22. juli 2008, 22:30

Den nye serbiske regering har truffet en kontroversiel, men glædelig beslutning ved at anholde en af de mest eftersøgte personer i verden, Radovan Karadzic. Han og hans nære allierede, Ratko Mladic, udgør nok det notorisk mest berygtede par fra krigen i eks-Jugoslavien. Nu skal i første omgang Karadzic, men forhåbentlig også meget snart Mladic, stå til ansvar for en række krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden med massakren på 8.000 bosniske mænd og drenge i Srebrenica som den mest kendte.
Karadzic blev anholdt i Beograd, hvor det hævdes, at myndighederne ikke anede, hvor han var. Han levede under falsk navn, havde ladet hår og skæg gro og arbejdede tilsyneladende i en lægeklinik. Det er svært at tro, at myndighederne ikke vidste, hvor han var. Men det er glædeligt, at der nu er kommet en regering i Serbien, som er så ivrig efter at komme med i EU, at den risikerer et internt opgør om rollerne under krigen i eks-Jugoslavien. For et opgør kan sagtens komme. Karadzic, men især Mladic, står for mange ultranationalistiske serbere som noget nær folkehelte, som man ikke træder for nær. Det er måske også derfor, at denne berygtede serbiske militærmand ikke er anholdt endnu og er på vej samme sted hen – nemlig til FNs forbrydertribunal i Haag.

Der har gået mange rygter om Karadzic og hans opholdssteder. Det er sikkert, at mange af rygterne vil vide, at Karadzic var urørlig. Ikke alene skulle USA have lovet at lade ham i fred, men også Frankrig skulle være fremkommet med et lignende løfte for at få afsluttet krigen i sin tid. Det er svært at tro på sådanne rygter, der ofte fremkommer, når andre naturlige forklaringer mangler. Men det er helt sikkert, at de tidligere serbiske ledere ikke har haft den store interesse i at få Karadzic og Mladic retsforfulgt. Det ville være en for smertefuld proces i et Serbien, som stadig er stærkt splittet mellem dem, der gerne vil med i EU, og de stærkt nationalistiske, for hvem EU, NATO, USA og Europa er hovedfjenden. Især fordi spørgsmålet om Kosovo i serbisk selvforståelse ikke er løst endnu. Selvstændigheden for denne republik er ganske vist en kendsgerning, men ikke for de stærkt nationalistiske.

For at støtte den nye serbiske regering, er det nødvendigt, at EU handler hurtigt og giver Serbien det klare signal, at hvis man fortsætter normaliseringsbestræbelserne, så bliver Serbien også med tiden medlem af EU. Foreløbig drejer det sig om at lave en associeringsaftale med Serbien, således at det kan udløse penge til genopbygning. Det er nødvendigt at få sikret troværdigheden i det skridt, som den serbiske regering har taget, i befolkningen.

Det næste skridt bliver udleveringen af Mladic og endelig en løsning på Kosovo. Det kræver meget at få serberne til at acceptere en løsning og en selvstændighed for Kosovo, fordi landet i den grad er blevet en del af den serbiske selvforståelse. Det bliver ikke let, men hvis ikke det sker, så vil krigen på Balkan ikke for alvor være afsluttet. Og Serbien vil stå isoleret i Europa.