Kokkelandsholdet vil være folkelige

Det danske kokkelandshold har altid været en nørdet og utilnærmelig størrelse. Men det ny team vil dyrke den folkelige danskhed i både madlavning og kommunikation.

Det danske kokkelandshold. Arkivfoto.
Det danske kokkelandshold. Arkivfoto.
Hvad ved du om kokkelandsholdet? Medmindre du er i kokkebranchen eller interesserer dig for madlavning på et højere niveau er svaret på spørgsmålet formentlig "forsvindende lidt".

Men det vil det nyudtagene landshold med kaptajn Erik Kroun - souschef på københavnske Kong Hans Kælder - i spidsen lave om på. Det skal være slut med hyperteknisk, franskinspireret gourmetmad.

- I alt for længe har landsholdet været et nicheprodukt. Ikke noget for folket men blot forbeholdt de allermest tekniske og nørdede i branchen. Nu skal vi prøve at være folkets hold, danskernes hold, siger Erik Kroun.

Vil hæve overliggeren
At være kaptajn på kokkelandsholdet svarer nærmest til at være både anfører og træner på et fodboldhold. Han har først og fremmest været med til at udtage holdet sammen med teamchef Ulla Pedersen. Og til træningen og under konkurrencer skal Kroun holde sine landsholdskolleger til fadet samt styre den overordnede retning.

Og den retning bliver altså langt mere dansk fremover.

- De senere år har danske restauranter hentet anerkendelse for deres nordiske mad. Nu skal den nyfundne danskhed forfines på landsholdsplan. Vi skal lave nordiske retter med nordiske teknikker og danske råvarer, siger Erik Kroun og fremhæver hjemmelavede eddiker med modnede bær og frugter som et klassisk, dansk madlavningselement, landsholdet nu vil genoplive.

- Vi vil lave den danske mad, som vi kender den. Og så lige hæve overliggeren en hel del, siger han.

Farvel til Frankrig
Men han indrømmer også, at det bliver en omstillingsproces, for selv om mange af kokkene på landsholdet til hverdag laver nordisk mad på deres respektive arbejdspladser, så er de alle uddannet i at skabe den førnævnte franske mad.

- Problemet med fransk mad er, at den er fransk. Den er skabt med henblik på de råvarer, der gror dernede. Og derfor smager den bare ikke lige så godt, når vi forsøger at genskabe den heroppe. På samme måde smager spansk og italiensk mad også bedre i hjemlandende, fordi vores råvarer - tomater og den slags - er anderledes, forklarer han. 

Sverige er bedst
Landsholdet, der netop er offentliggjort, kæmper for topplaceringer til både VM i 2014 og ikke mindst OL (The Culinary Olympics Games) i Erfurt i 2016. Og Kroun lægger ikke skjul på, at hovedmålet er medaljer i Tyskland.

- VM er groft sagt en opvarmningsturnering, selv om vi da også gerne vil klare det godt dér.

Landsholdet sigter efter en top 5-placering ved VM og top 3 ved OL. Ved det seneste OL, der fandt sted i oktober i år excellerede vores nordiske broderlande. Sverige tog guldet, mens Norge blev nummer to. Danmark måtte tage til takke med en 12. plads.

Du kan læse mere om kokkelandsholdet på www.kokkelandsholdet.dk
Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.