Klassisk

Menigmands magi

Dirigenten er ikke for spændende på klarinet - men kroatisk klavervirtuos slår alt.

Dejan Lazic spiller flygel som få og sender publikum ud på romantiske vover.
Dejan Lazic spiller flygel som få og sender publikum ud på romantiske vover.

Den søde fagotdame peger på et foto og kigger ud i den fulde sal: »Han er gud,« siger hun så. Copenhagen Phil hører ikke til hovedstadens største orkestre – men ligger klart blandt de mest friske. Flere end fem millioner har klikket sig ind på YouTube og set gruppens såkaldte flash mob. Og musikerne præsenterer de klassiske programmer på skift.

Et velkomment opgør med stive ritualer! Gud viser sig at være dirigent med det borgerlige navn Osmo Vänskä og en frisure a la fuglerede. Og han har ikke bare stået på podiet de seneste dage, men også spillet klarinet. Hvordan det lyder? Gud på førsteklarinet ejer ikke rutine nok. En menig musiker havde gjort en lige så god figur i Dvoráks musik. Men alt falder på plads. En kroat midt i 30erne skal traktere koncertsalens flygel. Dejan Lazic virker umiddelbart lidt sær: Han sætter sig lysår fra tangenterne, har håndled løsere end Liberace i sin tid, fuldender endda sine melodier med sære tegn i luften. Mandens spil er til gengæld guld. Den kroatiske klavervirtuos følger hver eneste melodi til dørs.

Én ender nede i det helt uhørlige, en anden oppe i det kraftigst mulige på et klaver. Talløse flygelløver har spillet Beethoven mindre musikalsk. Lazic optrådte med samme værk i DR for nogle år siden og må gerne vende tilbage med et andet. Snart, endda. Solisten giver til gengæld ikke noget ekstranummer. Eller... det gør han så alligevel. For han har selv komponeret det store solosted undervejs, den såkaldte kadence. Han sender salen ud på romantikkens vover og vender et musikhistorisk kapitel i de minutter – intet er helt som før. Tænd endelig for den forskudte transmission på P2 på tirsdag og læg mærke til netop dét sted. Susende godt.

Eksperimenter med form og indhold

Sydbanks Musikpris på 50.000 kr. går efter pausen til orkestrets Kristina Ersson på fløjte. En af hverdagens heltinder. Tillykke til hende. Og aftenen topper med et af det 20. århundredes bedste musikværker: Béla Bartóks tre kvarter korte »Koncert for orkester«. Et værk med melodier, der kalder tårer frem. Fordi de lyder så karske, så sært oprindelige. Fordi de er mørke som lydsporet til en bedre krimi.

Hvad spillet angår, er det ikke uden kaos. Men musikerne i Copenhagen Phil virker uanset sjovere og mere levende end så mange i faget. De kan eksperimentere med form og indhold – og alligevel give alle fornemmelsen af en god aften. Med eller uden gud.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.