Hvor meget tøj har en kvinde brug for?

Efter finanskrisen er danskerne begyndt at købe færre stykker tøj af bedre kvalitet. Soulaima Gourani er en af dem. Hun er gået på en benhård tøjdiæt og har nu kun 36 stykker tøj.

Soulaima Gourani er virksomhedsrådgiver, forfatter og foredragsholder med egen virksomhed. I øjeblikket er hun på tøjdiæt, og hendes klædeskab må kun indeholde 36 stykker tøj foruden undertøj, sokker, trænings- og overtøj - ét stykke tøj for hver af hendes 36 år.
Soulaima Gourani er virksomhedsrådgiver, forfatter og foredragsholder med egen virksomhed. I øjeblikket er hun på tøjdiæt, og hendes klædeskab må kun indeholde 36 stykker tøj foruden undertøj, sokker, trænings- og overtøj - ét stykke tøj for hver af hendes 36 år.
- Prøv at se, hvor lidt man tager med herfra, Soulaima.

Soulaima Gouranis storesøster blev 40 år gammel. Da hun i sommer døde af akut nyresvigt, bar familien hende fra sofaen over i kisten, hvor hun lå i sin pyjamas. Det var her, Soulaima Gouranis mor gjorde sin yngste datter opmærksom på, hvor få af søsterens jordiske ejendele lå sammen med hende i kisten. Og det var her, Soulaima Gourani besluttede sig endeligt for at ændre sit forbrug af tøj.

Soulaima Gourani rådgiver en række af landets største virksomheder, er sparringspartner for diverse succesfulde ledere og har for nylig modtaget den prestigefyldte Young Global Leaders-pris. Hun rejser cirka fire dage om ugen rundt i hele verden for at holde foredrag eller rådgive diverse virksomheder. Og så har hun nu besluttet, at hendes garderobe kun må indeholde 36 stykker tøj.

Soulaima Gourani er nemlig gået på benhård tøjdiæt, hvor alt overflødigt fyld i hendes skab er blevet sorteret, solgt videre eller givet til veninder, så hendes basisgarderobe nu kun indeholder det tøj, hun rent faktisk bruger, og som sidder godt.

- Jeg kiggede ind i mit skab i sommer og fik kvalme. Tænk, at jeg var så grådig, når jeg kunne have så meget, som jeg ikke gik med. Jeg brugte enormt meget tid på at lede efter ting. Så ideen til tøjdiæten opstod dels i irritation over, hvor meget tøj jeg havde, dels i erkendelse af, hvor lidt tøj, jeg brugte, forklarer Soulaima Gourani.

Hendes tøjdiæt betyder, at hun kun må eje 36 stykker tøj foruden undertøj, sokker, trænings- og overtøj - ét stykke tøj for hver af hendes 36 år. Køber hun et nyt stykke tøj, skal det erstattes af et af de andre stykker tøj, så hun aldrig har mere end 36 stykker tøj i sin basisgarderobe.

Det er ikke kun Soulaima Gouranis tøjforbrug, der gennem den seneste tid har ændret sig. Selv om de danske husstandes årlige forbrug af beklædning og fodtøj ifølge tal fra Danmarks Statistik langsomt, men sikkert er begyndt at kravle op mod samme niveau, som før den verdensomspændende økonomiske krise ramte i 2008, har danskerne fået et andet forhold til deres forbrug af tøj og sko.

- Krisetiden har betydet, at vi er stoppet op og er begyndt at overveje, hvilke værdier, der er vigtige. Særligt gældende for tøj er »brug og smid væk«-trenden helt slut, forklarer As Ø- land, kreativ chef i Dansk Mode og Textil, der er tøjdesignernes og producenternes talerør.

- Billigt tøj sælger stadig godt, fordi det koster mindre, men der er også en stor forbrugergruppe, der køber mindre tøj, men tøj af bedre kvalitet. De tænker over bæredygtigheden og over, at tøjet skal være funktionelt og kunne bruges til mere end én ting, siger hun.

Hun forklarer også, at selv om lavpris-kæder som H&M stadig har masser af kunder, har kæden været nødt til at sørge for, at produktionen af deres tøj foregår på en forsvarlig måde af hensyn til miljøet for at imødegå de meget bevidste forbrugere, der er blevet skabt af den økonomiske krise.

Hun understreger, at de færreste forbrugere udvikler et så stramt koncept om en tøjdiæt som i Soulaima Gouranis tilfælde, men at det er en stigende tendens at skære det overflødige fra.

- Der er ikke længere så mange, der ejer ti tasker. Det er nærmest blevet lidt flovt at være rig - det er i hvert fald ikke noget, man skilter med. Det er blevet mere cool at være lidt underspillet - også når det gælder ens tøj. Hvis man havde penge nok før i tiden, så var det noget, man viste. Sådan er det ikke længere, siger As Øland.

Læs også: 

I Dansk Detail kender direktør Jens Birkeholm også godt til danskernes ændrede forbrugsmønstre, når det gælder tøj.

- Forbrugsboblen mellem 2004 og 2008 var i høj grad finansieret af friværdier og kassekreditter, så da boblen brast, faldt detailhandlens omsætning markant. Selv om der er nu er kommet en bund på området, og omsætningen ikke falder længere, er skiftet i forbrugermønstrene allerede sket. Danskerne køber discount dagligvarer, mens beklædning er rykket lidt i anden række, siger han.

Han forklarer, at simple living-trenden, der handler om at skære det overflødige væk fra sin tilværelse, også er nået frem til tøjforbruget.

Simple living-tankegangen er meget enkel: Skru ned for indkøbsalkoholismen, prioriter din tid frem for at blæse af sted på automatpilot, skab lys og luft omkring dig, ryd op i dit hoved og i dit hjem, og tænk på din næste.

Det er et fænomen, der allerede opstod før den økonomiske krise, men som er blevet kraftigt forstærket af de hårde tider.

- Når det kommer til tøj og sko, handler simple living om at købe knap så meget beklædning, købe mere genbrug og i øvrigt handle og bytte mellem private. Det kan også ses på den massivt øgede handel via både Trendsales og Den Blå Avis, siger Jens Birkeholm.

Soulaima Gourani har også solgt ud. Hun har sat store dele af sin garderobe til salg og givet tøj væk til veninder, så hun nu efterhånden er nået ned på på de magiske 36 stykker tøj.

- Det har været meget smertefuldt at sortere og vælge, hvad der skulle ud, og hvad der skulle blive. Jeg har jo knyttet mig til meget af det tøj, selv om jeg aldrig har brugt det. Jeg havde også masser af tøj, der er røget direkte i skabet med prismærke på uden overhovedet at være blevet brugt, siger hun.

Soulaima Gourani har svært ved at forklare, hvad problemet ved at eje mere end 36 stykker tøj er. Men hun genkalder sig en historie, hun har fået fortalt af en af sine kolleger i det internationale debatforum, World Economic Forum.

- USAs præsident Barack Obama skulle efter sigende have 20 jakkesæt i to farver, der kun har ganske små nuanceforskelle. Fra det øjeblik, han står op om morgenen, skal han træffe vigtige valg, så han skal ikke bruge energi på at fundere over, hvad han skal tage på af tøj, siger hun og griner lidt, inden hun kommer til sin pointe:

- Jeg siger ikke, at jeg er Obama, vel? Men jeg bruger også meget af min dag på at træffe beslutninger på min familie og min karrieres vegne, så jeg vil også gerne reducere mit energiforbrug ved ikke at skulle tænke så meget over, hvad jeg skal have på af tøj, siger hun.

I stedet for at impulskøbe en masse ubrugeligt tøj, har tøjdiæten tvunget Soulaima Gourani til at tænke meget mere over, hvad hun køber. Hendes næste tøjkøb regner hun med bliver en lækker cardigan.

- Diæten betyder også, at jeg har et større tøjbudget, som jeg kan bruge til at støtte nogle af de lokale designere omkring Nørrebro, hvor jeg bor. I stedet for at købe tøj, der er masseproduceret i Indien, siger hun.

Følg også modestoffet på Facebook

Maria Mackinney-Valentin er mode- og trendforsker ved Kunstakademiets Designskole i København. Hun er enig med As Øland fra Dansk Mode og Textil i, at det er en trend ikke at udstille et stort forbrug eller økonomisk velstillethed midt i den finansielle krise.

- Én ting er, at vi måske har færre penge mellem hænderne, men det spiller også ind, at vi bruger vores tøj til at kommunikere vores værdier i en social sammenhæng. Genbrug kan læses som, at vi ikke synes det er god tone at flashe et højt forbrug, når der fyres medarbejdere. Genbrug kan altså sige noget om, at vi viser solidaritet og nøjsomhed i en krisetid, siger hun.

Hun understreger også, at det lige nu er en trend at ville skåne miljøet - også når det gælder mode. Derfor går danskerne op i at købe bæredygtigt tøj, der holder længere.

- Men samtidig går det også rigtig god for virksomheder som H&M, der lever af hurtig udskiftning, så forbrugere kan også være lidt skizofrene, slutter hun.

Soulaima Gourani føler sig ikke skizofren. Tværtimod har hun fået mere energi og et større kick ud af at rydde op i sit skab og komme af med det overflødige tøj, end hun nogensinde har fået af at købe alt tøjet. Og hendes trang til at rydde op i sit skab har bredt sig til andre dele af hende og hendes familie.

- En aften sad min mand og jeg og kiggede rundt i vores lejlighed. Vi boede jo nærmest i et lille IKEA-varehus. Det er overhovedet ikke os. Så i de sidste to måneder har vi udskiftet 50 procent af vores møbler med ting, vi har fundet på loppemarkeder, som min mand har brugt aftener at sætte i stand. Vi ikke vil have mere, men vi vil have noget, der er bedre. Ligesom med mit tøj, siger hun.

Hendes næste projekt er at blive papirløs på sit kontor, hvor papirbunkerne har det med at vokse sig kæmpestore inden hun kan nå at komme igennem dem. Soulaima Gourani er slet ikke i tvivl om, at hendes søsters alt for tidlige død har haft en betydning for, at hun har taget sit eget og familiens forbrug op til overvejelse.

- Hun lå jo der i sit nattøj. Det var en virkelig stærk oplevelse, som bare understregede for mig, at man ikke tager noget som helst med sig, når man skal herfra. Der er ingen grund til at eje alt muligt, for det kan alligevel ikke komme med, når man bliver båret ud i kisten. Det ved vi jo også godt intellektuelt, siger Soulaima Gourani.

- Det fik mig til at tænke meget over, hvorfor jeg løber rundt i sådan en iver efter at eje alt muligt. Jeg løber rundt for at tjene penge, som jeg kan bruge på alt mulig ligegyldigt. Det, vi i virkeligheden bare har brug for, er et hjem, der ikke tager for meget tid fra den vigtige familietid. Det er jo ikke nødvendigt, at der står Soulaima på tingene, siger Soulaima Gourani.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.