Dancepop

Katos kald

Kato står på kanten til en international karriere. Men hvis han vil bokse med de store, skal der mere substans i gryden med dansesuppe.

Kato er i besiddelse af en vedholdenhed, som vækker respekt.
Kato er i besiddelse af en vedholdenhed, som vækker respekt.

Om ikke andet så bliver man imponeret over danske Katos vedholdenhed.

En knægt der har taget den hårde vej fra båndoptageren på drengeværelset og ud på landevejene som 12-årig DJ til halballer, på jyske provinsdiskoteker og lokalradioer for så til sidst at få klemt en insisterende fod ind som komponist, producer og remixer af andres numre.

Med udgivelsen af sine to første album, »Discolized« og »Discolized 2.0«, lykkedes det ham at score et par solide hits, og i dag har han således ni Danish DJ Awards, to Gaffa Priser, én Danish Music Award og én Zulu Award stående hjemme i studiet i Aarhus.

Teksterne er Katos største udfordring

Men det stopper åbenbart ikke her. Med sit nye album »Behind Closed Doors« ønsker Kato at tage hul på en international karriere og har i den forbindelse teamet op med en imponerende række gæstevokalister både danske som internationale. Det er blevet til en skønsom række numre, hvor et par stykker trækker i den gode retning, mens andre mest af alt lyder som noget, der godt kunne trænge til endnu en tur mere gennem Katos maskinpark og en ordentlig sangskriver.

Albummet starter stærkt med nummeret »Danmark« med vokal af danske Kidd. Han kan om nogen skille vandene, men undertegnede er vild med hans vokal, og her får den på alle partytangenter, selv om vi tekstmæssigt aldrig kommer længere end til »det-er-fredag-og-vi-skal-feste«-temaet.

Netop tekstuniverset synes at være Katos allerstørste udfordring. Der er ganske enkelt ikke noget at komme efter, og man bliver en kende opgivende, når U$O på den i øvrigt iørefaldende og hårdt pumpede »Klapper Af Den« bruger tre minutter og 40 sekunder på at hylde en kvindes bagdel. Var det virkelig alt, hvad det kunne blive til? Hvorfor bliver visse dele af dansk hiphop og dancemusikken ved med at sovse sig selv ind i Paradise Hotel-retorik, når man nu har chancen og talentet til at gøre det anderledes?

Det samme kan man sige om Katos mest imponerende samarbejde med selveste Snoop Dogg. Den gode gamle Puff-løve hænger så meget i South Central L.A.-klicheernes håndbremse, at man skulle tro, at vi stadig befandt os i 90erne og ikke havde ambitioner om at udvikle genren.

Til gengæld svinger han, Kato, Kurupt og Ida Corr musikalsk helt vanvittig godt på ørehængeren »Let The Horns Play«. Albummets ubetinget bedste skæring, der har så meget international hitpotentiale, at det så godt som ikke kan gå galt for den danske DJ på den front. Alt det andet skal der arbejdes videre med.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.