28. februar 2010, 22:53

Danmarks nye udviklingsminister, Søren Pind, vil blive fulgt meget nøje i den kommende tid. Pind har nemlig meldt ud, at han vil knytte frihed tæt sammen med bistandspolitikken, og at han vil tydeliggøre frihedsbegreberne mere, end mange af hans forgængere har gjort det. Det er prisværdigt, fordi frihed er betingelsen for, at en hjælpende hånd til verdens fattigste virker, og at danskerne fortsat vil støtte at anvende over 15 mia. kroner på at udvikle de fattigste lande i verden.

Som den nye udviklingsminister selv skriver i Berlingske Tidende, så er han nu chef for et ministerium, der nyder tillid hos ikke mindre end 70 procent af danskerne. Men for at opretholde støtte i disse økonomiske krisetider er det også nødvendigt at være meget tydelig med målene for fordelingen af udviklingsmidlerne. Det er derfor godt, at Pind vil lægge pres på en række ledere af de fattige lande for at tvinge dem til bedre regeringsførelse og bekæmpelse af korruption. Men indsatsen skal også følges op af konkreter, således at vi også ser en handlingsorienteret bistandspolitik baseret på tydelige krav og ønsker til dem, der modtager pengene.

Det har der sådan set også været under udviklingsminister Ulla Tørnæs, men Pind har som værdipolitiker en bedre mulighed for at røre i gryden og skabe nogle helt andre resultater. Dér står Søren Pind godt, fordi han allerede ved tiltrædelsen har »omdøbt« sit ministerium til Frihedsministeriet. Et varsel om at han ønsker ændringer og fokus på menneskerettigheder, demokrati og frihed for alle. Og at disse mål skal knyttes sammen med de 15 mia. kroner, vi årligt giver ud til forskellige projekter rundt om i verden. Hvordan det så skal ske, vil tiden vise. Pind har allerede bebudet, at han inden sommerferien vil fremlægge sin plan.

 Det, der for alvor kan give problemer, er, hvordan han vil tackle en kombination af frihedskrav med en regulær fattigdomsbekæmpelse. Millioner af fattige mennesker lever i fattigdom netop på grund af mangel på frihed og muligheder for at handle. De lever i diktaturer eller i områder, der hærges af borgerkrige og interne stammefejder. De har ikke mange muligheder for at ændre på deres situation. Derfor er det spændende at se, hvordan Pind vil kombinere det at hjælpe disse mennesker til en mere tålelig tilværelse med at stille afgørende krav til regimerne om større frihed.

 Blandt NGOerne er der både håb og skepsis over for den nye udviklingsminister. Pind er en omstridt person. Men netop hans værdipolitiske base sammen med et stort politisk engagement er en god begyndelse for en tiltrængt dialog om, hvad vi egentlig vil med vores 15 mia. kroner. Hvordan kan vi bedst fordele midlerne, så vi virkelig får løst en række af de fattigdomsproblemer, som vi alt for længe har accepteret fortsat er en del af virkeligheden på flere kontinenter. Det er også et sikkerhedspolitisk spørgsmål. For fattigdom avler ekstremisme. Pind har viljen til at ændre på det. Baseret på en tydeligere profil også på det værdipolitiske.