Det er aktionærernes opgave at sætte grænser for bankdirektørers løn
22. august 2010, 22:30
Bankerne er ved at komme sig ovenpå finanskrisen. Kreditvurderingen, der var alt for slap før krisen, er strammet op, og indtjeningen er i bedring. Med Amagerbanken som undtagelse synes faren overstået for denne gang. Det ser endda ud til, at staten kommer til at tjene op mod 14 milliarder kr. på de lån, der er ydet finanssektoren for at hjælpe den ud af finanskrisen.
Krisen har imidlertid afsløret, at en del bankbestyrelser og deres direktører ikke har været deres opgave voksen. Omfattende optionsprogrammer har tilsyneladende fristet direktører til at slække på kreditvurderingen for at øge indtjeningen og væksten. Grelle eksempler – bl.a. fra Roskilde Bank – har affødt et krav fra S, SF og Dansk Folkeparti om forbud mod udstedelse af aktieoptioner til bankernes direktører og medarbejdere. Op til weekenden blev der forhandlet om sagen i Erhvervsministeriet. Regeringen søger et kompromis, som dog endnu ikke er fundet.
Selv om indignationen er velbegrundet, er det misforstået populisme, at staten i fremtiden skal sætte sig til dommer over, hvordan direktører og medarbejdere lønnes i dele af den private sektor. Eksorbitant aflønning til bankdirektører i form af guldrandede aktieoptioner hører ingen steder hjemme, men det er ikke et samfundsproblem. Det er et problem for de pågældende bankers aktionærer, der har tabt mange penge på bankaktier under finanskrisen. Det er dem, der skal agere kritisk i stedet for at stille sig tilfreds med bestyrelsens forsikringer om, at alt er vel, når de spises af med forloren skildpadde og fadøl ad libitum på de årlige generalforsamlinger.
I stedet for at udstede forbud er der mere ræson i de Radikales forslag om at forpligte virksomhedernes generalforsamlinger til hvert år at forholde sig til ledelsens løn. Det handler om at skabe den nødvendige gennemsigtighed, så aktionærerne kan varetage deres interesser effektivt.
At indføre forbud mod aktieoptioner er desuden ingen forsikring mod, at bankdirektører, som S og SF forestiller sig, opfinder produkter, der giver deres kunder problemer. Jyske Banks adm. direktør Anders Dam, der ikke forsømmer nogen lejlighed til at bryste sig af sine manglende aktieoptioner, skyder uklædeligt underdirektører foran sig i sager, hvor kunder har tabt store formuer på bankens fejlkonstruerede obligationsprodukter.
Den danske banksektor må leve med en strammere regulering i kølvandet på finanskrisen. Men reguleringen bør ikke gå videre herhjemme, end det er sket internationalt. Kunder, aktionærer og samfundet i øvrigt er ikke tjent med, at den danske finanssektors internationale konkurrenceevne svækkes af national særlovgivning. Det vil kun forsinke det begyndende danske opsving og komme udenlandske banker til gode.


































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten