Leder::

Optionsforbud er populisme

Det er aktionærernes opgave at sætte grænser for bankdirektørers løn

4 Kommentarer

Bankerne er ved at komme sig ovenpå finanskrisen. Kreditvurderingen, der var alt for slap før krisen, er strammet op, og indtjeningen er i bedring. Med Amagerbanken som undtagelse synes faren overstået for denne gang. Det ser endda ud til, at staten kommer til at tjene op mod 14 milliarder kr. på de lån, der er ydet finanssektoren for at hjælpe den ud af finanskrisen.

Krisen har imidlertid afsløret, at en del bankbestyrelser og deres direktører ikke har været deres opgave voksen. Omfattende optionsprogrammer har tilsyneladende fristet direktører til at slække på kreditvurderingen for at øge indtjeningen og væksten. Grelle eksempler – bl.a. fra Roskilde Bank – har affødt et krav fra S, SF og Dansk Folkeparti om forbud mod udstedelse af aktieoptioner til bankernes direktører og medarbejdere. Op til weekenden blev der forhandlet om sagen i Erhvervsministeriet. Regeringen søger et kompromis, som dog endnu ikke er fundet.

Selv om indignationen er velbegrundet, er det misforstået populisme, at staten i fremtiden skal sætte sig til dommer over, hvordan direktører og medarbejdere lønnes i dele af den private sektor. Eksorbitant aflønning til bankdirektører i form af guldrandede aktieoptioner hører ingen steder hjemme, men det er ikke et samfundsproblem. Det er et problem for de pågældende bankers aktionærer, der har tabt mange penge på bankaktier under finanskrisen. Det er dem, der skal agere kritisk i stedet for at stille sig tilfreds med bestyrelsens forsikringer om, at alt er vel, når de spises af med forloren skildpadde og fadøl ad libitum på de årlige generalforsamlinger.

I stedet for at udstede forbud er der mere ræson i de Radikales forslag om at forpligte virksomhedernes generalforsamlinger til hvert år at forholde sig til ledelsens løn. Det handler om at skabe den nødvendige gennemsigtighed, så aktionærerne kan varetage deres interesser effektivt.

At indføre forbud mod aktieoptioner er desuden ingen forsikring mod, at bankdirektører, som S og SF forestiller sig, opfinder produkter, der giver deres kunder problemer. Jyske Banks adm. direktør Anders Dam, der ikke forsømmer nogen lejlighed til at bryste sig af sine manglende aktieoptioner, skyder uklædeligt underdirektører foran sig i sager, hvor kunder har tabt store formuer på bankens fejlkonstruerede obligationsprodukter.

Den danske banksektor må leve med en strammere regulering i kølvandet på finanskrisen. Men reguleringen bør ikke gå videre herhjemme, end det er sket internationalt. Kunder, aktionærer og samfundet i øvrigt er ikke tjent med, at den danske finanssektors internationale konkurrenceevne svækkes af national særlovgivning. Det vil kun forsinke det begyndende danske opsving og komme udenlandske banker til gode.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Kommentarer

Sortering:

Hvad er der galt med almindelig kontant bonusafregning ?

Formålet med aktieoptioner, er at spekulere i en stigende aktiekurs. Men en stigende aktiekurs betyder jo ikke nødvendigvis at selskabet ledes på en sund og ordentlig måde, kun at investorerne har en forventning om en stigende værdi af selskabet, dog uden at kende til de helt konkrete forhold der hersker. Vi har nu set det i mange banker, at investorer - ejerne - jo i høj grad er blevet holdt i uvidenhed om virksomhedens risikable ledelse og kreditpolitik. En politik der udelukkende havde til formål at vise en vækst i virksomheden, og dermed en stigende aktiekurs.

En kontant bonus afhængig af resultatet, tvinger derimod ledelsen til at sikre gode stabile og voksende overskud. Og at underskud ikke udløser denne bonus.

At kræve at aktionærene skal bestemme disse aflønninger, er helt hen i vejret, eftersom størstedelen af aktionærene ikke har en skid indflydelse på selskabet. Det har man sikret sig imod på alle mulige måder, både hvad angår muligheden for at samle fuldmagter - undtagen når det gælder bestyrelsens mulighed - , stemmebegrænsning i mange selskaber, der forhindre en aktionær at udøve indflydelse svarende til ejerandel - for på den måde at sikre bestyrelsernes magt og indflydelse og ikke mindst egenrådighed - så at lade det være op til aktionærene er latterligt. Vi har tydeligt set at nogen bare ikke magter at sætte sig ud over grådigheden, og lede på en forsvarlig måde. Så ønsker man at få aktier i det selskab man leder, ja så står det en frit for at købe dem, som alle andre. Eks som Vestas direktøren gjorde forleden. Det kan en bonus jo passende bruges til. Så klart ja til afskaffelse af disse optioner.

Det er ikke populisme

Det handler om at stedfortræderkapitalismen kører rigtig dårligt i hele verden fordi virsomhedernes ejere, aktionærerne, er sat stort set uden for inflydelse i mange selskaber. Det handler også om at simpelt hen at slanke den finansielle sektor så en større del af et lands ressurcestærke borgere vælger at arbejde med mere værdiskabende processer end blot at flytte penge. Se bare på stakkels gamle UK som havde en enorm andel af BNP fra finans. Nu skal de spare ganske absurd meget fordi finans ikke tjener så mange penge længere. Det er uholdbart for et land. Det samme gør sig i øvrigt gældende i mindre grad herhjemme.

Aktionærernes indflydelse ?

Prøv at nærlæs bankernes vedtægter, og studer hvem der i praksis har indflydelse !
De mennesker der sidder i bestyrelserne er håndplukkede af direktionen, og i praksis er det ikke muligt for udeforstående aktionærer at øve indflydelse.

Opsplit danske bank

Noget skal der ske, da finanskrisen jo tydeligt viste at Danske Bank kan skalte og valte med de danske skattekroner som de lyster. Danmark har ikke råd til at Danske Bank går fallit, og derfor er staten dybt afhængig af bankem. Og hvis man ikke har lyst til at tvangsopløse Danske Bank så må man ind og lovgive om alle de detaljer vi nu ser. Det er det ene eller det andet.