»Vi kunne brødføde alle sultne på Jorden tre gange«

Inden længe vil flere butikker kunne give madrester til hjemløse i stedet for at smide dem ud. Det fortæller Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad.

Jeg er faktisk indvandrer og kommer oprindeligt fra Rusland. Da jeg kom til Danmark i 1993, fik jeg først og fremmest øje på, hvor meget forskellig mad der var. Det var helt fantastisk - vi sultede ikke i Rusland, men vi havde heller ikke lige så meget forskellig mad. Men jeg så også madpakker blive smidt ud i skraldespanden, og det blev jeg sur over, og en dag tænkte jeg: »Nu er der nogen, der må gøre noget ved det!« Jeg startede bare og lavede for fem et halvt år siden Facebook-gruppen Stop Spild Af Mad, og pludselig er det blevet gigantisk med samarbejder med Christiansborg, EU og FN.

Hvad arbejder I på for tiden?

Vi er i gang med et projekt med »madspilds-labels« til butikker, som bliver lanceret i midten af juni. Det bliver ligesom en smiley-ordning til cafeer, restauranter og storkøkkener, så de kan skilte med det, hvis de gør noget for at mindske madspild. Vi er også i gang med at lave et nyt IT- og sms-system, som hedder Overskudsmad: Hvis et bageri eller en anden fødevareproducent har noget mad, som de ikke kan få solgt, så kan de f.eks. give det til hjemløse i stedet for at smide det ud. Systemet parrer lokale fødevareproducenter, supermarkeder, bagerier og lignende sammen med de lokale aftagere, som kan være et herberg, værested eller kvindecenter, som så får besked om, at »nu har vi altså noget brød og noget mælk, kom ind og hent det - gratis - for ellers bliver det alligevel smidt ud.« Nogle siger, at der ikke er nogen fattige mennesker i Danmark, men det er der altid. Vi regner med, at systemet er klar i udgangen af året. Smider du aldrig selv mad ud?

Jeg er ikke hellig, så godt, du spørger. Man kan ikke undgå madspild 100 procent. Her forleden lavede jeg f.eks. aftensmad, og så snublede jeg og tabte maden, så det hele røg på gulvet, og der kom glasskår i maden. Men jeg er meget opmærksom på det, for man snyder jo kun sig selv, hvis man smider mad ud.

Hvad gør du for at mindske dit madspild?

Jeg har en køleskabsrutine: Hver morgen kigger jeg i mit køleskab, og de ældste fødevarer stiller jeg forrest. Mange glemmer, hvad de har, fordi de gamle varer ligger bagerst i køleskabet. Man kan også bruge sin smartphone til at tage et billede af, hvad man har i køleskabet - så man ved præcis, hvad man mangler og ikke køber mere end det. Og i supermarkedet kan man f.eks. købe de agurker, der er skæve eller de plettede æbler for at redde dem fra at blive smidt ud, fordi ingen køber dem.

Hvad er det største problem ved madspild?

Vi smider mange milliarder ud i skraldespanden - samtidig med, at vi oplever klimaforandringer, en stigende verdensbefolkning, og at der er en milliard mennesker, der sulter. Al den mad, der bliver smidt ud i hele verden, ville kunne brødføde alle sultne mennesker på Jorden tre gange. Så det er virkelig uretfærdigt. Det er lige til at græde over. Den mad, der bliver smidt ud i Italien hvert eneste år, kan brødføde en hel befolkning af sultne i Etiopien! Det er jo helt vildt. Og trist. Jo flere der smider mad ud, jo mere intensivt bliver landbruget dyrket - det forværrer naturen og holder de globale fødevarerpriser oppe. Og det betyder, at nogen på den anden side af kloden får sværere adgang til mad.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.