Er en leopard altid smart?

En af sæsonens store trends er dyreprint. Men hvorfor vil vi gerne ligne små pelsede kræ?

Mitzah Bricard, Diors muse.
Mitzah Bricard, Diors muse.

Hendes navn er så perfekt, at det burde være udtænkt af en manuskriptforfatter på en James Bond-film: Selvfølgelig hedder hun Sarah Wulff - og ikke bare Hansen.

For damen er mere end almindeligt vild med dyreprint. Hun bruger det selv daglig og »har gjort det altid«.

Hun har netop åbnet en webshop, der handler med billige og dyre mærker, der kun har dyreprintet til fælles. Derudover sælger hun sit eget mærke, der – selvfølgelig – kun laver ting med dyreprint og skriver om det hele på sin blog lionsandwolfes.com, hvor alle outfitbillederne indeholder mønstre inspireret af dyreriget.

- Dyreprint går aldrig af mode. Det er en klassiker, der giver lidt edge til et outifit. Det signalerer, at man er selvsikker samtidig med, at det er sexet. Jeg synes, at det kræver lidt mod at gå med dyreprint, men det er også, som om man får lidt af dyrets styrke. Lige nu er det meget in, men man kunne også have sorte bukser og en leopardskjorte på for ti år siden og om ti år.

Eller for 200 år siden. For dyreskind har man brugt siden tidernes (eller i hvert fald pilens) morgen til at holde varmen. Nogle havde kun en isolerende effekt, mens andre også repræsenterede en anden værdi, fordi naturfolk troede, at man ved at bære dyrets skind ville kunne få dyrets egenskaber.

Et tigerskind om hoften ville virkelig vække en tiger i en. Men de sjældne skind – der var flere får end leoparder – fik også værdi i kraft af netop deres sjældenhed. Tænk bare på ozelotkantede kongekåber eller helt politisk ukorrekt det afrikanske kongepar i Eddie Murphy-filmen »Coming to America«, hvor kongen virkelig er kongelig med en løve om halsen, og prinsen først bliver til at genkende som prins, når han er viklet ind i leopard.

Netop derfor blev en leopardfrakke et statussymbol blandt rige kvinder, nøjagtigt som zobelpelse er det i dag. Var man velhavende, gik man gerne i leopardpels.

Følg også modestoffet på Facebook

Men udbuddet af pelse gjorde det umuligt at gøre for eksempel leopard til massemode. Det skete først, da designerne overtog dyreprintene og brugte dem, som de anvendte mønstre med blomster eller grafik.

En af pionererne var Christian Dior. Han havde en muse, Mitzah Bricard, der selv altid bar leopardskind. Hun fungerede som det, man i dag ville kalde stylist og var en særdeles velklædt dame.

- Hun er et af de mennesker, der lever for at være elegant, sagde Dior om hende, og da han designede til elegante damer, lavede han naturligvis også leopard.

Og gjorde dermed leoparden som mønster en del af modebilledet. Det, og de andre dyreprints som zebra, slange og struds, forsvandt ikke. Heller ikke, da det blev noget mere politisk ukorrekt at skyde truede dyr, og det at have en leopardpels var lige så malplaceret som en skammel lavet af en elefantfod eller en kæde af elfenben.

Da leopardpelsen var associeret med overklassen – og med det meget sexede på en næsten pinupagtig facon, både set på Betty Paige og Sophia Loren – kunne det også bruges som et symbol, man kunne reagere imod. Så det var næsten indlysende, at punken tog leoparden til sig og Sid Vicious’ kæreste, Nancy Spungen, og Blondie hoppede i leoparden.

Denne overklassens ultimative statussymbol. Siden da... jamen, siden da har dyreprint i form af slange og leopard stort set været her hele tiden. Dolce Gabbana, der debuterede midt i 1980erne, og som gjorde undertøjet til en del af den kvindelige hverdagsgarderobe, bruger det altid.

Lanvin fornyede printet med nye farver først i det forrige årti, og Louis Vuitton skabte en hverdagsklassiker, da de lavede et tyndt tørklæde i uld og silke, der fås i forskellige farvekombinationer, men med samme mønster, leopardens. I denne sæson er dyreprintet i den grad in.

Fra high end som Louis Vuitton og Vivienne Westwood til mærker som Mango og Zara. Og naturligvis de danske som Baum und Pferdgarten, der længe har brugt leopard, og hos Malene Birger, der kan sine designreferencer – og sine 50ere – udenad.

En leopard er altid smart.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.