Københavnsk streetfashion med international succes

Streetfashion-mærket Le Fix er gået fra undergrund til mainstream med international succes. Nu åbner de et kunstgalleri – og vender blikket tilbage til der, hvor det hele startede...

Selv da de drømte størst, havde de aldrig i deres vildeste fantasi forestillet sig, at venneprojektet skulle gribe om sig, som det gjorde i 2001. Og at det tilmed skete i udlandet var endnu mere uforudsigeligt.
Selv da de drømte størst, havde de aldrig i deres vildeste fantasi forestillet sig, at venneprojektet skulle gribe om sig, som det gjorde i 2001. Og at det tilmed skete i udlandet var endnu mere uforudsigeligt.

Selv da de drømte størst, havde de aldrig i deres vildeste fantasi forestillet sig, at venneprojektet skulle gribe om sig, som det gjorde i 2001. Og at det tilmed skete i udlandet var endnu mere uforudsigeligt.

At københavnsk undergrund med et snuptag blev erstattet af japansk massehysteri og forespørgsler fra Londons slipsedrenge, der ville sælge Le Fix side om side med verdens mest eksklusive forretninger, virker stadig grinagtigt.

Benny Bee fra Le Fix husker tilbage på en helt igennem vanvittig tid over telefonen fra modemessen i Berlin, hvor det københavnerbaserede firma den forgangne uge har præsenteret deres seneste tøjkollektion for interesserede købere. Han griner muntert, når han fortæller, hvordan trækasser i forskellige udskæringer og simple håndmalede t-shirts banede vejen for succesen.

Følg modeugen med @BerlingskeMode på Twitter

Hans tempo er ivrigt, og han tilføjer konstant nye detaljer og anekdoter til historien om Le Fix, der stadig er et udefineret brand, der hele tiden søger at udvikle sig i forskellige urbane retninger.

Grundideen er, at Le Fix med sit karismatiske logo, Kaj, er samlingsstedet for forskellige typer af kunst og kreative udfoldelser. Hvad enten det drejer sig om tøj, tatoveringer, malerier, træ-installationer eller det kommende kunstgalleri, der åbner til foråret i indre København.

- Jeg tror ikke engang selv, vi er klar over, hvad Le Fix er. Det er et projekt, der har udviklet sig og stadig udvikler sig i forskellige retninger. Det eneste, vi med sikkerhed har og holder fast i, er vores baggrund fra undergrunden, og den går igen i alt, hvad vi laver. Det handler om at være ærlige over for os selv, og det gør vi ved at holde fast i det, vi oprindeligt kom fra, siger 38-årige Benny Bee, der er grundlægger og står i spidsen for kunst- og designafdelingen i firmaet.

I dag har Le Fix etableret sig som et professionelt kunstkollektiv, som de selv ynder at betegne sig, med 12 ansatte, to tøjbutikker på henholdsvis Nørrebro og i indre København, hvor også de to tatoveringsstudier holder til, og med salg til 50 butikker i ind- og udland.

Desuden har Le Fix et træværksted, et kunstatelier og til foråret altså også et kunstgalleri, der åbner ovenpå den to etagers store tøjbutik i Kronprinsensgade i København. Alt i alt udgør det grundkernen i Le Fix, der gør en dyd ud af at bevare relationerne til den undergrund, gruppen har sine rødder dybt plantet i.

Forklaringen på den del af historien ligger i første omgang godt 300 kilometer vest for København, nærmere bestemt i Silkeborg. Det var her tre venner, Benny selv, Jesper Holm og Rasmus Bandholm Jakobsen, med et stærkt kammeratskab for første gang slog pjalterne sammen og dannede grundlaget for Le Fix.

Bevæbnet med spraydåser i hånden og graffiti på væggene, blev de allerede i en tidlig alder draget af kunstverdenen og gadens hjerteslag. Og af skater-miljøet, hvor hængerøv var uniformen, og hiphop var musikken. Det er en livsstil, de aldrig helt har sluppet, men bruger aktivt i deres arbejde. Senere flyttede de til forskellige steder i landet, inden de igen blev samlet i København.

Graffitimiljøet var stadig trækplasteret og udgangspunkt for den kreative leg og kunstprojekter i alverdens materialer. I 1999 besluttede de så at sætte navn på deres gruppe for at have en fælles referenceramme til projekterne – navnet blev Le Fix.

Sidste del af navnet har de hentet tilbage i Silkeborg fra forretningen »Fix«. Den var ejet af en ældre dame, der både plisserede kjoler og syede folks tøj. Ikke specielt fancy, men hamrende originalt. Navnet et en gestus til hende, skønt hun aldrig nåede at vide det. Men for at peppe navnet lidt tilføjede de et »le«:

- Det var trods alt København, vi havde slået os ned i, griner Benny Bee.

Det er også fra Silkeborg-egnen, at navnet Kaj til logoet er hentet. Fra en af de lokale slagsbrødre af samme navn, selvom der ikke ligger en dybere mening eller tolkning i valget. Det var også på dette tidspunkt i Le Fix’ spæde start, at de første t-shirts og sweatshirts i det »nyopfundne« navn blev lavet.

To klassiske beklædningsgenstande, der traditionelt har været en grundlæggende del af streetwear-kulturen med sin funktionalitet og plads til fysisk udfoldelse. Med rødder i USAs gademiljø på den hvide skatebordscene og i den sorte hiphopkultur opstod tøjstilen i begyndelsen af 1980erne med musikalske forbilleder, der spændte fra punk og syrerock til hiphopkunstnere som Run D.M.C. og Beastie Boys. Et look, der både involverede træningstøj, sneakers og bøllehat samt baggy busker, store t-shirts og sweatshirts med prints til folket, der dyrkede subkulturerne.

For Le Fix-drengene var det aldrig meningen, at kunstprojektet skulle blive til et tøjmærke. Det var blot tiltænkt som en lille del af den kreative proces i værkstedet på Nørrebro, hvor motiverne blev håndmalet på tøjet, forklarer Benny Bee, der er uddannet industridesigner og sideløbende designede for det danske tøj- og skateboardfirma ALIS.

- Før vi så os om, havde vi fået kontakt til nogle japanere, der var helt oppe at køre over det, vi lavede. To år efter, at vi startede Le Fix i 1999, solgte vi 6.000-7.000 produkter hver sæson. Vi endte med at producere fem fulde kollektioner til salg i 40 butikker, og hvor hver enkelt produkt var unikt. Samtidig lavede vi også kunstudstillinger derovre. Det var ren og skær vanvid, så stor efterspørgslen var, siger Benny Bee.

- Pludselig ringede fem slipsedrenge fra London. De havde set vores ting i Japan og ville gerne besøge os på vores udstilling i København. Men vi havde hverken butik eller udstilling, så de besøgte os i vores malerværksted. De repræsenterede Liberty stormagasinet i London, der er indbegrebet af high class. De ville gerne begynde at hive undergrunds fashion ind i centeret, og var derfor interesserede i os. Men vi måtte takke nej. Vi solgte allerede i Japan og lidt hos Wood Wood og Pede&Stoffer herhjemme. Vi kunne simpelthen ikke kapere mere.

Efter tre år måtte drengene trække stikket. Eller rettere: De bad om en pause i leveringen til Japan for en stund. Men sådan fungerer markedet ikke i Asien, blev de klar over. Der er man enten inde eller helt ude.

Det gav tid til at revurdere, i hvilken retning Le Fix skulle bevæge sig, og om tøj overhovedet skulle have en fremtrædende rolle.

Facebook: Mere mode og livsstil

- Rasmus gik tatoveringsvejen, mens Jesper og jeg begyndte at lave endnu mere kunst. Vi solgte stadig lidt t-shirts til venner og bekendte, men det fyldte ikke meget. Vi overvejede frem og tilbage, hvad der skulle ske med den del. Vi valgte at få tre nye partnere ind, ikke at forveksle med investorer. Det er venner af os, der var stærkere orienteret i tøjbranchen, og som kunne hjælpe tøj-delen i den retning, vi ønskede. Vi var meget bevidste om, at vi i første omgang ville satse på et mindre marked, og at vi også skulle udvikle os fra det oprindelige udgangspunkt og favne bredere. I dag vil jeg pege på t-shirts, kasketter og jakker, som de mest klassiske Le Fix ting.

Hvilken del af modebilledet repræsenterer I så?

- Det er faktisk et godt spørgsmål. Det er klart, at vi bevæger os i et visuelt miljø med referencer til vores graffiti. Jeg vil ikke mene, at vi er en del af fashion-verdenen. Om det så er mode? Det er det måske nok blevet. Vi har både oplevet tiden, hvor streetwear var det helt rigtige, og da det blev et fy-ord. Da vi startede, måtte vores ting helst ikke blive for mainstream. Det hører sig ikke rigtig til undergrundskulturen. I dag er vi ikke bange for at blive betegnet som mainstream eller være synlige i gadebilledet. Det trækker også referencer til graffiti, hvor det jo dybest set handler om at blive set og om at gøre opmærksom på sin eksistens. Så hvis man endelig skal sætte et mærkat på vores stil, vil jeg kalde den casual-street: Komfortabelt, funktionelt, klassisk, men stadig med strejf af gaden.

Selvom Le Fix ikke er bange for at blive mainstream, værner drengene om deres baggrund. Faktisk overvejer de muligheden for at gøre historien til en endnu større del af nutiden ved at relancere nogle af de ældre produkter, der har et mere kunstnerisk look.

For til syvende og sidst er det graffitien, der førte dem til succes, og derfor fortsætter de også med at sælge spraydåser side om side med tøjet i butikkerne.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.