Var det noget med en swhisky?

Den svenskproducerede whisky Mackmyra har udviklet sig til mere end en kuriositet og vinder – med rette, v iser det sig – stadigt større udbredelse uden for sit skandinaviske oprindelsesland.

De seneste 12 år har Mackmyra-whiskyen fra Gävle udviklet sig til mere end en kuriositet, og den vinder stadig større udbredelse uden for sit skandinaviske oprindelsesland.
De seneste 12 år har Mackmyra-whiskyen fra Gävle udviklet sig til mere end en kuriositet, og den vinder stadig større udbredelse uden for sit skandinaviske oprindelsesland.

Destilleriet Mackmyra ligger i Gävle et par timers kørsel nordpå ud af Stockholm ad E4. Man kører snesevis af kilometer gennem landbrugsland, vidtstrakte skove og over brusende elve, og på et tidspunkt passerer man universitetsbyen Uppsala inde til venstre.

Efter nogen tid dukker så til stor forbavselse for den uforberedte en stor kinesisk bygning i ti etager op. Den er omgivet af en nedskaleret kopi af Den Kinesiske Mur og dekoreret med løver og drager, og et stort rødt kinesisk flag vajer på en flagstang foran. Et desorienteret øjeblik, når man at tænke. Nu er man da kørt for langt.

Det kinesiske byggeri har en forklaring. En ung kineser, der havde været glad for at studere i Sverige, fik sin stenrige far på besøg og på et tidspunkt fik denne en åbenbaring om, at han burde investere. Lige her. Hvorefter han opførte dette monument – et ødebeliggende hotel og en restaurant i pompøs kinesisk stil, der siden opførelsen for år tilbage kun har kostet ham penge. Mange penge. Det er nærliggende, dog ubekræftet, at tilskrive dette mærkværdige indfald, at der lidt længere fremme ad E4 produceres whisky, masser af whisky, svensk whisky – swhisky.

De seneste 12 år har Mackmyra-whiskyen fra Gävle udviklet sig til mere end en kuriositet, og den vinder stadig større udbredelse uden for sit skandinaviske oprindelsesland.

Tiden er inde til at tage den alvorligt. Den fremstilles i Gävles tidligere vandmølledrevne elektricitetsværk, der en god efterårsdag med gyldent løv på træerne godt kan ligne noget fra det skotske højland.

De lave bygninger ved det rindende vand og de gamle arbejderboliger er imidlertid fredet, så siden årsskiftet 2011/2012 har man flyttet den største del af produktionen ud i et skovområde i den anden ende af byen, hvor man arbejder på at udvide lagerkapaciteten.

Selv om det meste af lagringen allerede foregår i en nedlagt mine, hvor temperatur og luftfugtighed er konstant. Whisky-fremstilling minder i princippet meget om ølbrygning, processen tages blot et par skridt videre og produktet destilleres og lagres på egetræsfade. Mackmyra-whiskyen forsøges bevidst gjort så svensk som mulig. Man bruger vand fra Valbo-åsen, svensk byg, svenske tørv til at tørre malten og give røgsmag, nogle gange tilsat svenske enebær, og man bruger svensk eg til fadene. Dog erkender man, at de foretrukne fade er amerikanske og fra Jack Daniels-destillerierne. Amerikansk eg tilføjer whiskyen sødme og en aroma af citrus og vanilje.

Det meste af whiskyen i Gävle lagres i små 30 liters fade (i Skotland indeholder fadene normalt 250-300 liter alkohol eller mere), men i de mindre enheder foregår modningen hurtigere, når de ligger tre til fem år. På den måde bliver det alligevel til i omegnen af 600.000 flasker whisky om året.

Sverige har som andre nordiske lande en tradition for hurtigt producerede (og hurtigt konsumerede) spiritustyper som akvavit og vodka, mens produktion af whisky tager tid. Den fokuserede produktion har man på flere måder taget med sig i fremstillingen af whisky. Man satser ikke på langtidslagret whisky. I hvert fald ikke endnu.

Historien om whiskyen fra Sverige er historien om otte unge ingeniørstuderende, der i 1998 mødtes under en skiferie i den ene af forældrenes feriehytte. Hver havde medbragt en flaske whisky til den fælles bar i snedriven udenfor huset, og i Sverige er intet mere naturligt end at mænd mødes, drikker whisky og foretager sammenlignende studier.

Mænd bliver desuden særligt kloge af at drikke whisky, og snart stillede man sig i kredsen af herrer spørgsmålet om, hvorfor de dog ikke selv producerede whisky.

Svarene var, omend efterhånden noget snøvlende, at det kunne de da også sagtens. Næste dag var et par af de tilstedeværende i stand til at huske konklusionen på den foregående aftens diskussion og herefter gik de metodisk og ingeniørmæssigt til værks, hvilket produktionen også i dag bærer positivt præg af.

Find mere inspiration til både mad og vin på Facebook

Allerede dengang var produktionen af kvalitetswhisky flyttet fra traditionelle whiskylande som Irland, Skotland, Canada og USA. I Japan producerede man allerede fremragende maltwhisky, men i dag producerer for eksempel også Taiwan kvalitetswhisky, ligesom der i adskillige europæiske lande fremstilles whisky af varieret kvalitet. Eksempelvis i Østrig, Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Holland, Letland, Spanien og Schweiz. Også i Australien begyndte man først sent at producere sin egen whisky. Produktionen blev sat i gang og man valgte navnet Mackmyra, hvilket fik The Scottish Whisky Association op af stolen.

Der kom de for tæt på. Én ting var, at de oppe i Gävle fremstillede noget, de frækt kaldte whisky, men de skulle ikke kalde den noget med Mac eller andet skotsk. De svenske whisky-baroner svarede tilbage, at Mackmyra var navnet på lokaliteten, hvor det hele begyndte, at den havde heddet sådan i mindst 600 år, og at navnet kunne oversættes til noget i retning af »insekt-mosen«.

Skotterne stillede sig tilfreds med forklaringen, hvis svenskerne i øvrigt ville skrive under på, at man i al fremtid ville afstå fra at knytte skotske symboler som klantern, kilt, sækkepibe, tidsel m.v. til produktet. Det gjorde man gerne. Meningen var alligevel, at whiskyen skulle fremstå moderne og med svensk identitet. Ligesom det heller ikke generede de selvsikre whisky-pionerer, at prisen pr. flaske blev højere end for selv velrenommeret skotsk whisky.

Eventyret begyndte i 1999 og fra 2002 flød de gyldne dråber.

De første ni aftapninger var ifølge vidner ikke noget, der burde forurolige i det skotske højland. Det tager tid at producere whisky, der skal fadlagres alene i tre år, før man overhovedet har noget at fylde på flasker og vurdere og rette produktionen ind.

Men det lykkedes lidt efter lidt og de seneste år, især når det gælder maltwhiskyen, med et produkt, der generelt vurderes højt, både hvad angår duft, smag, balance og eftersmag. Heri er også medregnet, at initiativet i sig selv har givet produktet lokal medvind.

Mackmyra whisky er i dag med svensk beskedenhed »for god til, at den ikke skal deles med resten af verden«, og efterhånden har man også fået øjnene op for den andre steder.

Den eksporteres til Norge, Finland og Danmark, men også til England, Frankrig og Canada, selv om mere end halvdelen af den producerede spiritus sælges i de svenske vin-monopoler. Meget af whiskyen sælges på forhånd.

De små 30 liters fade købes af enkeltpersoner eller grupper af venner eller kolleger. Sådan en lille tønde får anført kundens navn og ejerne er velkommen til at komme og besøge den, mens den ligger og modner i tre-fem år. Et fad koster cirka 10.000 svenske kroner og afgiften, når indholdet fyldes på flasker, beløber sig igen til 10.000 kr., og da en tønde med 30 liter spiritus bliver til godt 48 flasker whisky, ender prisen hurtigt på 420 kr. for en flaske.

Produktet bedømmes højt og i Jim Murray’s »Whisky Bible« fra 2010 får flere af whisky-produkterne fra Mackmyra topkarakterer. Det er også den udgave, der er til salg i destilleriets souvenirbutik. Mackmyra har kastet en stribe forskellige whisky-produkter på markedet, hvoraf nogle er i topklasse. For eksempel maltwhiskyen, der er kontant, kraftigt aromatisk og god.

Andre som »Vit hund«, hvid hund, der er den rå, ulagrede spiritus lige fra destillationen, er en misforståelse. Den smager som dårlig grappa. En misforståelse er også den honningsødede whiskylikør på 23 pct. alkohol i den anden ende af skalaen.

Også Mackmyras »Special number 09«, der er whisky tilsat smagen af vilde hindbær, er et særpræget eksempel på et whisky-produkt, som de ikke ville kunne slippe af sted med i Skotland, hvor der er restriktive regler for fremstilling af whisky.

Svenskerne er underlagt de bredere formuleret fælleseuropæiske regler. Disse yderpunkter bør imidlertid ikke fjerne indtrykket af velproduceret svensk kvalitetsmaltwhisky som »Special number 7«.

Og der er ingen tvivl om, at især Mackmyras single maltwhisky kun vil blive bedre og bedre.

Berlingske var inviteret af whiskyfirmaet William Grant & Sons

Mackmyra.se

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.