11 påstande om løb - holder de?

Hjælper det at strække ud? Må man løbe to dage i træk? Stiger ens sexlyst, når man er løber? Fri.dk undersøger sandt og falsk om løb og løbetræning.

Løbe flere dage i træk

Myte: Man må ikke løbe to dage i træk.

Realitet: Falsk.

"Den myte holder ikke, for det må man gerne. Hvis man altså er vant til at løbe," siger Morten Zacho, idrætsfysiolog ved Syddansk Universitet og indehaver af Motion-Online."

Det er et spørgsmål om tilvænning. For en begynder er hver anden dag passende. Sener og muskler skal vænne sig til den nye belastning, og det tager noget tid. Man bliver også øm i musklerne, når man starter på at løbe, og der vil man blive alt for øm, hvis man for hurtigt begyndte at løbe hver dag," fortæller han.

Læs også:
Derfor er du mest øm to dage efter træningen
Vi bruger millioner på løb
12 grunde til at alle kvinder burde løbe
Løberåd til sol og regn

Professor og overlæge ved Rigshospitalet Bente Klarlund Pedersen skyder også straks myten i sænk.

"Det kan godt være, at man ikke får vildt meget mere ud af at løbe syv dage om ugen i i forhold til fire, men det om, at man ikke må løbe hver dag, er noget pjat. Dem, der er i eliten, løber jo flere gange om dagen.

Som nybegynder vil jeg dog ikke anbefale, at man løber hver dag. Men det afhænger også af, om man løber for at øge konditionen, hvor man ikke får meget ekstra ud af at løbe syv gange om ugen i stedet for fem, eller om man løber, fordi det har en afslappende effekt. Så skal man bare løbe hver dag," siger Bente Klarlund Pedersen.

Næste side: Strækøvelser

Strækøvelser

Myte: Det hjælper ikke noget at strække ud efter, at man har været ude og løbe.

Realitet: Sandt.

"Hvis man kigger på forskningen, så hjælper det ikke at strække ud. Man bliver simpelthen ikke mindre øm af at det. Men så er der rigtig mange, der vil skrive under på, at de synes, at de kan mærke, at de får det bedre, hvis de strækker ud. Så hvis man synes det, skal man bare gøre det.

Faktisk er det sådan, at hvis man gerne vil løbe rigtig hurtigt og vinde konkurrencer, kan smidighedstræningen gå ud over ens løbepræstationsevne," siger Morten Zacho.

Læs også: Musklerne er nøglen til din sundhed

Han bakkes op af Bente Klarlund Pedersen:

"Det er enormt kontroversielt, men jeg har meget svært ved at finde hardcore evidence, der viser, at det er vigtigt at strække ud. Det kan så føles rart, men jeg kunne aldrig selv finde på at spilde tid på at strække ud," siger hun.

Næste side: Musik

Musik 

Myte: Det er mindre anstrengende at løbe, hvis man løber til musik.

Realitet: Sandt.

"Adskillige undersøgelser viser, at når forsøgspersoner løber med musik sammenlignet med uden, så vurderer de anstrengelsen til at være mindre, selv om de faktisk laver det samme. Der er også nogle forsøg, der viser, at forsøgspersonerne ydede mere på et løbebånd, hvis der var musik til," siger Morten Zacho.

Læs også: Løb bedre med musik i ørene

At det kan føles mindre anstrengende, når man løber til musik, kan blandt andet skyldes, at man fokuserer mindre på ubehaget og anstrengelsen. Man kan sige, at hjernens opmærksomhed bliver suget ind i musikken og væk fra anstrengelsen. Desuden ligger det til menneskets natur, at vi godt kan lide at bevæge os til en rytme.

"Det er noget rent mentalt og individuelt. Men det er rigtigt, at løb med musik af mange opleves følelsesmæssigt mindre anstrengende og mindre kedeligt. Og det kan også give en god rytme. En sans kan overdøve en anden. Jeg har selv oplevet, at en sans kan overdøve en anden, når jeg har løbet maraton. Til sidst, hvor det gør meget ondt, hjælper det, når der kommer musik ind over. Så dæmper musikken min smerte," fortæller Bente Klarlund Pedersen.

Næste side: Løbeskader

Skader

Myte: Man får flere knæskader og hofteskader ved at løbe på asfalt end på grus eller græs?

Realitet: Til dels sandt.

"Ja, man får flere skader af at løbe på hårdt underlag, og man bør kigge sig om, der hvor man løber og se, om der er mulighed for at lægge en del af træningen på stier, græs eller i en skov for at få færre skader. Man kan næsten ikke undgå at komme til at løbe på fortov eller asfalt, men man bør kigge efter at få så meget af løbeturen ud på et varieret og blødt underlag," siger Morten Zacho.

Læs også: Rekordmange løbeskader i år

Løber man på skiftende underlag vil belastningen ikke kun ramme en del af kroppen.

"Hvis man løber i naturen, får man lidt mere variation, man får involveret nogle flere muskelgrupper og lagt belastningen lidt forskelligt på leddene," forklarer Bente Klarlund Pedersen.

Næste side: Hængebryster

Hængebryster

Myte: Som kvinder får man hængebryster, hvis man ikke løber med den rette sports-bh?

Realitet: Sandt.

Et britisk forskerhold fra Portsmouth Universitetet har fundet ud af, at bryster bevæger sig gennemsnitligt 9 centimeter for hvert skridt. Store bryster bevæger sig mere end små, men for alle størrelser er løb en belastning.

Læs også: Hold styr på brysterne under løb

Når den kvindelige barm i så høj grad kommer i svingninger skyldes det, at brystet dels består af kirtel-fedtvæv og fibrøst bindevæv. Brystet er vedhæftet brystvæggens muskulatur med et ledbånd, og det er dette ledbånd, der sættes i svingninger, når resten af kroppen bevæger sig. Derved øges risikoen for, at brysterne bliver slappe og aflange.

Men frygt ej. Ifører du dig den rette sports-bh, kan du sagtens tonse afsted. Den britiske undersøgelse viste, at en almindelig bh kunne reducere brystets bevægelser med 38 procent. En sports-bh, derimod, kunne formindske bevægelserne med hele 78 procent.

Kilde: Forskere ved Portsmouth Universitetet, 'Bouncing breasts; a credible area of scientific research.

Næste side: Landevej eller løbebånd

Landevej eller løbebånd

Myte: Ingen modvind, kontrollerede bakker, muligheden for at se 'Venner', mens man løber - det er nemmere at løbe på løbebånd end udendørs.

Realitet: Falsk.

"Når man ser på den rent fysiske anstrengelse, er det cirka det samme at løbe 12 kilometer på løbebånd og løbe 12 kilometer på landevejen.

Men så er der den psykiske dimension i det. For nogen hjælper det, at man bliver pacet frem af løbebåndet. Man kan jo ikke bare pludselig løbe lidt langsommere, man skal beslutte sig til det og trykke på langsom knappen. Andre kan ikke holde den monotoni ud, der er ved at løbe på et løbebånd. Det kræver virkelig en viljeindsats at løbe tre kvarter på et løbebånd, mens tiden nærmest flyver af sted, hvis man er ude i Dyrehaven," fortæller Morten Zacho.

Læs også: Løberåd til sol og regn

Bente Klarlund Pedersen ser både fordele og ulemper ved turene på løbebåndet.

"Det er meget individuelt. Hvis folk er helt utrænede, så kan de nogen gange med fordel starte på løbebåndet, fordi de mere synligt kan presse sig selv lidt mere. Men det er jo vanvittigt kedeligt at løbe på løbebånd, og er man blevet en god løber, der kan løbe i lang tid, så er det jo ikke sjovt. Er man fokuseret på at konditionen skal op, skal man løbe interval og have pulsen meget højt op, og der kan løbebåndet være en hjælp, fordi man kan indstille det til, at nu skal jeg løbe så og så hurtigt, og så må man bare følge med," siger Bente Klarlund Pedersen.

Næste side: Maraton

Maraton

Myte: Hvis man kan løbe 25 kilometer, kan man også kan løbe en maraton,

Realitet: Sandt.

"Det er et spørgsmål om tempo. Hvis man har trænet sig op til at kunne løbe 25 kilometer, så vil det for langt de fleste blot være et spørgsmål om at disponere tempoet rigtigt, og så skulle man også være i stand til at løbe de 42 kilometer.

Hvis tempoet er langsomt nok, så er det i høj grad en viljepræstation mere, end det er en fysisk begrænsning. Hvis man afpasser tempoet og sørger for at have den væske og energi, man skal bruge til turen, kan man højst sandsynlig gennemføre de 42 kilometer, hvis man kan gennemføre de 25," fortæller Morten Zacho.

Læs også: Maraton er blevet for alle

Bente Klarlund Pedersen er enig.

"Nu snakker vi jo ikke om, at man skal kunne klare det på en bestemt tid. Hvis man kan løbe 25 kilometer på et par timer, så kan fysikken godt holde til at løbe en maraton, så er det kun disciplinen, der skal med," siger hun. 

Næste side: Sidesting

Sidesting

Myte: Sidesting skal løbes væk.

Realitet: Sandt - men man skal ikke begynde at løbe hurtigere.

Læs også: Løb er mere end høj puls og sved på panden

"Den bedste måde at komme af med sidesting er at løbe lidt langsommere, lige når man får sidestinget, og så prøve at være afslappet i kroppen og fokusere på et afslappet åndedræt i sit løb over nogle få hundrede meter. Så burde man kunne komme af med sidestinget," siger Morten Zacho.

Der er i hvert fald ingen grund til at stoppe op og strække ud, når sidestinget rammer.

"Man får ikke noget specielt ud af at stoppe op, så man kan lige så godt blive ved med at løbe. Jo mere trænet man er, jo mindre sidesting får man dog," siger Bente Klarlund Pedersen.

Næste side: Sex

Sexlyst

Myte: Ens sexlyst stiger, når man løber.

Realitet: Sandt og falsk.

"Folk der motionerer har generelt en bedre sexlyst og sexfunktion end folk, der ikke dyrker motion. Men hvis man sammenligner løb med for eksempel styrketræning, så stimulerer styrketræning til mere sexlyst - i hvert fald for mænd, fordi det mandlige kønshormon testosteron stimuleres ved denne form for træning.

Man har især undersøgt det i forbindelse med impotens, og her har man fundet ud af, at hvis man er i god form og har et godt kredsløb, som man kan få ved løb, så fungerer man bedre seksuelt og med mindre risiko for problemer, " siger Morten Zacho.

Læs også: 12 grunde til at alle kvinder burde løbe

Løb er også en god måde at få bedre kontakt til sin krop på. 

"Når man snakker om lyst, så handler det om, at man kommer til at holde mere af sin krop og kommer i kontakt med sin krop, og på den måde øges ens libido. Med hensyn til formåen, så forebygger løb og anden fysisk aktivitet rejsningsproblemer hos mænd. Det kan ligefrem virke som en behandling. Men det er ikke specielt løb, bare konditionstræning," siger Bente Klarlund Pedersen.

Næste side: Fedtforbrænding

Fedtforbrænding

Myte: Man forbrænder mere fedt ved at løbe langt og langsomt end ved at løbe hurtigt.

Realitet: Delvist sandt - distancen er afgørende.

Læs også: Så nemt regner du din forbrænding ud

"Hvis det er den samme distance, man løber langsomt og hurtigt, vil man samlet få forbrændt mere ved at løbe den hurtigt. Men når man løber langsommere, kan man som regel også løbe længere, og så vil det langsomme løb ende med en væsentlig større fedtforbrænding end det hurtige. Der er nemlig en større fedtforbrænding i at løbe otte kilometer langsomt, end fem kilometer hurtigt," forklarer Morten Zacho.

Bente Klarlund Pedersen er enig: 

"Det, der primært betyder noget for forbrændingen, er den distance, man tilbagelægger. Løber du den samme distance, får du mest ud af det, hvis du løber hurtigt," siger hun.

Næste side: Kakao eller vand

Kakao eller vand

Myte: Det er bedre at drikke en kakaomælk efter løbeturen end vand.

Realitet: Sandt.

"Groft sagt, er det rigtigt nok, at det er bedre at drikke kakao end vand.

Tidligere ville man som løber drikke noget energidrik med sukker. I dag ved vi, at for folk, der træner udholdenhedstræning, er det bedst, hvis de både får noget protein og sukker efter træningen. Det kan så være et mælkeprodukt som kakaomælk, som godt nok indeholder meget sukker, eller for eksempel noget vand og en skinkesandwich," siger Morten Zacho.

Vigtigt er det ifølge Morten Zacho at vælge drikkevarer alt efter ens formål med løbeturen.

"Hvis man løber for at tabe sig, burde man holde sig til at drikke vand, når man kommer hjem fra turen. Men hvis man træner rigtig meget for at blive hurtig til løb, kan der være en ide i at drikke kakaomælk efter et løb," siger Morten Zacho.

Læs også: Fem myter om sund og usund mad

Mere fra Fri.dk:

Overvægtige lever længere end undervægtige

Ti elskovsmidler - virker de?

Sjæl i flammer

Ny hjemmeside til æble-elskere

Mål dit BMI - Body Mass Index

De skal være røde - knaldrøde!

Fem overraskende ting kvinder tænder på

Gift dig klogt og forlæng livet

Mænd afgør hvor meget kvinder spiser

Læs meget mere livsstil- og boligstof i vores to, gratis nyhedsbreve: Din Bolig om tirsdagen og Fri Weekend om fredagen. Meld dig til nyhedsbreve her

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.