Søllerød-kok til VM i hummer og rødbeder

Søllerød-kokken Jeppe Foldager skal onsdag forsøge at generobre Danmarks VM-titel til Bocuse d’Or i Lyon. På menuen er godt kogte rødbeder på størrelse med kanonkugler.

Siden august har Foldager (th) været købt fri fra sin daglige arbejdsplads Søllerød Kro for at kunne hellige sig forberedelserne til VM i kogekunst på onsdag sammen med assistent Christoffer Brink fra Geranium.
Siden august har Foldager (th) været købt fri fra sin daglige arbejdsplads Søllerød Kro for at kunne hellige sig forberedelserne til VM i kogekunst på onsdag sammen med assistent Christoffer Brink fra Geranium.
Egentlig var det slet ikke Jeppe Foldager, som skulle have været til Lyon for at forsvare den danske VM-titel i kogekunst. I Danmarks lokale Bocuse d’Or akademi havde man allerede i oktober 2011 kørt sin kandidat – den drevne Kenneth Hansen fra Svinkløv Badehotel – i stilling til finalen i år.

Men den går ikke uden kamp, lød beskeden fra hovedsædet i Lyon og så måtte akademiet finde et par kombattanter frem.

Foldager, som trods sine kun 26 år er en rutineret konkurrence-kok, sprang til med bare tre ugers forberedelsestid. Og Foldager slog Hansen, ikke mindst takket være sin dokumenterede evne til at holde hovedet iskoldt under pres. Et talent, der i den grad bliver brug for, når det på onsdag går løs i hallen i Lyon.

I semifinalen i fjor blev det til bronze efter Norge og Sverige, og siden august har Foldager været købt fri fra sin daglige arbejdsplads Søllerød Kro for at kunne hellige sig forberedelserne sammen med assistent Christoffer Brink fra Geranium. Siden har Foldager kørt sin menu igennem på tid (fem timer og 35 minutter) 50 gange.

Facebook: Mere mad

Eftersom Foldager er bange for konkurrenternes lange ører, har vi lovet ikke at afsløre detaljerne, men forretten/fiskeretten skal tilberedes med pighvar og hummer, mens kødet er oksemørbrad suppleret med indmad. På kødfadet indgår to biodynamiske rødbeder fra Kiselgården så store som Linse Kesslers forlygter. Rødbederne er kogt adskillige minutter længere, end man ellers ville gøre det på de københavnske toprestauranter – eller derhjemme. Helt bevidst, siger Foldager, som af den afgående verdensmester Rasmus Kofod har fået at vide, at de sydlandske dommere ikke er meget for at bruge tænderne.

Nyt er det, at fiskeretten ikke længere skal serveres på fad, og at grøntsagerne ikke må tages med hjemmefra, men skal udvælges på stedet. Foldager er iskold over for den slags benspænd, selvom han synes, at det er ærgerligt, at fadet, som han ser som selve Bocuse d’Ors signatur, er på vej ud i kulden.

Jeppe Foldager skal »i kamp« på onsdag 30. januar i Lyon. 

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.