Modeugen viste stor spændvidde i 47 shows

Den københavnske modeuge er slut. Især herretøjet – og legen med det til begge køn – var interessant.

 Moonspoon viste sin kollektion fredag den 10. august
 Moonspoon viste sin kollektion fredag den 10. august

Så sidder vi her igen. Modeugen er overstået – denne gang med forårskollektioner. 47 shows vist over hele byen. Fra galleri på Amager til Skuespilhus i Indre By. Et telt ved Forum, Tap 2 på Carlsberg og gårde i Indre By. Herre-, dame- og børnetøj. Fra fin skrædderkunst til tilstræbt råt og ufærdigt look. Fra mainstream til noget der gerne ville kalde sig avantgarde. Meget dyrt. Meget billigt.

Hvordan opsummerer man det? Uden at være hjernedødt overfladisk eller at prøve at sammenligne ikke bare æbler med pærer, men pærer med piskeris? Det kan man ikke, og det kan være godt det samme, for det viser noget om spændvidden i den københavnske modeuge. Her er lidt for alle og denne gang også mange gode ting i mange kategorier. I de allerbedste og mest interessante show også noget at tænke over.

Som to så umiddelbart forskellige designere som Peter Jensen, der har en humoristisk, finurlig stil, og Charlotte Eskildsen hos Designers Remix, der er langt mere stram og enkel. Men de to kredsede begge om køn. Hvad gør en mand til en mand, en kvinde til en kvinde – og hvor ligger grænsen mellem de to. Peter Jensen puttede både mænd og kvinder i lyserøde pepitatern uden at gøre det til en pigefarve – må det udtryk snart dø – og kvinder i jakker der var skabt i herreuniverset. Man kan selv vælge, hvad man vil være, og hvem man synes, der bor inde i en. Og selv om man hedder Peter, kan der godt bo en dreng inde i en, der gerne vil have et lyserødt jakkesæt.

Læs også: Jakkesæt er da lyserøde

Charlotte Eskildsen, der var inspireret af filmen Boys Don’t Cry, lod til gengæld sine modeller vise både stramme jakkesæt med hårde skuldre og fine elegante kjoler. Man kan være det hele, og den man er. Og har man brug for at føle sig påklædt og væbnet mod verden, kan man købe en af hendes gode jakker næste sæson

Hos unge og talentfulde Anne Sofie Madsen er kvinderne i den grad også på krigsstien. Hun laver kjoler til krigerprinsesser, hvor knogler møder krystaller og uhyggelige prints, og sære mønstre skabte en dyster og mørk kollektion. Nej nej, man kan ikke tage det hele på på arbejde en tirsdag i gråvejr, men man kan overveje, hvem man egentligt er, og hvornår et menneske bliver et dyr og et dyr et menneske. Også Stine Ladefoged, der strikker, viste en tankevækkende kollektion, hvor hun brugte det bløde strik til at skabe ganske militaristiske kjoler og sågar patronhylstre i strik. Det bløde mod det hårde.

Gadedrengen Silas Adler hos Soulland tog livtag med det franske bourgeoisi, som var inspirationen til hans kollektion, og viste det frem i en villa på Krausesvej på Østerbro. Bygget til en velhavende familie, der levede her mellem de to verdenskrige med stuepige, kokkepige, pige til det grove og tid til at klæde om til middag.

Nu står huset tomt, lofterne skaller, tapetet hænger i laser, og i den fornemmelsen af en verden, der er ved at forgå, stod modellerne stille, mens gæsterne kunne scanne en QR-kode og se en optagelse af modellen, der gik i det. Som altid er en del af Soullands show lige så meget de gæster, der er til stede. Engang satte han nogle af gæsterne på scenen i Radiohuset, og det var først bagefter, at det gik op for nogle (mig sagde den uskarpe), at vi selv havde spillet en rolle. Her gik man tæt på de modeller, vi har set på som tøjstativer en hel uge, og pludselig blev rollen som betragter respektløs og påtrængende.

For mennesker er mennesker, også når de viser tøj frem. Kollektionen var dog i den grad værd at betragte. Gode, gode trenchcoat, god og klædelig strik, pæne skjorter, både ensfarvede og med print, en anelse abrikos (Adler, der lavede et print med store roser sidste år, er også befriende ligeglad med pige- og drengefarver) og meget blåt. Sat sammen med shorts med løbegang bliver looket ungt, med chinos langt mere voksent.

Herretøjet har det i det hele taget godt. Bruuns Bazaars damekollektion var smuk og minimalistisk, men herretøjet, der altid har været en force i huset, var denne gang særligt godt. Også hos Wood Wood, der burde have tildelt prædikatet »leverandør til de danske hipstere«, var herretøjet fint og velfungerende – og mere til mænd end til herrer, ligesom Asger Juel Larsen viste en interessant kollektion, som er bedst, når han balancerer mellem råt og provinssatanistisk, dog uden at tippe mod det sidste. Også Vibskov havde en særdeles god sæson, både på herre- og damesiden. Hans tøj tippede hverken til den kommercielle (læs: kedelige) eller for outreret (læs: ser sjovt ud, men er umuligt at forestille sig almindelige mennesker gå i – med undtagelse af opmærksomhedssøgende modebloggere), men lige præcis midt i mellem. Og med enkelte kjoler og frakker der faktisk var elegante.

Læs også: Vibskov er Vibskov er Vibskov

Det samme kan man sige om både Jesper Høvring, der holdt show på Nimb og viste ualmindeligt smukke kjoler til festbrug – især de langærmede med dyb ryg var ganske enkelt vidunderlige. Ligesom Ole Yde, der laver tøj til dette lands overklasse. Han viste en overraskende vovet kollektion med masser af kig til hud og korte skørter, men også sin sædvanlige overlegne kollektion af gulvlange kjoler og flydende silke, ligesom hans jakkesæt var lige til at bestille (især hvis man er typen, der skal til møde i familiens fond). Ole Yde havde fået åbnet Georg Jensens arkiver og viste vintagesmykker fra det gamle smykkehus, og den forbindelse mellem ny og gammel designhistorie ville det være interessant at se mere af. Og så må DAFI og Copenhagen Fashion Week tage sig sammen og få kigget på deres schedule (planlægningsskema red.). Om det skal ske til a meeting eller bare et møde, styrer de selv. 

Se også: Ole Yde - show med rigelig krop

For modeugens tre dage, onsdag, torsdag og fredag, er alt, alt for pakkede med shows fra morgen til nat. Det betyder, at små og nye mærker nemt drukner i opmærksomheden og bliver fravalgt. Der må – selv om det kommer til at gøre ondt, måske også på nogle af dem, der betaler for festen – laves ændringer.

Man kunne eksempelvis inddele de nuværende shows i to kategorier: I kollektionsfremvisninger, der skal overbevise indkøberne – og hvor det ville give mening at vise de samme styles i flere farver flere gange – og i shows, der satser på lidt mere og på at lukke os andre ind i et univers og en stemning.

Det fortjener de mange talenter, der findes. Og de gæster vi inviterer til byen.

Næste gang er fra 30. januar til 3. februar. Vi ses.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.