Riis viste et måske lidt for sikkert show

Stine Riis viste en sikker, måske lidt for sikker, kollektion med gode farver og fokus på detaljen.

Riis modeshow på Københavns Rådhus fredag d. 1 februar 2013. Riis på Rådhuset.
Riis modeshow på Københavns Rådhus fredag d. 1 februar 2013. Riis på Rådhuset.
Stine Riis holdt show på et udfordrende tidspunkt tidligt fredag aften, hvor modeugetyperne var ved enten at være lidt flade eller ved at genoplade over drinks til butiksåbninger og receptioner.

Men hun fyldte Rådhuset, måske med titlen som den første vinder af HM's store designpris i ryggen.

Billedserie: 

Og når man så kollektionen, kunne det ikke forbavse, at H&M kunne lide Stine Riis, for hun viste en fin og meget sikker kollektion fuld af ting, der var lige til at hive ned af bøjlen og med ind i prøverummet.

Her var en slank silhuet med stramme bukser og korte nederdele og kjoler. Her var lange ærmer, nogle af dem i tynd chiffon, bedst i beige og ikke helt så pænt i kobolt blå. En grov vest i uld og en smuk marineblå frakke.

Facebook: Mere mode

Tøjet er smukt farvesat i mørke støvede nuancer som blå, turkis, grøn og beige, men skiller sig især ud i kraft af sit fokus på detaljerne. En tynd stribe lak på et bukseben, et felt på en skjorte, en fin udskæring på en nederdel, hvor for- og bagstykke var forskellig længde.

Det kræver en god forarbejdning, hvis det ikke skal virke kedeligt og uinteressant, og den have Riis.

En cocktailkjole i flere farver havde smukke linjer, der gik elegant fra ryg til ærme, som var sammensyningen tegnet på med sikker hånd.

Det var ikke en sprælsk kollektion, men en sikker en af slagsen, som, hvis der er nogen rimelighed til, sælger så meget, at Stine Riis får mod (og økonomisk ro) til at sprælle lidt mere næste gang.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.