21. marts 2010, 22:30

Kina er stærkt ved at hægte sig selv af globaliseringen på grund af dets forhold til demokrati og ytringsfrihed. Den seneste sag, som bestyrker billedet af Kina som et lukket land, er sagen mod Google, som kæmper en desperat kamp om at blive i Kina. Problemet er ikke at få lov til at være tilstede i det enorme land med godt en milliard indbyggere. Problemet er, at Google ikke kan få lov til at opretholde deres kinesiske søgemaskine, hvis ikke de accepterer censur, hvilket selvsagt vil være en umulighed for en internetudbyder som det amerikanske Google.

I forvejen har en lang række lignende virksomheder opgivet at være til stede i Kina på grund af censuren. Google har holdt ud, formentlig fordi ledelsen har troet, at de kunne gøre en forskel. Det har vist sig at være en forkert kalkulation. Kineserne er lige så forbenede modstander af demokrati og ytringsfrihed som altid, og kommunistpartiet er stadig bange for deres egen overlevelse. Så der er lang vej at gå, før Kina for alvor bliver en del af den demokratiske verden.

Hvem bliver taberne? Det bliver vi alle. Det er fornemt, at Google holder ytringsfrihedens fane meget højt. Man kan også sige, at hvis ikke Google gjorde det, så ville virksomheden nok få problemer på andre fronter. Men Kinas valg af benhård censur og demokrati i meget afmålte doser udgør en alvorlig risiko for hele verden. Det er ikke ligegyldigt, hvordan en milliard mennesker opfører sig. Især ikke når de økonomisk og politisk er begyndt at spille på den helt store gulvviolin. Kina er ikke længere det, vi kender fra H. C. Andersens eventyr, et forunderligt land med mange mærkelige skikke. Det er et land, der i den grad udviser stormagttilbøjeligheder over alt i verden. I Afrika kører Kina benhårdt efter at dræne det fattige kontinent for de ressourcer, kineserne ikke selv har. I forhold til USA spiller Kina med musklerne, senest i forhold til spørgsmålet om en revaluering af landets valuta, hvilket kan betyde amerikansk gengældelse i form af handelsrestriktioner. Senest har vi set en besynderlig adfærd over for et af verdens største mineselskaber, Rio Tinto, hvor den kinesiske direktion er blevet fængslet for besiddelse af hemmelige dokumenter. Problemet her er, at ingen kan få indsigt i anklagerne, fordi domstolene er lukkede. Derfor er der generel frygt blandt de vestlige virksomheder i Kina, fordi det ikke er gennemskueligt, hvad der er tilladt, og hvad der er forbudt at besidde af dokumenter i et land, hvor næsten alt er censureret og klassificeret som hemmelige, også nødvendige statistikker.

Så Kina har i første omgang et problem. Hvis landet ønsker at spille en nøglerolle globalt, så er det også på tide, at det lever op til det ansvar, der følger med. Intet land kan indgå i økonomiske forbindelser med andre, uden at der også er åbenhed i systemet. Det indebærer blandt andet, at der ikke forekommer censur og begrænsninger af ytringsfriheden. Det har regimet i Beijing ikke forstået endnu.