Rock

Cornells vokal er som et stød i solar plexus

Efter 13 års pause og 18 år siden succesen med »Superunknown« er Soundgarden atter strømførende med albummet »King Animal«. Og det er lidt som at trække i skovmandsskjorten igen.

Det var i foråret 1994. Grunge-bølgen havde i et par år slået mod bolværket og var nu så småt begyndt at trække sig tilbage.

Men som en sidste bølge lavede Soundgarden albummet »Superunknown« og formåede ikke blot at ride med på Grunge-efterdønningerne, men også at skabe en klassiker inden for genren. Siden da er der sket en hel del inden for rockmusikken, men ikke for Soundgarden. Trods det at det er 18 år siden, at et hit som »Black Hole Sun« ryddede hitlisten, så er det nøjagtig det samme lydunivers, som Seattle-bandet dyrker på sit nye album »King Animal«.

Ikke fordi det er dårligt. Nej, det er faktisk rigtig fedt, for årsagen til, at bandet i sin tid blev splittet op, var netop, at det ønskede at bevæge sig i en anden retning, hvilket resulterede i det mildt sagt stilforvirrede 96-album »Down on the Upside«. Den strid er væk nu, og at lytte til »King Animal« er som at vende tilbage til den tid, hvor man var i starten af 20erne og rendte rundt i skovmandsskjorte, hullede jeans og ørkenstøvler.

Cornells vokal er som et stød i solar plexus

Chris Cornells vokal er som et stød i solar plexus. Lige dele storladen, snerrende og drævende som dengang. Matt Cameron, der nu også er trommeslager i Pearl Jam, er tilbage bag trommerne og danner et tungt beat sammen med bassist Ben Shepherd, og Kim Thayil har i den grad sat strøm til guitaren.

Kvartetten har med egne ord »Been Away Too Long«, som det lyder i åbningsnummeret – en hardrocker, der bare svinger stramt og catchy. Virkelig klassisk Soundgarden bliver det dog for alvor i »Blood On The Valley Floor« med abrupte temposkift og Cornell oppe i det høje toneleje – og i de dæmpede »Bones of Birds«, »Taree« og den semiakustiske »Black Saturday«. Og så sidst, men ikke mindst, i »Eyelid’s Mouth«, hvor Cornell synger, som var han på vej ud over en klippekant. Storslået.

Soundgarden står og falder med Cornells vokal. Uden den var »King Animal« i bedste fald en ok, men noget tilbageskuende rockplade. Med Cornell bliver den et glædeligt genhør med et band, der i dén grad var med til at definere en stilart.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.