10. marts 2009, 19:40

Flere velmenende forslag dukker op i debatten om bandekriminaliteten, og hvordan man stopper den. Blandt de absolut ubrugelige er forslaget om at legalisere hash. Hvis bare markedet bliver afkriminaliseret, så folk kan købe cannabis nongelunde frit, har rockerne og indvandrerbanderne ikke noget at kæmpe om, lyder argumentationen. Som altså behændigt ser bort fra berigelseskriminalitet, prostitution, hård narko, momssvindel, bedrageri, våbentyverier, almindelig trang til vold og alle de andre markeder, som mennesker med hang til forbryderlivet kan finde på at kæmpe om.

Kriminalitet lever af et marked; og det er sandt, at hvis man køber nogle gram hash til eget forbrug, er man med stor sandsynlighed med til at holde kriminelle bander i sving. Men forbrydere og forbrydelser forsvinder ikke ved ønsketænkning. Det bemærkelsesværdige er de modsatrettede argumenter, man møder i bestræbelserne for at komme kriminalitet til livs. Tilhængerne af fri hash mener altså, at man kan imødegå forbrydelserne ved at frigøre markedet, eventuelt lade handelen med hash foregå under offentligt tilsyn. Helt omvendt forholder det sig f.eks. med den usmagelige handel med kvinder til prostitution. Her lyder argumentationen, at vi kan komme uvæsenet til livs ved at kriminalisere kunderne og deres køb af sexydelser. Erfaringerne fra Sverige viser, at det kan man ikke.

Et populært synspunkt lyder, at politiets rydning af Pusher Street på Christiania for nogle år siden har været med til at sprede hashhandelen og dermed skabt grobund for bandeuvæsenet. I et TV-interview kunne man opleve en kvindelig beboer i den såkaldte fristad hjertegribende fastslå, at banderne aldrig ville have haft en chance på Christiania; for »dengang var der styr på det.« Ja, det tror vi. Rockerne sad nemlig solidt på al handel med stoffer. Men skyderierne og de voldsomme bandeopgør har hos nogle skabt et nostalgisk billede af et idyliseret Pusher Street, hvor serviceorienterede sælgere i en mild duft af cannabis høfligt betjente kunderne. Sådan var det ikke. Der var benhård styring af markedet, mens de få ansvarlige på Christiania bevidst kiggede den anden vej. Hele Christianias historie fortæller om kriminalitet, vold, skyderier og overgreb. Det er muligt, at hashandelen med lukningen af Pusher Street er blevet spredt ud på et større område af København, men den er næppe blevet større eller mindre af den grund.

Under alle omstændigheder er handel med hash ulovlig, og det er politiets opgave at bekæmpe den, uanset hvor den måtte forekomme. Diskussionen om, hvorvidt hash skal legaliseres, bør føres på andre præmisser. Det kan godt være, at hash som rusmiddel betragtet ikke er farligere end tobak og alkohol. Men man må vel konstatere, at både tobak og alkohol medfører ulykker nok for dem, der ikke er i stand til at administrere deres forbrug. Der er ingen grund til at indføre nye rusmidler med risiko for endnu flere menneskelige og sociale omkostninger. Allerede nu er der alt for mange steder, hvor unge færdes, alt for nem adgang til hash og hårde stoffer. Det er ikke en legalisering, der er brug for, men en mere effektiv politimæssig indsats mod banderne.