Hvor begynder huden?

Freya Dalsjö viste en både smuk og tankevækkende kollektion på Københavns rådhus.

Freya Dalsjös show på Københavns rådhus - onsdag 30. januar 2013.
Freya Dalsjös show på Københavns rådhus - onsdag 30. januar 2013.

Åh sikke en fornøjelse det var at se Freya Dalsjös show på Rådhuset onsdag aften.

Det var både pænt, begavet og interessant. Så kan man nærmest ikke bede om mere.

Den unge designer debuterede i august, og hendes anden kollektion var både strammere og mere bedre forarbejdet. Her var en interessant kombination af pels, neopren og læder. Farerne var sort og et glimt af pink.

Billedserie: 

Silhuetten var kort med fokus på arme og skuldre, hvor pels fyldte, og med læder både i stivere og bløde udgaver, blandt andet bukser, hvor stive stykker læder var syet fast i sømmen på ydersiden af låret, så det bevægede sig når modellen bevægede sig. På en anden model var ryg og ben malet pink med en glinsende maling. Hun havde kun en pink pels på med en dyb udskæring i ryggen, hvor man et kort øjeblik blev i tvivl, om det var hud eller stof.

Og det var det, der var det spændende ved Freya Dalsjö, der har en interessant leg med hud, læder, skind, kød og krop, hvor man i glimt bliver i tvivl, hvad der er hvad. Hun havde lavet et bryst formet som en kvindes nærmest i en hård skal, der blev båret på en kjole. Og hvad var det så? Udsmykning? Understregning? Tildækning? Hvem er man, og hvad vil man være og hvorfor.

Facebook: Mere mode og livsstil

At komme til at tænke over, hvem og hvad man er, og hvad de andre er, mens man egentligt bare ser noget tøj. Det er svært at forlange mere.

Hold øje med den dame.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.