28. januar 2010, 22:30

Den amerikanske præsident Barack Obamas traditionelle tale til nationen natten til torsdag fik en meget blandet modtagelse både blandt politikerne og blandt vælgerne. Knap halvdelen synes, at talen var vidtgående og visionær nok, og skuffelsen var især koncentreret om det faktum, at et af Obamas største indenrigspolitiske projekter – en sundhedsreform for alle amerikanere – fik en lavere prioritet end økonomien.

Obama har taget bestik af nederlaget i Massachusetts, hvor skuffelsen over Obama har været så udpræget, at den normalt demokratiske delstat valgte en republikaner efter den populære Ted Kennedys død. USAs alvorlige økonomiske situation har været medvirkende til nederlaget, men værst for præsidenten er det, at vælgerne i Massachusetts ikke har tillid til, at præsidenten kan stå i spidsen for gennemgribende reformer også på det økonomiske område. Det har Obama nu forsøgt at råde bod på i sin årlige tale til nationen. Men altså med et blandet resultat, kan man forstå fra de umiddelbare meningsmålinger.

Set ud fra et internationalt synspunkt er det opmuntrende, at Obama har fuldt fokus på finanskrisen og også har til hensigt ikke blot at skabe arbejdspladser i USA, men også at tage situationen over for bankerne alvorligt. Det kan godt være, at det skaber røre på den korte bane i forhold til Wall Street, men på længere sigt er fremgangsmåden den eneste rigtige. Der skal gennemføres en stram styring af økonomien, og bankerne skal holdes fast på de nødvendige reformer for at få markederne til varigt at tø op igen, således at vækst og fremgang kan komme tilbage.

For Obama er det mere nødvendigt end tidligere at vise lederskab, fordi hans første år i embedet ikke har været en ubetinget succes. Præsidenten var selv den første til at indrømme sine fejltagelser i sin første periode i Det Hvide Hus sin tale, og med sin sædvanlige afvæbnende charme forsøgte han at få tilgivelse for det, der ikke lykkedes. Men Obama ved også, at han ikke klarer sig igennem med store talegaver og selvironi. Han skal vise resultater i sit andet år for ikke også at lide et stort nederlag ved midtvejsvalget i efteråret.

Det vil være forkert at sige, at Obama har været en skuffelse hele vejen igennem. Det har han ikke. Han har truffet en række sikkerhedspolitiske beslutninger i forhold til Irak og til Afghanistan, som har været nødvendige, han har skabt et betydeligt bedre fundament for international forståelse over for USAs politik både i Europa og i Mellemøsten. Og han er gået i gang med at vende den økonomiske nedtur til en fremgang, selv om det tager meget lang tid. Men Obama er for mange amerikaneres vedkommende stadig et usikkert kort. Derfor skal han også udvise betydeligt mere lederskab, end han hidtil har gjort også på den indenrigs­politiske linje. Ellers vil midtvejsvalget blive et nederlag for ham.