24. februar 2010, 22:30

Vi har valget mellem at tage kurs mod afgrunden – eller mod stjernerne, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen på dagen, hvor regeringen fremlagde sit nye grundlag. Og hvor Danmarks såkaldte konvergensprogram, der kræver en opstramning af de offentlige udgifter på 31 milliarder kroner frem til 2015, samtidig blev offentliggjort. VK-regeringens nye arbejdsprogram sender ikke Danmark mod nogen afgrund. Tværtimod er gårsdagens udspil udtryk for, at regeringen står på en solid base af økonomisk ansvarlighed. Væksten i de offentlige udgifter har været for voldsom i Fogh-årene, for i mange år så det ud som om der var råd til det. Det er der ikke mere. Det offentlige underskud vokser, og Danmark må som andre europæiske lande rette ind, snarere end at ende i en uoverskuelig situation, hvor de penge, der ellers skulle gå til velfærd, ender som rentebetalinger på gammel gæld. Derfor er kuren på de 31 milliarder nødvendig, og den er lagt så fleksibelt an, at den trods oppositionens forudsigelige skræmmebilleder om demontering af velfærdssamfundet kan gennemføres, uden at det kommer til at gøre alt for ondt.

Men en stram styring af Danmarks økonomi fra 2011-2015 baner ikke nogen vej ud af krisen og sikrer ikke velfærden på lang sigt. Her handler det snarere om – samtidig med genopretningen – at skabe ordentlige vilkår for vækst og en styrket konkurrenceevne for erhvervslivet. Og derpå om at sikre, at flere vil arbejde og bidrage til samfundet i stedet for passivt at tage imod den ene eller den anden form for overførselsindkomst. Hvad angår væksten og konkurrenceevnen er der fornuftige initiativer at hente i regeringens program. Udover de skattelettelser, der giver danskerne flere penge til forbrug i 2010, lægger planen op til en lempelse af virksomhedernes administrative byrder og nye elementer, der skal styrke konkurrencen i Danmark og gøre det nemmere for virksomhederne at vokse sig større.

Problemet med regeringsgrundlaget viser sig, når det gælder de reformer, der skal gøre det muligt at betale for velfærden fremover. Regeringen nævner en førtidspensionsreform, en SU-reform samt en række mindre skridt, men lader de store og mest virkningsfulde reformer ligge indtil videre. Der står som forventet ikke noget om efterløn- eller dagpengereform i arbejdsgrundlaget, for regeringen ved godt, at det ville være politisk selvmord at tage fat på disse kernevelfærdsområder nu, så tæt på et valg. Forsigtigheden er derfor forståelig. Men den understreger også vigtigheden af, at den borgerlige regering kan fortsætte efter valget. For på den ene side har vi nu en regering, hvis ansvarlighed er stor, men også begrænset af, hvad der er politisk muligt i Danmark anno 2010. På den anden side har vi en opposition, der til stadighed bilder befolkningen ind, at vejen frem er at hæve skatterne og øge de offentlige udgifter. Det er kun et klart mandat til den borgerlige fløj, der efter et kommende valg kan bringe dansk politik ud af denne skruestik og bane vejen for de reformer, der kan sikre vækst og velfærd og gøre Danmark helt klar til at møde fremtiden.