Afgørende at Danmark styrer efter forpligtende aftale, og at EU har manøvrerum i forhandlinger.
1. februar 2010, 23:07
Det er afgørende vigtigt, at det danske klimaformandskab holder hovedet koldt og hjertet varmt i de kommende måneder. Det handler nu om at få presset staterne i stadig mere forpligtende retning, og i et sådant forhandlingsforløb er det klogt at have noget i baghånden. Derfor er det ikke tilrådeligt, at Danmark og EU begynder at sælge ud i form af indrømmelser, inden store spillere som Kina og USA er på plads.
EU-landene har således givet hinanden håndslag på, at man går efter en reduktion på 20 procent i CO2-udledningen i 2020, samtidig med at EU holder døren åben for en endnu større reduktion, nemlig 30 procent, hvis andre store stater leverer.
Dette er tydeligvis en forhandlingsposition, som forudsætter, at andre, mindre progressive stater, leverer deres del. Som alt andet i storpolitik forpligter de ord, man sætter sin underskrift under, og hvis EU på forhånd giver indrømmelser uden modydelser, er risikoen overhængende for, at andre slipper af krogen. Så enkelt fungerer det i international politik.
Den konservative klimaordfører Per Ørum Jørgensen har dog i gårsdagens avis meldt sig på banen med et idealistisk ønske om, at Danmark går foran allerede nu med de 30 procent. Imidlertid synes han at få vanskeligheder med at overtale regeringspartneren. I Venstre mener energiordfører Lars Chr. Lilleholt, at konkurrenceevnen heller ikke må glemmes. Afgørende er det imidlertid, at Danmark gennem formandskabet skal balancere de forskellige synspunkter for at kunne fungere som en ærlig mægler, de andre lande kan have tiltro til.
Når klimaminister Lykke Friis (V) derfor melder, at »man skal ikke spille dette kort, før det i et slutspil kan bruges«, taler hun ikke blot, som et formandsland skal tale. Nej, hun understreger samtidig, at international politik føres gennem forhandlinger, der kræver stor omhu, forsigtighed og dermed diplomatisk snilde. Kun sjældent skabes resultater gennem avisoverskrifter, og det ved offentligheden også godt.
Det danske klimaformandskab slutter den 29. november. I denne proces er det vigtigt, at Danmark frem til klimatopmødet COP16 i Mexico sikrer de bedst mulige forudsætninger for, at resultaterne fra klimaaftalen »Copenhagen Accord« kan suppleres, således at den bliver juridisk bindende. Det kræver hårdt arbejde og fodslag i EU-kredsen, hvilket ikke er det samme som halløj i offentligheden med pludselige meldinger.
Lige nu er der snarere brug for, at klimadagsordenen fortsat har en topplacering i meningsdannelsen. Et effektivt pres på verdens stærke stater forudsætter ikke kun kompetencer inden for diplomatiet, men også et folkeligt pres på beslutningstagerne for, at der skal leveres flere resultater, når COP16 går i gang.
Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten