Pop

Evigt ejes kun det tabte

På »Ønskescenariet« synger Alberte sartsmukt om kærligheden - og alt det andet, der forsvandt.

Nogle stemmer kan skilles ud fra alle andre. Klangen og fraseringen er simpelthen sin helt egen - og det er en gave i en verden med millioner af sangere.

Alberte er så heldig og dygtig at have en af disse distinkte stemmer, og hendes sangforedrag er på én gang lyse, troskyldige og lyriske. Men hvor stemmen er der, så har sangene ikke altid været gode nok. Og når det er tilfældet, er hun lumsk kedsommelig at lytte til.

På »Ønskescenariet« har Alberte imidlertid valgt at alliere sig med et hold yngre musikere. Med succes. Ikke fordi nogen kunstnerisk omkalfatring har fundet sted. Nej, det er hverken dubsteb, thrash eller minimaltechno, hun har givet sig i kast med, men stadig milde, blødt bøjede sange.

De lyder bare bedre end det meste, hun har bag sig og hviler oftest på et bedre melodimateriale. Som i den fortrinlige »4 på bar«, der er en håndvarm, country-tonet affære med en gyngende fornemmelse, som minder om de skridt, kvinden i sangen tager, efter at hun er blevet sagt op af sin kæreste - per SMS. I gaderne på vej hjem støder hun på en mand, der ser hendes svaghed: »Der er en hankat på vejen/og han siger han forstår mig/Som en kat forstår en mus/Og det ville være rart nok at være nogens«.

November - hele året

En anden oplevelse er »Du holder verden«, hvor en stilfærdig rytmeboks åbner for en fortælling om livsveje, der deler sig umærkeligt, uvægerligt. Altså endnu en sang om opløst kærlighed, og albummet kredser i det hele taget om det, der var: Om forhold og familier, lykke og drømme, der på forskellig vis går til i sindets irgange og på livets stier.

Den milde resignation, med en understrøm af regulær ulykke, klæder Albertes stemme godt, og orkestret bag hende synes at have god fornemmelse for den og de stemninger, som toner frem i hendes tekster. Ikke mindst i den akustiske »November hele året«, hvor hun synger: »Der var bier i en sommerbusk/Der var radio i et sommerhus/der var os to midt i havets brusen/hvorfor er vi ikke sammen nu?/Gør din ensomhed så det den sku’?«

Ikke alt er måske så veleksekveret og vanedannende på »Ønskescenariet«, men det er ikke desto mindre lyden af Alberte, der nok er i det skrøbelige hjørne, men står stærkt som sanger og sangskriver.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.