Vi er mere bevidste om madspild

Halvdelen af danskerne tænker mere over, hvor meget mad de køber set i forhold til for fem år siden. Mere end hver tredje mener selv, at de smider mindre mad ud end for fem år siden.

Anja og Frans Ravn gør deres bedste for at gemme rester og undgå at smide mad ud. Men det er ikke altid, at det lykkes – især ikke når de får gæster, og der er blevet lavet lidt for meget mad.
Anja og Frans Ravn gør deres bedste for at gemme rester og undgå at smide mad ud. Men det er ikke altid, at det lykkes – især ikke når de får gæster, og der er blevet lavet lidt for meget mad.

Nu har det været Anja Ravns nytårsforsæt to år i træk.

At smide mindre mad i skraldespanden.

Det var aldrig noget, de talte om derhjemme, da hun voksede op. Men de seneste år er hun blevet gjort mere opmærksom på det af kampagner om madspild.

»Jeg tænker mest over ikke at købe for meget mad. Kød for eksempel. Men jeg ved, at jeg ofte kommer til at købe mange forskellige slags. Så kan det godt være, jeg kun køber lidt af hvert, men det løber jo op.

Det er nok der, jeg dummer mig,« siger hun, mens hun moser avocado til guacamole - det skal være et af tilbehørene til grill-middagen, som Anja Ravn og hendes mand Frans Ravn er i gang med at gøre klar, mens deres børn Esther på 7 og Louis på 10 leger i haven – familien bor for tiden i deres kolonihavehus i Skovlunde, hvor de snart får gæster.

»Er det det eneste, du har købt?« spørger Frans Anja og peger på lammekoteletterne på køkkenbordet.

»Nej, jeg har også købt nakkefilet, som jeg tænkte, vi kunne lave koteletter af og så kalkunbryst.«

De har også masser af pølser, konstaterer Frans og kommer kalkunbrystet i fryseren.

»Det udløber i morgen – så jeg kan lige så godt komme det i fryseren nu, så det ikke bliver dårligt, hvis vi nu ikke får det spist.«

De fleste danskere er som Anja og Frans Ravn blevet mere bevidste om madspild. 47 pct. tænker mere over, hvor meget mad de køber set i forhold til for fem år siden, mens 4 pct. tænker mindre over det. Samtidig vurderer 37 pct., at de smider mindre mad ud end for fem år siden - mens 14 pct. selv mener, at de smider mere mad ud.

Dertil kommer, at de fleste danskere er blevet bedre til både at gemme madrester til senere brug og at lave mad til flere dage ad gangen. Og stort set alle danskere er enige i, at det er vigtigt at undgå madspild.

Tendensen kommer ikke bag på Klaus Jørgensen, som er afdelingsleder hos erhvervsorganisationen for landmænd og fødevarevirksomheder, Landbrug og Fødevarer, der har været med til at sætte fokus på madspild.

»Den økonomiske krise har været medvirkende til, at danskerne er blevet mere ressourcebevidste – den har givet madspildet medvind på cykelstien, hvis man kan sige det sådan. Men det skyldes også den meget kraftige debat og kommunikation, der har været de seneste år. I 2005 tror jeg ikke, ordet »madspild« figurerede i så mange avisartikler.«

Men den stigende bevidsthed ændrer ikke på, at Danmark har et madspild på 540.000 ton om året, som koster danskerne årligt 16 milliarder kroner ifølge Landbrug og Fødevarers nyeste tal.

En typisk dansker, der bor i parcelhus, smider cirka 42 kg frisk mad ud hvert år, viser en undersøgelse fra Miljøstyrelsen fra 2012. Det svarer til 105 kg spiselig mad årligt for en gennemsnitlig husstand bestående af to voksne og et til to børn. Det er typisk frugt, grøntsager, brød og kager, der ryger i skraldespanden - mad, som vi har købt, men ikke har nået at tilberede eller spise, inden det f.eks. er blevet for gammelt.

På verdensplan bliver en tredjedel af al den mad, der bliver produceret til mennesker, smidt ud - imens sulter 870 millioner mennesker hver dag. Al den spildte mad udleder 3,3 milliarder ton drivhusgasser i atmosfæren.

Drivhusgasser, der skaber klimaforandringer, som forstærker risikoen for konflikt, hungersnød, oversvømmelser og flygtningekriser i det århundrede, vi lever i nu - det konkluderede FN i en klimarapport for nylig. Dertil kommer, at verdens befolkning i 2050 vil være vokset til over ni milliarder - mod de syv milliarder, der bebor kloden i dag.

»Det er en ret kraftig stigning, og Jorden bliver ikke større. Der bliver ikke mere areal at dyrke korn, frugt og grønt på, så det kræver, at fødevareproduktionen bliver mere effektiv, og at vi smider mindre i skraldespanden, hvis vi skal skaffe nok mad til alle,« siger Klaus Jørgensen.

Netop at smide mad i skraldespanden, er vi gode til i den vestlige del af verden, selvom danskerne tilsyneladende er blevet bedre til at undgå madspild.

»Her i Vesten er madspildet helt klart størst hos os forbrugere. Vi er de største syndere. Vi smider ret meget ud, hvorimod madspildet ude i husholdningerne i de afrikanske lande er meget, meget lille. Til gengæld er vi i Vesten bedre til at producere varerne uden et lige så stort spild som i de varme lande, hvor det er vanskeligere og dyrere f.eks. at køle maden ned,« siger Klaus Jørgensen.

Han mener især, at planlægning og madplaner kan være med til at nedsætte madspildet hos forbrugerne - men de skal også hjælpes ved, at supermarkederne begrænser antallet af mængderabatter, sælger mindre pakker kød og æg og i højere grad sælger frugt og grønt efter vægt.

Mere viden om at undgå madspild

I kolonihavehuset i Skovlunde synes de også, at det ville være en stor hjælp, hvis de i flere supermarkeder kunne nøjes med at købe en enkelt pakke salat og få den på tilbud - i stedet for at skulle købe tre pakker.

»Og så mere viden om, hvordan man får brugt resterne. Altså vi er gode til det, men det er lidt kedeligt, ikke?« siger Anja.

»Jeg synes også, vi snakker med vores børn om det og forklarer dem, hvorfor vi spiser rester. At det er for at spare på madvarerne,« siger Frans.

»Altså Frans er fra Jylland, så for ham handler det meget om økonomi.« Anja smiler drilsk og ser på Frans, som fortæller, at hans bevidsthed om madspild kommer fra barndomshjemmet. Hans farfar voksede op under Første Verdenskrig, og som gammel mand kogte han ofte æg, efter at han mistede sin kone - og i stedet for at smide vandet fra æggekogningen ud, brugte han det til at lave kaffe.

»Det er jo genbrug ud i det ekstreme. Det ville man jo aldrig gøre i dag,« siger Frans.

Det gør de heller ikke hjemme hos Anja og Frans Ravn. Men de har aftalt, at de til hverdag ikke marinerer salater, så resterne nemmere kan gemmes til dagen efter.

Og fordi børnene ikke er glade for kogte grøntsager, serverer de dem friske i stedet - så de ikke går tabt i skraldespanden. Og hvis de har fået kød, og der er noget tilovers, skærer Frans det i tynde skiver som roastbeef, der kan komme med i børnenes madpakker - hvis det allerede har været på tallerkenerne, kan det blive til »katteslik« til kattene Buller og Trille frem for at ryge ud.

Ligeledes kan endestykkerne fra rugbrødet komme i en pose i fryseren, indtil der er nok til en omgang øllebrød.

»Og al den mad, vi skærer fra her, går i vores kompost, så selvom det er lidt spild, ryger det på en måde ind i cyklus igen,« siger Frans, mens han samler gulerodsskræl op fra vasken. Han går ud i haven og hælder resterne i komposten.

»Det er sådan, jeg er opdraget. Jeg er den yngste af fire, min far var højskolelærer, og min mor var hjemmegående. Så det var svært at få økonomien til at køre rundt med én indkomst, og der blev repareret, syet, stoppet, genbrugt og det hele. Mine forældre voksede op under Anden Verdenskrig og er vant til, at tingene skal strækkes. I et globalt perspektiv giver det jo også rigtig god mening, men det var ikke udgangspunktet dengang.«

For Anja går bevidstheden om madspild ikke lige så langt tilbage. Men den er blevet stærkere med årene.

»For miljøet koster det jo noget at producere maden. Det har mange udgifter, og det synes jeg, man skal tænke over. Det er åndssvagt bare at smide mad ud, som kan bruges. Jeg er jo overhovedet ikke hellig og smider også noget ud. Men jeg prøver at lade være,« siger hun.

Det giver god mening, at den bevidsthed om madspild, som Anja og Frans Ravn har, er blevet mere udbredt de seneste år, mener sociolog Birthe Linddal. For det hænger sammen med, at madkulturen har ændret sig. I de gamle bondesamfund var husholdningerne store, man arbejdede meget fysisk, og der skulle være nok til at gøre alle mætte.

»Men det paradigme er for længst ovre. De fleste mennesker har en stigende bevidsthed om, at maden skal være god, men man har ikke samme behov for meget mad som dengang, det var ildeset og skamfuldt, hvis der ikke var nok, mad.

Der er stadig gamle mennesker, som har en ide om, at de vil æde sig en vom til på restaurant, men på det typiske middagsbord er det fint, hvis alle får én gang,« siger Birthe Linddal, som påpeger, at mange restauranter og konferencesteder også er holdt op med at have buffeter netop for at undgå spild.

Tendensen er blevet forstærket af finanskrisen, men den hænger også sammen med, at det er blevet hipt at være miljøbevidst.

»Der er ingen tvivl om, at finanskrisen har været med til at booste det, men der var også et fokus på det her før krisen. Der er noget cool omkring det der med genbrug,« siger hun.

»Samtidig har vi i dag en madkultur, hvor et stigende antal mennesker ikke laver madpakker, og hvor de køber meget mere takeaway. Man har ikke i samme grad som før et køleskab, der hele tiden skal være fyldt. Det giver ikke længere mening at købe fem meter medister, for mad er blevet mere »nu og her« end en del af en månedlig planlægning. For hvis man så bliver inviteret ud på middag, ender man med at smide medisteren ud.«

I fremtiden tror hun, at vi vil blive endnu mere opmærksomme på vores madspild og smide mindre mad i skraldespanden - men at det samtidig bliver vigtigere, at restauranterne er gode til at undgå spild, i takt med at flere køber takeaway mad.

»Der er stadig mange af dem, der er født lige efter krigen og før, som er repræsentanter for, at man laver meget mad og har halve grise i fryseren. Men der bliver færre af dem og flere, der tænker på madløsninger nu og her. Det, der kan være en fare ved, at flere køber mad fra cafeer og takeaway-steder, er, at en del af madspildet flytter derhen. Så bliver det den branches ansvar at sikre sig, at der bliver mindre spild, og at det spild udnyttes som grisefoder eller brændsel.«

»Nogen gange laver vi bare for meget mad«

I Skovlunde er gæsterne ankommet - og selskabet sidder rundt om middagsbordet.

»Ej, vi har lavet alt for meget salat. Vi havde lige glemt, at der er to gæster, der har salat med, men det er fint, det skal nok blive spist. Der skal ikke være for lidt,« siger Anja.

»Det er meget sjældent, at vi tager ting direkte fra bordet og smider ud. Men resterne kan godt komme til at stå lidt for længe i en bøtte i køleskabet, mens vi tænker, at det skal spises - og så bliver vi alligevel nødt til at smide det ud. Nogle gange laver vi jo bare for meget mad, og så måske i særlig grad når vi har gæster, for man vil jo gerne have, der er nok mad. Man er nærmest angst for, at der skal være for lidt, men det er der jo aldrig.«

Frans nikker. »Jeg vil også sige, at sådan en dag som i dag, når man har gæster, kan der potentielt ryge noget mad ud, for hvis det har stået på bordet i lang tid, må man jo overveje, om det stadig kan gemmes.

Jeg tror, det er i dagligdagen, det seje, lange træk skal tages. Og en ting er madspild, en anden er fråds. Det er jo fint nok at gøre, når man har en fest, det er der og skal der være plads til i vores samfund, men jeg kender også eksempler på folk, der generelt frådser med mad. Folk, som altid tager en stor bøf.

Men hvis vi ser på vores børns tallerkener, når de har spist bøffer, bør vi jo nok overveje, om de bare skulle have haft en halv. Og når først maden er nået over på tallerkenen, så er der kun to veje: Maven eller skraldespanden. Derfor prøver vi også at fortælle vores børn, at man hellere skal øse op flere gange end meget på én gang.«

Det største madspild er børnenes madpakker

Det største madspild, de har i familien, er børnenes madpakker, tror Anja. For når maden har ligget en hel dag i en skoletaske, er den svær at gemme. Men hvis man ser bort fra det, tror hun, at de smider mindre mad ud i dag, end de gjorde, før børnene begyndte i skole.

»Jeg synes også, at jeg er blevet bedre til at købe den mad, der hurtigst udløber, hvis jeg skal bruge den her og nu - hvor jeg før altid ville have det friskeste. Men jeg håber, at jeg bliver bedre til at bruge resterne til andet end biksemad og tærte. Jeg ved, der er lavet en restekogebog, så det kan være, jeg skal investere i sådan en,« siger Anja, der tror, at hendes næste nytårsforsæt igen bliver at spilde mindre mad.

»Men nogle gange med alle de der principper man har… Det er sgu ikke dem alle sammen, der er nemme at føre ud i livet. Selvom man prøver,« siger hun.

Det er også tilfældet i aften, viser det sig allerede, da børnene som de første bliver færdige med at spise. Anja og Frans’ datter Esther på syv får ikke spist alle sine friske asparges, mens Villum på fem et halvt rejser sig med sin tallerken, går ud i køkkenet og lader en halv pølse trille ned i skraldespanden.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.