Luciabrød

Luciapiger skal selvfølgelig have luciabrød. Nanna Simonsen har fundet en gammel svensk opskrift frem.

på lørdag er det luciadag. Så går syngende pigebørn i optog iført lange hvide natkjoler. En luciabrud med en lyskrans om håret fører an og bagved følger luciapiger med hver sit lys i hænderne. I mørkningen bærer de forsigtigt lyset gennem sale og gange. Luciaoptog ses fortrinsvis i institutioner og på offentlige steder, men en tur gennem de hjemlige stuer er vel ikke utænkelig? Nogle siger, at det er julen, de synger ind. Hvis det er tilfældet, så kender jeg mange, der er tyvstartet.

Der skal flere end to til et optog, også til et Luciaoptog. Så i betragtning af at børneflokken i danske familier begrænser sig til to børn - måske endda snarere halvandet barn i gennemsnit - må det anbefales, at man slår sig sammen med naboen og vennerne. Så begynder det at ligne noget. I denne situation har skilsmissefamilier jo klare fortrin. Når både sammenbragte og fælles børn samles, kommer flokken let op på fem og seks stykker. I sig selv et lille optog, eller en solid begyndelse på et større.

Problemet kan være at få overtalt drengene til at bære flæser omkring hals og håndled, men iført en hvid T-shirt og en blond paryk, holder illusionen nok. I skæret fra stearinlys kan man slippe af sted med meget.

Hvordan det egentlig forholdt sig med den oprindelige Santa Lucia, er der lidt forskellige bud på. Fælles for beretningerne er, at hun døde martyrdøden i Syrakus på Sicilien omkring år 300. Men lige præcis hvilken gerning, der gjorde hende til martyr, er der uenighed om.

Nogle steder kan man læse, at hun blev henrettet, fordi hun som kristen nægtede at gifte sig med en hedensk mand. En anden version af Lucias skæbne er, at hun som nyomvendt kristen satte livet på spil ved at bringe mad og drikke til en flok kristne, der skjulte sig for de romerske myndigheder i nogle underjordiske gravkamre. For at kunne finde vej, bandt hun en krans om sit hoved og fæstede ni brændene kerter i den. På den måde havde hun begge hænder frie til at bære maden. Lucia blev opdaget, arresteret og henrettet.

At det lige blev 13. december, der blev dagen, hvor unge piger bærer lyskrans, tilskrives tiden før kalenderomlægningen i år 1700. Dengang regnedes natten mellem 12. og 13. december for årets længste, og derfor fejrede man Solhverv - lysets tilbagekomst.og hvad giver man så luciabruden og de andre små luciapiger, når de har båret lysene ind? Luciabrød selvfølgelig. Min opskrift er en gammel svensk opskrift. Den giver de fineste lette og næsten briocheagtige safrangule luciabrød. Den kræver bagehåndelag, fordi dejen først er sej og siden - når den skal trilles - meget blød. Hvis det lyder frygtindgydende, kan man selvfølgelig tage sin bedste bolleopskrift og så blande lidt stødt safran i dejen. Luciabrød20 stk.

1,5 dl vand

1 dl sødmælk

1 tsk. sukker

2 tsk. salt

20 g gær

420 g hvedemel (fint italiensk hvedemel,

type 00, giver ekstra lette og luftige

luciabrød.)

1 g safran

1/2 tsk. sukker

90 g smør

80 g flormelis

1 sammenpisket æg

25 g smuttede og fintmalede mandler

ca. 50 mel tilbordet når figurerne trilles

til pynt:

1 lille håndfuld rosiner

rør gær, sukker og salt ud i mælk og vand. Tilsæt melet lidt efter lidt. Dejen skal blive ret fast. Ælt til den er blank og slipper skål og fingre. Dæk skålen med plastfilm og lad dejen hæve til dobbelt størrelse på et lunt sted.

Stød safran og sukker sammen i en morter, tilsæt 1/2 tsk vand, så det bliver flydende. Rør smør og flormelis blødt. Tilsæt halvdelen af ægget samt mandelmel, safran-vand og rosiner og rør igen. Ælt blandingen ind i den hævede dej. Efter dette er dejen ret blød og bør køle lidt af, inden man arbejder videre med den.

Tril dejen til en pølse og del den i 20 stykker. Tril og form dejklumperne til figurer *). Dejen hæver meget, så man skal generelt lave figurerne lidt spinkle i det. Anvend så lidt mel som muligt, når figurerne trilles. Læg dem på en plade med bagepapir med god afstand, og lad dem efterhæve til dobbelt størrelse på et lunt sted.

Overhæld rosinerne med kogende vand og lad dem dryppe af i en sigte, så de ikke brænder så let i ovnen. Stryg figurerne med æg og dekorer dem med rosiner. Bag luciabrødene i 10-12 min ved 240 grader.*) I Sverige, hvor skikken med at bage luciabrød kommer fra, formes dejen altid til bestemte figurer. Alle figurerne er inspireret af tidlig religiøs ornamentik: lyreform, snoede »pølser«, stjerner, kors - eller kryds om man vil, fugle, solhjul, sneglede S'er o.s.v.

Sommetider bages dejen blot som et helt brød, som man kan skære skiver af og spise med smør på. Dagen efter smager det skønt ristet. Nanna Simonsen, der på skift med Jan Friis-Mikkelsen står for spisekammeret i M/S, er kogekone. Hun har skrevet en række kogebøger og er vært på »Hjemme i Nannas køkken« på P1.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.