Leder:

Leder: De hårde klimaforhandlinger

Der er lang vej til et vellykket klimaresultat i København

Den danske regering kan langt fra være sikker på, at der kommer et tilfredsstillende resultat ved klimamødet i december i København. Fronterne mellem en række centrale aktører er trukket hårdt op, og hverken Kinas eller USAs positioner forud for det vigtige møde ser lovende ud. Kina fastholder, at de rige lande, som har udledt mest i over 100 år, skal skære mest ned, mens USA netop har vedtaget en klimalov, der langt fra lever op til de meget ambitiøse mål med klimamødet i København.

Det er selvfølgelig positivt, at den amerikanske regering tager klimaforandringerne og CO2 udslippene alvorligt. Det er derfor også opmuntrende, at USA for første gang nogensinde har vedtaget en lov, der sætter konkrete mål på reduktionen af CO2. Ganske vist er det Repræsentanternes Hus, der har vedtaget loven, og dermed også den mest miljøvenlige del af kongressen. Loven mangler at blive vedtaget i senatet. Men den reduktion, som USA har besluttet sig for, ligger milevidt fra de høje mål, som EU har sat sig - med en reduktion på 20 procent i år 2020. Amerikanerne er landet på sølle fem procent i 2020 i forhold til 1990 niveauet, og det giver ikke meget at forhandle om, hvis ellers USA skal være med i en klimaaftale. Sammenholdt med EUs ambitioner og Kinas fastholdelse af, at det er de rige lande, der skal skære mest ned, så ligner forlægget fra Washington en katastrofe for miljøet. USA vil aldrig gå med til større reduktioner end Kina af hensyn til den hjemlige konkurrence, og forskerne er enige om, at der skal ske reduktioner på væsentligt mere end de fem procent, hvis vi skal undgå større katastrofer som følge af klimatiske ændringer.

Det bliver derfor et barsk efterår for klimaminister Connie Hedegaard og udenrigsminister Per Stig Møller. Begge skal i gang med de store diplomatiske udredninger for at sikre, at København mødet ikke får hen og bliver et nederlag på miljøområdet. Og sagerne er blevet væsentligt mere kompliceret de seneste måneder, fordi kineserne er sure over, at statsminister Lars Løkke Rasmussen mødtes med Tibets åndelige leder, Dalai Lama, på Marienborg. Nu er der ingen, der for alvor tror, at kineserne alene af den grund saboterer klimamødet, men de har allerede valgt at blive væk fra et af de centrale forhandlinger i Grønland i protest mod Løkke Rasmussens modtagelse af Dalai Lama. Forhandlingsklimaet er dårligt mellem Danmark og Kina, hvilket ikke gør situationen for de to ministre lettere.

Men for den amerikanske præsident, Barack Obama, er situationen kritisk, fordi han kan risikere at stå i København med en viden om, at han aldrig nogensinde får en meget ambitiøs klimaplan igennem. Obama har sat meget ind på at få en aftale i stand, men hvis ikke kineserne viser vilje til også at reducere udslippene af CO2 væsentligt, så kommer Obama ikke igennem med en større reduktion i kongressen. En af løsningerne kan være, at de rige lande lover et større beløb til de fattige lande for at hjælpe dem igennem eftervirkningerne af klimaforandringerne, da det er dem, der kommer til at lide mest under dem. Men der er lang vej til et forhandlingsresultat, verden kan leve med.