Ronaldo skal designe danske underbukser

Det danske undertøjsfirma JBS får fodboldstjernens hjælp til nye kollektioner.

Snart kan du hoppe i både underhylere og sokker, som stjernespilleren Christiano Ronaldo har haft fingene i. I hvert fald på designfronten.

Det danske undertøjsfirma JBS oplyser, at det har indgået en aftale med Ronaldo om design af både undertøj og sokker.

Der er tale om to kollektioner: En for børn (stjernens yngste fans, som det hedder på JBS hjemmeside) og en for modebevidste unge mænd, der elsker 'lækkert design og ønsker at følge de nyeste trends', som det hedder.

Planen er, skriver JBS, at Ronaldo hvert år skal designe og introducere en nye kollektion, som skal følge tidens trends. Og ifølge firmaet er Ronaldo da også godt tilfreds med det nye partnerskab:

- De virksomheder, jeg vælger at arbejde sammen med, skal være modeorienterede og i stand til at levere et helt unikt produkt til mine fans, siger Cristiano Ronaldo ifølge JBS' hjemmeside.

JBS' ejer, Claus Bjerg Sørensen, er også glad:

- Det er vigtigt for JBS, at de mennesker, vi arbejder sammen med, repræsenterer vores virksomhedsværdier. Hvem er bedre til at repræsentere uovertruffen kvalitet end en af de bedste fodboldspillere i verden, spørger han på hjemmesiden.

AKS

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.