Malene Birger træder tilbage

Malene Birger giver alt ansvar videre og træder tilbage fra sit arbejde som lead creator i firmaet By Malene Birger.

Tøjdesigner Malene Birger. Backstage lige inden hendes 10-års jubilæumsshow til Copenhagen Fashion Week, januar 2013
Tøjdesigner Malene Birger. Backstage lige inden hendes 10-års jubilæumsshow til Copenhagen Fashion Week, januar 2013
Designer Malene Birger trækker sig fra sit modefirma By Malene Birger og overlader det kreative ansvar for kollektionerne til Design Manager Christina Exsteen. Det meddeler Malene Birger i en pressemeddelelse.

»Christina har arbejdet tæt sammen med mig, siden jeg grundlagde firmaet, og de sidste tre år har vi været på en rejse for at forberede os på denne dag,« siger Malene Birger i pressemeddelelsen og fortsætter:

»Jeg ved, at jeg forlader et veletableret og sundt brand med sin egen stærke identitet. Jeg ser frem til fremtidige kreative projekter med både By Malene Birger og Christina. Sammen har vi arbejdet på en strategi for By Malene Birger A/S, og jeg føler mig sikker på, at firmaet vil blive ved med at have succes og international respekt.«


Malene Birger vil nu bruge sin tid på sit nye interiør- kunst- og design-firma BIRGER1962, der angiveligt allerede lancerer en kollektion i 2014.

Design-teamet hos By Malene Birger vil have Malene Birger som mentor frem til forår/sommer kollektionen i 2015.

Malene Birger grundlagde By Malene Birger i 2003, da hun trådte ud af Day Birger et Mikkelsen. IC Companys fungerede dengang som investor i firmaet, men i 2011 besluttede Malene Birger at sælge alle sine aktier til IC Companys. Salget var en del af langsigtet strategi, der nu når sin konklusion med Malene Birgers tilbagetræden.



By Malene Birger er et af Danmarks mest populære mærker, der har succes herhjemme såvel som i resten af Scandinavien, Mellemøsten, Asien og Nordamerika. Da firmaet blev grundlagt i 2003 var der bare fire ansatte, mens der i dag er over 200. Mærket bliver solgt i 42 lande, og verden over er der 29 butikker. I 2012 omsatte firmaet for 258 millioner kroner.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.