Advarsel mod biopejse efter ulykker og klager

To alvorlige forbrændinger samt klager over hovedpine og kvalme har fået Forbrugerrådet til at advare mod køb af skorstensløse pejse, der brænder på bio-ethanol.

Det er hyggeligt med ild i pejsen, men ifølge Forbrugerrådet er det en god ide at holde sig til de gammeldags pejse med skorsten, indtil biopejsene er sikkerhedsvurderet.
Det er hyggeligt med ild i pejsen, men ifølge Forbrugerrådet er det en god ide at holde sig til de gammeldags pejse med skorsten, indtil biopejsene er sikkerhedsvurderet.

De nye pejse, der ikke kræver skorsten og bunkevis af brænde, har været meget omtalt i boligmagasiner som et ”must have” til hygge indendørs.

Men to alvorlige ulykker får nu Forbrugerrådet til at advare mod pejsene.

I den ene blev en 16-årig pige alvorlig forbrændt. I den anden blev to voksne mænd forbrændt, den ene livsfarligt.

Desuden har en familie klaget over hovedpine, ondt i brystet og kvalme efter at have en bio-pejs tændt i blot en halv time.

De ny former for pejse kræver p.t. ingen godkendelse, men skal leve op til produktsikkerhedslovens generelle krav. Pejsene installeres uden skorsten, fordi der bruges bioethanol som brændsel.

Men Forbrugerrådet advarer mod at købe dem, før der ligger en generel sikkerhedsvurdering af pejsene fra Sikkerhedsstyrelsen.

Hvis du allerede har en bio-pejs, opfodrer Forbrugerrådet til at anvende den med stor forsigtighed. Bl.a. bør den ikke tændes nytårsaften, for selv om man selv har styr på brugen af pejsen, har gæster og børn det ikke.

Hold børn og dyr væk

”Gå ikke fra pejsen, når der er ild i og hold børn og kæledyr langt væk fra den”, advarer ingeniør i Forbrugerrådet, Helen Amundsen.

Pejsen vil også påvirke indeklimaet, fordi den forbruger ilten i lokalet, og der udvikles vanddamp under forbrændingen. Derfor bør man altid sikre en god udluftning, når bio-pejsen er i brug.

”Der er også meget forskellige retningslinier for, hvor stort rummet skal være, for at det er forsvarligt at have en pejs. Et sted foreslår man 20 kvm, et andet sted 30 kvm. Og et tredje sted skriver de om gode råd til udluftningen. Det er simpelthen en farlig jungle, der ikke er nem at finde rundt i for forbrugerne," siger Helen Amundsen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.