Bruuns Bazaar uden Bay

Første kollektion uden Rebekka Bay hos Bruuns Bazaar var fin uden at være fantastisk.

Copenhagen Fashion Week. Modeshow for Bruuns Bazar. Torsdag d. 31. januar 2013. Charlottenborg.
Copenhagen Fashion Week. Modeshow for Bruuns Bazar. Torsdag d. 31. januar 2013. Charlottenborg.
Det var første gang Bruuns Bazaar skulle holde show efter at Rebekka Bay, som brødrene Bruun fik lokket til København fra COS, forlod mærket igen efter et kortere ophold til fordel for posten som kreativ direktør for Gap.

Det var Rebekka Bays egen opfindelse som designtema, Louise Hedegaard Klausen og Tove Christensen, der overtog posten fra hende, så overraskende nok var deres første kollektion ikke en revolution, men en stille videreførsel af det Bruuns Bazaar, Rebekka Bay skabte.

Billedserie:

Moderne, strømlinet, simpelt og ganske klart i familie med det COS, som Bay også har skabt.

Farverne var hvide, grå, den mørke flaskegrønne, vi har set så ganske meget af, rustrød, olivengrøn, camel og små strejf af neongul.

Silhuetten til kvinderne havde fået en anelse mere talje end sidst, hvilket egentlig var klædeligt nok, og efter en af de første indgange med en klassisk sort kjole frygtede man faktisk, at Bruuns Bazaar var vendt tilbage til sin super sikre og meget klassiske stil præ-Bay, men kollektionen var stadig meget mere skrabet og skåret ind til benet. At f.eks. en pyjamas virkede lige lovligt Celine-inspireret, lader vi være dvæle for meget ved.

Facebook: Mere mode

Som altid var Bruuns Bazaar godt til herrerne, hvor tøjet ikke spræller meget. Her er klassiske jakkesæt, gode skjorter, velsiddende jakker og pæn strik. Mindre heldigt var de sæt med en tynd blå skjorte og slips, der mest af alt lignede en skibsfører på en overfart, der ender på Lolland.

Svigermor vil stadig være glad, hvis svigersønnen dukker op i Bruuns Bazaar, mens svigerfar måske vil tænke: "hvad er der egentligt i vejen med en nedringet kjole!" For Bruuns Bazaar er stadig mere køligt velovervejet end direkte sexet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.