9. februar 2010, 22:30

Cykelryttere ved, at det aldrig kun går ned ad bakke, hvor cyklen kører af sig selv, der er vind i håret og livet er en fest. Der er også altid en tid, hvor det går op ad bakke, og hvor tænderne skal bides sammen, selv om det gør ondt i lårbasserne.

Historien om cykelrytteres elendigheder hev statsminister Lars Løkke Rasmussen frem fra sin egne erfaringer på landevejene, da han i går mødte medierne på det rutinemæssige pressemøde i Statsministeriet. Da meningsmålingerne er dårlige for tiden, og da statsministeren og hans kone havde taget børnene på ferie uden for skoleferien, var forventningerne til pressemødet på forhånd skruet op, som gjaldt det Jesu genkomst. Men statsministeren holdt fast i, at regeringens udfordring er væsentlig større end nogle fridage fra skolen og et afbud til et ambassadørmøde. Velfærdssamfundet er under hårdt pres, både på kort sigt og på langt sigt. Inden for et par uger kommer regeringen med en økonomisk status, den såkaldte konvergensrapport, der viser størrelsen af det hul, som Danmark er på vej ned i.

I sin sammenligning mellem cykelrytterens tunge antrit over bjergene og politikernes ditto gennem det politiske bakkelandskab fastslog Lars Løkke Rasmussen, at han sætter sit eget tempo. Ellers risikerer man som cykelrytter at gå sukkerkold, forklarede han. Men når det handler om de samfundsøkonomiske bakketoppe, gælder andre regler end i cykelløb. I økonomisk sammenhæng er det sådan, at tøver man med at køre op ad bakkerne, og kører man langsomt, så vokser bakkerne både i højden og i længden.

I de seneste dage har den borgerlige tænketank Cepos fremlagt nogle ubehagelige kendsgerninger. Blandt andet den, at antallet af administrative medarbejdere i kommunerne er steget med 8.500 siden kommunalreformen for tre år siden. Meningen var den stik modsatte. Og det offentlige forbrug er nu på rekordhøje godt 28 pct. af bruttonationalproduktet.

Regningen vokser, og kigger man fremad, er der helt åbenlyst et kæmpeproblem i form af for få erhvervsaktive til at forsørge en alt for stor gruppe ældre og modtagere af offentlig forsørgelse. Enhver kan se, at problemernes størrelse for længst er vokset fra velfærdsreformen. En ændring af efterlønnen er ikke et spørgsmål om, men hvornår og hvordan. Ellers har Danmark kurs i samme retning som Grækenland og andre lande, hvor en tilbagerulning af velfærdsordninger bliver uundgåelig.

Cykelryttere og politikere kører sjældent alene på bakkerne. En statsminister har altid selskab af konkurrenter til posten, og lige nu ligger Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, og hendes hjælperytter, Villy Søvndal, forrest. Hvis man som statsministeren udelukkende kører i sit eget tempo, er der overhængende risiko for, at man kommer for sent, både med løsningerne og i forhold til konkurrenterne. I går forpligtede statsministeren sig til at komme med løsninger. Nu skal han vise, at han også kan trampe i pedalerne.