Koncert: Depeche Mode gjorde Parken til en sort folkefest
Med en veloplagt Dave Gahan som altfavnende, dæmonisk frontfigur erobrede Depeche Mode Parken tilbage til musikken og cementerede deres position som et af verdens bedste livebands på den store scene.
Kommentarer
- ikke at forglemme:
- socialdarwinisten Houston Stewart Chamberlain, 1899
- englænderne, der opfandt KZ-lejrene under boer-krigen i Sydafrika.
- englænderne blokerede og udsultede Nordnorge med dét resultatet at tusinder af norske børn omkom af underernæring og sult.
- englændere kastede fosforbomber mod tyske kvinder og børn.
- verdens største skibskatastrofe, 1945 i Østersøen, da Stalins ubåd sænkede et skib med 10.000 tyske kvinder og børn. Titanic er ikke andet end Hollywood.
- at Winston Churchill skrev en antisemitisk artikel i Illustrated Sunday Herald, 1920. En artikel som er fjernet af Google.
- at Winston Churchill vidste, der foregik etniske udrensninger i Østpolen begået af Stalin og Den Røde Hær.
- at Hitler mente, at kapitalismen og kommunismen aldrig ville kunne forenes
- at Hitlers plan var at importere muslimer til Europa - iflg. Albert Speer: Erindringer.
- at Gandi beunderede Hitler, og begge havde jævnlige korrespondancer
- at Hitler indførte verdens første folkesundhedsundersøgelse
- at Hitler i 1933 indførte verdens skrappeste dyreværnslov
- at Hitler stækkede det tyske erhvervsliv for misbrug mod befolkningen
Disse informationer bliver ikke oplyst af kvart-uddannede journalister og populistiske 'historikere'.
Jo, billedet er større, hvis man tager det hele med.
Jeg ved at flere af dine pointer er sande. Nogle har jeg aldrig hørt om (men jeg har så heller ikke hørt om alt i denne forbindelse - det tror jeg faktisk ingen har). Nu skives historie jo normalt af sejrherrerne, den her omtalte er også blandt dem. Men det gør den vel ikke aldeles useriøs? Jeg har aldrig læst historisk litteratur, der ikke var farvet af forfatterens egen mening. Det jeg har hæftet mig ved i "Hitler", som jeg læser på i øjeblikket, er detaljerigdommen. Den er medvirkende årsag til at gøre den interessant og læseværdig.
Der kunne føjes adskillige andre pointer på historien om 2. Verdenskrig: USA internerede mange japanere i Californien, alene fordi de var japanere. Stalin var om muligt et endnu mere brutalt møgsvin end Hitler. De allierede var bekendt med Kz-lejre, længe inden de stod ved det officielt. England afviste at komme Polen til hjælp, selv om de via polske diplomater kendte de tyske invasionsplaner, længe inden de blev realiseret. Den røde hær ventede helt bevidst med at komme den polske frihedskæmpere til hjælp i Warszawa, indtil de vidste at tyskerne havde kværket hovedparten af dem, så de ikke kunne udgøre en udfordring til russisk dominans efter krigen. etc. etc. etc.
Ingen der har deltaget i en krig kan påstå at have helt rene hænder. Men det er heller ikke mit indtryk at Ian Kershaw forsøger at fremstille nogen som helgener - uanset siden.
Måske skulle man læse bogen, inden man kritiserer?
Jeg er netop i gang med at læse en Hitler-biografi af samme forfatter, og jeg må sige, at trods en ellers godt funderet viden om historie, har jeg aldrig læst om perioden set inde fra kulisserne i det 3. Rige, og aldrig vidst så meget om, hvordan særlingen Hitler blev til - endsige hvilke kræfter der præcist gav ham og hans i de fleste tilfælde sygelige ideer mulighederne. Det er især tankevækkende, i hvilken grad vanviddet blev båret frem af folkelige ønsker og kolde økonomiske interesser. Det det tyske folk i almindelighed og erhvervslivet i særdeleshed tog fejl af var, at men troede at man kunne lade Hitler rydde >noget< op i de forhold, man gerne så ændrede – for derefter at afmontere ham! Den gik ikke. En isbjørneunge er vældig ”cute”, når den vejer 10 kg. Sagen er lidt anderledes når den vejer 300Kg. Og meget befriende at læse en afhandling, der ikke er skrevet om til letspiselige småbidder for lægfolk. Kershaw er ikke bare grundig og klar i mælet (jo; han er farvet: han kan faktisk ikke lide Hitler og hans følge - så på den led er det ikke klinisk videnskabeligt), og så er han også en sproglig mester. Så alt i alt ser jeg frem til på et tidspunkt at læse den her omtalte om "slutspillet". Den vil uden tvivl også kunne udvide min horisont på netop den fase. Den eneste anke kunne være: det kunne jo have været interessant at læse en insider-afhandling skrevet af en tysker.
CROSSROAD
Det tyske folk fik igen lige hvad det tyske folk havde fortjent for, at gengælde de forfærdelige ødelæggelser samt plyndninger som den tyske hær havde udsat den Russiske og Ukrainske befolkning for. Her marcherede den tyske hær/folk jo frem som et Herrefolk og betragtede folkene i Øst som slavearbejder, som de kunne behandle som den tyske hær/det tyske folk havde lyst til. Under frem marchen ødelagde den tyske hær/det tyske folk ALT på sin fremmarch mod nederlaget ved Stalingrad. Og på tilbagetoget ødelagde den tyske hær/det tyske folk det der var tilbage. Således at kvinder og børn i Øst måtte bo i huler i jorden og ofte sulte ihjel. DEt tyske folk/den tyske hær fil lige det som de alle havde fortjent.
Mr. Slowhand
Erik Carlsen
Uden alsang ingen folkeskole.
Der er ingen stemmer i stemmefiskeri på Den anatolske Højslette, Armenien var det første kristne kongerige og filosofiens vugge stod i Smyrna, spørg Kresten Kold.
Historieforfalskning.
Jesper Beinov skriver: "landgang i Normandiet i Frankrig, startede det Slutspil som endte med det nazistiske Tysklands nederlag knap et år senere.
Ingen blogs om Anden Verdenskrig i borgerlige aviser uden historieforfalskning.
Anden Verdenskrig var afgjort før landgangen.
Krigen blev afgjort steder som Stalingrad og Kursk allerede i 1943.
På dette tidspunkt kørte Storbritannien og USA sandræs i Nordafrika.
Sovjet vandt krigen.
Og befriede Europa.
For bagefter at besætte en del af Europa.
Hvis USA og Englang skulle have haft indflydelse på udfaldet af krigen, så skulle de have foretaget landgangen allerede i 1943.
Propaganda - endnu engang.
Tak til Jens Hansen for et udmærket indlæg. Tidligere i år skrev Anders Fogh Rasmussen flg. i Berlingske Tidende: "For mange år siden tog jeg mine børn med til Normandiet, så de kunne se, hvor landgangene på D-Dag fandt sted. Jeg ville have, at de skulle forstå noget om de ofre, andre bragte, for at Europa og Nordamerika kunne nyde livets goder, frihed og en søgen efter lykken"... "Vi forstår den fremtid, som kunne være blevet en realitet ikke blot for Europa, men hele verden, såfremt Nordamerika ikke havde hjulpet Europa i nødens time. Og vi ved, at disse landgange knyttede et ganske særligt bånd vore kontinenter imellem. Det bånd er stadig afgørende for bevarelse af vore værdier og vor sikkerhed".
Ikke et ord om den rolle, som et totalitært diktatur som USSR spillede under krigen. Havde det ikke været for de ofre, som sovjetborgere ydede, havde vi alle muligvis levet under helt andre forhold. Østfronten var den langt den blodigste og største krigsscene under Anden Verdenskrig, angiveligt med mere end 30 mio tab af liv. USSR alene mistede over 25 mio., en ganske betragteligt større andel af denne krigs ofre end eksempelvis USAs, som med et tabstal på ca.400.000 kommer langt nede på listen. Dette tal svarer ikke engang til det årlige antal dødsfald grundet tobak i USA. Et lille land som Holland betalte med op mod en kvart mio., hvilket sætter det amerikanske tabstal i relief. Med et slag på tasken ville det forholdsvist svare til et tabstal for Holland på flere mio. Bortset fra Pearl Harbor med 2.400 dræbte og den amerikanske borgerkrig fra 1861-1865 med ca. 700.000 dræbte har det altid været et hævdvundet princip i skiftende amerikanske regeringer at føre krig uden for landets grænser. Det efterlader civilbefolkningen med et helt andet indtryk af krigens rædsler, som en mængde andre landes civilbefolkninger må leve (og dø) med.
Krig er det eneste område, hvor det ikke kan betale sig at have hjemmebane, og dette princip har amerikanerne efterlevet til nær fuldkommenhed. Krigen på østfronten var altafgørende for udkommet af krigen og Tysklands nederlag.
Ære den, som æres bør, men det gælder helt åbenbart ikke hos en Fogh Rasmussen. For ham er der ingen over eller ved siden af USA, som if. Johan Galtung har været ansvarlig for drab på 20 mio. mennesker siden Anden Verdenskrig.
Erling Jensen, cand.jur., tidl. premierløjtnant i Forsvarets Efterretningstjeneste.
Den tyske hær led 80% af sine militære dødsfald på østfronten. Ser man på det kolossale omfang af film og litteratur om D-Dag, skulle man tro, at tabstallet på allieret side skulle tælles i hundredtusinder. Det lå på mellem 3.000 og 5.000.