Og tiden går

Det var næsten morsomt, at ugens mest forsinkede show havde tid og ure som tema.

Copenhagen Fashion Week. Modeshow for Tabernacle Twins. Fredag d. 1. februar 2013. Børsen.
Copenhagen Fashion Week. Modeshow for Tabernacle Twins. Fredag d. 1. februar 2013. Børsen.
Fotograferne mumlede om boykot, gæsterne så trætte ud, og seaterne løb rundt og undskyldte, mens de sagde 'vil du ikke have en drink.'

Det var fredag aften på Børsen, modeugens næstsidste show, og der var en timelang forsinkelse, udløst af endnu en omgang dårlig planlægning (nej, man kan ikke lægge flere shows på samme location lige efter hinanden. Det tager - surprise - tid at få folk ind og ud). Heldigvis lå der et Cover i goodiebag'en, så underholdningen indtil Tabernacle Twins gik i gang, var sikret.

Og det var udemærket at have ventet, for Tabernacle Twins, som designeren Vibe Lundemark står bag, viste sit eget bud på efterårets mode. Her holder man fast i printet, denne gang i en fin lilla og med ure og tid som tema. Her var armbåndsure klistret fast på modellernes underarme, her var visere og tal i kæder om hals og håndled og i ringe i ører og næse. Her var gammeldags visere og tandhjul brugt som dele af print, både på silke og i strik.

Især en lysende klar lilla lyste op, men også karrygul og bordeux, en brændt paprika, hvid og sort dukkede op. Her var kontraster mellem grov strik og tynd flagrende silke.

Skulle man sige noget, virkede ideen med det håndmalede print måske en lille smule.. gammeldags, som noget vi har set hundrede gange før, f.eks. fra Goya, som elskede det i en periode og Anne Sofie Madsen, men det var smukt udført, og temaet tid er interessant, især i modesammenhæng, hvor den netop er det, der afgør, hvad der moderne og hvad der ikke er. Og det, der giver modeugen mening - at tiden går, og nyt kommer til.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.