Jay-Z' pladeselskab sagsøger popstjerne for 3,2 mio. dollar

Jay-Z' pladeselskab Roc Nation har sagsøgt popstjernen Rita Ora for 3,2 mio. dollar som modsvar til sangerindens ønske om at forlade selskabet.

Skilsmisser er sjældent uden problemer, og Rita Oras flugt fra Jay-Z's pladeselskab Roc Nation ser heller ikke ud til at være helt gnidningsfrit.

I december 2015 forsøgte Rita Ora at slippe fri af sin kontrakt med pladeselskabet med det argument, at ændringer i direktionen har været den direkte grund til, at hun følte sig ignoreret af selskabet.

Nu er Roc Nation kommet med et modsvar. Selskabet binder Rita Ora op på, at hun har skrevet en kontrakt på fem albums med Roc Nation og forlanger i søgsmålet en erstatning på 3,2 mio. dollar for de ressourcer, selskabet har brugt på at promovere Oras karriere og hendes endnu ikke færdige andet album, skriver The Guardian.

Men Rita Oras advokat tager dog søgsmålet med ro. Howard E. King tror nemlig aldrig, at sagen kommer til at udspille sig i retssalen.

Advokaten ringede til Jay-z efter, at Roc Nation havde lagt sag an, og de to parter er blevet enige om at finde en løsning uden for retten, skriver Billboard.

Næste spørgsmål bliver bare, hvad Roc Nations moderselskab Sony siger til al balladen.

Rita Oras første album fra 2012 var en stor succes og landede på førstepladsen i England. Hele to singler fra albummet lå også nummer et på hitlisterne.

På trods af, at Rita Ora har udgivet flere singler siden albummet, lader en endelig to'er tilsyneladende vente på sig.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.