Rock: Nikolaj Nørlund har ikke begået endnu et mesterværk på modersmålet. Men mindre kan også gøre det.
30. august 2009, 21:00
af 6 stjerner
Det er ikke til at finde ud af, om Nikolaj Nørlund i årevis har været så edderrasende over at »Tændstik«, hans mesterværk af en dansksproget rockplade, ikke solgte til guld og grønne skove, at han har ladet seks år gå med roller som producer for andre, pladeselskabsdirektør og udgivelser med sit engelsksprogede sideprojekt Rhonda Harris. Måske er han bare trodsig. Når folk tigger om nyt på dansk, kan de glemme det. Det kunne ligne ham.
Uanset, så er det rigtig rart at høre hans drevne vokal rime så let og elegant i det smukke åbningsnummer »Hvis Jeg Ku Læse Dig«: »Jeg venter lidt/For 100 år/Går så nemt/Når det er forår«. Såvel tekst som musik knytter i niveau an til »Nørlunds Resumé«, københavnerens to år gamle opsamlingsalbum, som er et must for enhver musikelsker med særlig kærlighed til det danske sprog.
Her findes vished for udsagnet om, at Nørlund er både lige så god – og glimtvis endnu bedre med ord end C.V. Jørgensen. Der er andre fine linier indimellem på »Tid Og Sted«, men albummets pen er i sin grundtone ikke dyppet i poesi, snarere i krukken med petithistorier. Det er for så vidt ikke en nyhed, men han har været i bedre skriveform, det har han altså. Sigende er det, at »Hvis Jeg Ku Læse Dig« gjalder meget alene fra højdedraget ned over andre otte- og langt mere jævne tekster.
Mere pop
Musikalsk har Nørlund skruet ned for den rungende, mere rå Neil Young-rock, og op for poppen i såvel lyd- som melodimæssig henseende.
Nu skal man ikke være bange for, at Nørlund springer ud som Aqua-klon, for det er stadig den helt enkle, sortromantiske – og for så vidt tidløse rock, der fylder højttalerne. Blot i en mere poppet indpakning. Og stemningsfuld er den tillige, musikken. Med sin ofte varme og organiske trioklang. Enkelte steder er udkommet anderledes ordinært, ja, »Den Ny Sæson« er ligefrem en kedelig sang.
Kan man tillade sig at være skuffet? Tja og nej, »Tid Og Steder« er en god plade, men det er ingenlunde en klassiker, ikke en af de helt store Nørlund-skiver. Ikke en af de store i det hele taget.
