Der skal to til fred. Men der skal også være vilje fra begge sider.
10. marts 2010, 23:30
Den israelske regering under ledelse af premierminister Benjamin Netanyahu gør ikke livet lettere for den amerikanske præsident, Barack Obama. Netanyahus udvidelse af bosættelserne, som er i direkte modstrid med internationale bestemmelser, fremmer hverken fredsprocessen eller den amerikanske regerings muligheder for at presse palæstinenserne til forhandlingsbordet. Israel er under den nuværende regering heller ikke synderligt interesseret i at forhandle med palæstinenserne. Den israelske regering blandt andet med argumentet om, at palæstinenserne har to regeringer – en på Vestbredden og en i Gaza-striben. Den sidstnævnte nægter fortsat at anerkende Israels ret til at eksistere, hvilket i sig selv er en uhyrlighed.
Men bosættelsespolitikken er og bliver en stor sten i skoen i et forsøg på at nå den nødvendige fred med palæstinenserne. Den nuværende politik hjælper ikke Israels venner. Tværtimod har Israel nu ikke alene fået EU-landene til at stå samlet om en kritik af Israel. Den amerikanske regering repræsenteret ved vicepræsident Joe Biden, som i disse dage gæster Israel, retter en stærk kritik mod regeringen i Jerusalem. Netanyahu viste sin vilje til at fortsætte bosættelsespolitikken ved at acceptere en udbyggelse, før Biden landede i Tel Aviv. Selv om undskyldningen som sædvanlig er, at der ikke etableres nye bosættelser, men at de gamle blot udvides, så hjælper det ikke noget på bundlinjen. Langt de fleste af bosættelserne skal fjernes ved en fredsløsning. Også dem i Jerusalem. Eller der skal findes en løsning på, hvad der skal ske med bosættelserne i alle de områder, som er besat siden krigen i 1967.
Der er ingen tvivl om, at der fortsat er svære forhandlinger forude, men blot det, at fredsforhandlingerne begynder igen, ville være et fremskridt. Foreløbig er der intet, der tyder på det, og det er langtfra kun Israels fejl. På den palæstinensiske side er det også mere end svært at få øje på vilje og evne til at sætte sig til et forhandlingsbord. Det palæstinensiske selvstyre under Mahmoud Abbas i Ramallah har viljen og evnen. Men det har hans bagland og især Hamas-regeringen i Gaza ikke. For de sidstnævnte er terror og fornægtelse af staten Israels eksistens stadig virkeligheden. De har derfor lukket sig ude af enhver fredsforhandling.
Den amerikanske præsident, Barack Obama, har heller ikke koncentreret sig om den del af de mellemøstlige konflikter, som han ellers lovede, at han ville under valgkampen. Tværtimod har hans fokus været rettet mod sundhedsreformen, tilbagetrækningen af de amerikanske styrker fra Irak og krigen i Afghanistan. Forståeligt nok. Men konflikten mellem Israel og palæstinenserne er roden til meget ondt i Mellemøsten, og uden en varig fred her bliver der hverken demokratisk udvikling eller fred andre steder. Palæstinensernes problemer bliver brugt af terrorister og andre med ondt i sinde til at sabotere enhvert tilløb til udsoning fra andre arabiske stater. Derfor skal fredsforhandlingerne i gang, og også den israelske regering skal bidrage.



































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten