1. marts 2010, 22:30

En helt igennem ulykkelig sag om en families tilsyneladende misbrug af et af deres ni børn bør straks føre til, at kommunerne kommer op på mærkerne i forhold til deres underretningspligt. Det er helt urimeligt, hvis en bopælskommune uden videre slipper en sag om udsatte børns vilkår, fordi problemfamilien flytter fra kommunen. I den situation skal de netop sikre en betryggende overlevering.

Det har tidligere været omtalt, at en række yderområder har vanskeligheder med tilflyttere, som har betydelige problemer. Det er således velkendt, at disse medborgere rejser fra kommune til kommune. De såkaldte »sociale nomader« er typisk personer, der har lidt nederlag i tilværelsen, er havnet på passiv forsørgelse, håber på at få et bedre liv uden for storbyen og derfor flytter rundt på må og få.

Det er vigtigt ikke at lade sig forarge over, at mennesker flytter rundt, uanset deres problemer. Vi må fastholde det helt grundlæggende udgangspunkt, at vi har personlig frihed i Danmark til, at man kan indrette sig, som man vil, f.eks. hvor man vil bo. Vi skal lige så lidt have stavnsbåndet genindført, som vi skal have øget overvågning af borgerne, selvom der naturligvis skal stilles krav til dem, der modtager offentlig forsørgelse, uanset at de flytter rundt. Det handler her om retssikkerhed, personlig frihed vejet op imod de krav, der berettiget kan stilles - og som altid i sådanne sager er der brug for balance og for skønsomhed, så mennesker, der lever anderledes end flertallet, nyder samme frihed som andre.

Helt anderledes kontant må myndighederne forholde sig, når det gælder forældres vanrøgt, misbrug eller mishandling af børn. I disse situationer er myndighederne tvunget til at adskille forældre og børn. Når det omvendt gælder misbrugssituationer, er sagen åbenlys. Det er derfor ganske fornuftigt, når den nye konservative socialminister Benedikte Kiær siger, at »målet jo er, at nomadefamilierne ikke skal kunne flytte fra en tvangsfjernelse, når den mærker jorden brænde under sig«. Socialministeren afviser samtidig at lave nye regler: Det eksisterende regelsæt tager højde for sådanne situationer, forsikrer ministeren, der, på baggrund af en redegørelse, vil i dialog med Kommunernes Landsforening om en effektiv håndtering af sådanne sager.

Nu er det som bekendt en kommunal opgave at gribe ind, hvis der sker groft svigt i forhold til forældreansvaret, og sagen fra Brønderslev Kommune minder om, at hvis reglerne om underretningspligt er klare nok, ja så er det ikke nok, at lovens bogstav overholdes - det må også gælde lovens indhold. Brønderslevs S-borgmester foreslår, at embedsmændene personligt møder op i borgernes nye kommune og overleverer sagen. Borgmesterens intention er uomtvistelig rigtig. At en telefonopringning med grundig instruktion burde kunne gøre det, er en anden sag. Uanset hvad bør denne sag få konsekvenser - alt andet er urimeligt, hvis vi vil undgå, at børn bliver gjort fortræd.