17. marts 2010, 22:30

Sexskandalerne blandt de gejstlige i den katolske kirke griber om sig. Både i Tyskland og i Østrig offentliggøres i disse dage den ene skandale efter den anden, hvor præster og andre gejstlige har misbrugt børn og især drenge.

Den katolske kirkes overhoveder har tiet alt for længe om disse overgreb, og paven selv har forholdt sig passiv, ligesom hans forgænger i embedet gjorde det. Alle ved, at misbruget har fundet sted i årevis, og det er en skandale i sig selv, at afsløringerne er blevet fejet ind under gulvtæpperne den ene gang efter den anden.

Paven vil nu udsende et hyrdebrev. Det ville være langt bedre med en mere aktiv ledelsesstil i forhold til synderne – som for eksempel at de gejstlige bliver fyret på gråt papir, når de gribes i vold og sexovergreb mod børn.

Det er ikke kun i Tyskland og Østrig, at børn og unge er blevet misbrugt. For flere år siden var søgelyset rettet mod USA og Irland. Alle steder har der været forfærdelige beretninger om sagesløse unge, der er blevet groft udnyttet af præster. Ofrene står i dag frem. Alene i Østrig var der siden årsskiftet registreret flere end 100 anklager om misbrug på katolske skoler.

I Tyskland er der også kommet mange beretninger om lignende overgreb. Sammen med antallet af overgreb fra USA og Irland tegner der sig et uhyggeligt billede. Der kan ikke på noget tidspunkt have været tvivl i Vatikanet om, hvad der foregik. Derfor er det også ufatteligt, at der ikke er reageret langt hårdere på sagerne.

Den katolske kirke står med intet mindre end et troværdighedsproblem. I forvejen har konservative paver afvist prævention, hvilket har skadet folk især i den tredje verden og har påført kvinder og mænd sygdommen HIV. Man kan undre sig over, at den katolske kirke er så bange for sex, at de lukker øjnene både over for overgrebene og over for seksuelt påførte sygdomme. Hvis Vatikanet tror, at man kan tie sex ihjel, så bliver kirken skuffet. Sex er kommet for at blive.

Også for præsterne. Jo længere man lukker øjnene for den kendsgerning, jo mere understøtter man også overgreb. Måske skulle man i Vatikanet overveje at lade præsterne gifte sig. Der er nemlig intet til hinder for, at præster burde kunne gifte sig set fra et religiøst synspunkt. Cølibatet blev først en kendsgerning tusind år efter Kristi fødsel. Men paven holder på, at cølibatet er en del af præsteløftet.

Og det får måske det værste op i nogle af de gejstlige.

En hjemmeside i Østrig fortæller nu om overgrebene i et kloster. Siden den gik i luften i fredags, er man nået op på 600 bidrag. De fortæller gruopvækkende historier om forholdene i klostrene. Det gør indtryk i de katolske lande. Men kirken frygter tilsyneladende ikke for konsekvenserne. Det kan undre. Men måske er det ikke så mærkeligt, når man ser på den selvforståelse, der omgiver pavestolen. Forandring står ikke på Vatikanets program. Mindre kunne også gøre det, som for eksempel at gribe ind over for de forbrydelser, der er sket med enkelte gejstlige i hovedrollen. I stedet lukker man øjnene. Det styrker hverken kirkens eller præsternes autoritet.