19. marts 2010, 22:30

Den kjedsom vinter gik sin gang, skrev digteren Ambrosius Stub forårsoptimistisk for godt 250 år siden. For tusindvis af kunder på den nordsjællandske kystbanestrækning har vinteren ikke bare været »kjedsom«; den har været isnende kold, mens de stod på perronerne og ventede på forsinkede tog eller forbløffede så tog, der burde være standset, fare forbi. For nogle gymnasieelever, der benytter kystbanetogene, er det blevet fast rutine at få dokumentation for, at morgentoget var forsinket, så de undgår anmærkning for fravær. Ifølge DSB First, det selskab der driver strækningen, kørte 82 procent af togene i sidste halvdel af 2009 til tiden. Ikke nogen imponerende præstation. Så nu har trafikminister Hans Christian Schmidt (V) grebet ind og forlangt, at mindst 90 pct. af togene skal køre til tiden.

Så vil det kun være hver tiende afgang, der er forsinket. Lad os håbe, det er de afgange, hvor passagererne ikke skal nå noget vigtigt. Vi kan kun hilse velkommen, at trafikministeren griber ind. Strækningen København-Helsingør er en af landets vigtigste. Ikke fordi der bor en masse betydningsfulde mennesker i Nordsjælland, men fordi mange mennesker er afhængige af togene for at kunne passe arbejde eller uddannelse. Banen løber parallelt med en motorvej, og hvis ikke den skal fyldes til bristepunktet med biler, der snegler sig frem i første gear, er det vigtigt, at der findes et velfungerende alternativ. Foruden at der er en væsentlig miljøgevinst ved, at flere benytter kollektiv trafik.

Man skal heller ikke glemme det ideologiske aspekt. Kystbanen er et stykke prestige-udlicitering, der skal vise, at offentlig virksomhed kan drives fornuftigt på privat basis. I princippet er DSB First et privat selskab, ejet af danske DSB og skotske First Group. Derfor er det jo paradoksalt, at denne på papiret private virksomhed nu sættes under statslig administration. Men hele konstruktionen omkring togtrafikken er et underligt misk-mask. Der er ikke vandtætte skotter mellem DSB og DSB First – de står nærmest piv­åbne. Og i samspillet mellem DSB eller DSB First, der kører togene, og Banedanmark, der tager sig af de fysiske baner, hersker en vis forvirring. Det giver sig udslag i, at Banedanmark påtager sig skylden for fire-seks procentpoint af forsinkelserne på Kystbanen, mens DSB First vil tage ansvaret for tre procentpoint.

Kunderne er nok ligeglade med den ansvarsfordeling. Udefra ligner det mere ansvarsforflygtigelse, og en del tyder på, at DSB, da man bød på opgaven vis DSB First, påtog sig en opgave, som man ikke magter at løfte. Bortset fra det var præcisionen på strækningen heller ikke imponerende inden udliciteringen. Trafikministerens kommende projektkoordinator, hvem staklen så end bliver, må trænge igennem denne dyne af ansvarsforvirring. Det må være muligt at drive en så vigtig togstrækning på en måde, så passagererne føler sig trygge og kan tilrettelægge deres dag efter det.