11. december 2008, 20:00

Det er godt nyt, at irerne vil tage endnu en folke­afstemning om traktaten. Irerne mener, at de har fået en række indrømmelser, som sikrer et nyt grundlag at gå til afstemning på. Vi kender ikke grundlaget endnu i enkeltheder, og vi kender slet ikke datoen for en ny folkeafstemning. Vi ved, at irerne blandt andet har ønsket en fast kommissærpost. Men det er klart et fremskridt, at vi forhåbentlig snarest får traktaten på plads for at få skabt et fælles grundlag for de mange udfordringer, EU står over for de kommende år.

For den hjemlige debat er det lige så vigtigt, at vi får skabt klarhed over vores mange forbehold. Især er det nødvendigt at få afklaret et forbehold – nemlig om euroen.

EU-samarbejdet er på mange måder på vej ind i en afgørende fase. Det må være en førsteprioritet, at EU står samlet i en verden, der er afhængig af stabile økonomier. EU-landene deler en række demokratiske værdier. Men disse værdier og især samarbejdet med vores nære allierede, USA, er intet værd, hvis ikke vi viser samlekraft i krisesituationer. Det er næsten trivielt at nævne finanskrisen som eksempel på, at samarbejdet kan gå galt. Men det er vigtigt at påpege, at sammenhold er en grundpille i EU.

Tiden til at opretholde en række forbehold er for længst forpasset. Vi lever i en kompleks verden, hvor det er vigtigt, at netop det økonomiske samarbejde fungerer. Der er klare tendenser til, at nogle lande vælger protektionisme i den krise, vi har i dag. Men Danmark skal ikke være bannerfører for en sådan politik med toldmure og importbegrænsninger. Vi er et åbent land med en åben økonomi og en stor afhængighed af eksport. Og hvis vi skal fortsætte med at sætte markante fingeraftryk i EU og i resten af verden med en tydelig markering både på menneskerettighedsområdet, sikkerhedspolitisk og klimamæssigt, så skal vi ikke i forhold til EU signalere, at vi kun vil samarbejde, når det passer os. Derfor skal vi af med forbeholdene. Og derfor er det vigtigt, at vi i første omgang får fjernet undtagelsen fra den fælles mønt.

Forskellige meningsmålinger tyder også på, at danskerne er klar til at tage nogle af forbeholdene op til fornyet overvejelse under indtryk af finanskrisen. Men det er selvfølgelig et demokratisk problem, at danskerne – og EUs befolkninger som helhed – er skeptiske over for alt, hvad der bliver besluttet i EU-sammenhænge. Der er stadig for stor afstand mellem politikere og befolkningerne, når det drejer sig om europæiske spørgsmål. Det er et demokratisk problem, at mange ikke kan se det nødvendige i et tæt samarbejde. Angsten i befolkningerne for at miste identitet og for at miste nationalitet er stor. Og selv om EU-projektet netop ikke handler om at miste identitet eller nationalitet, så tror mange mennesker ikke på det.

Nu har den irske regering taget en beslutning om at sende traktaten ud til en ny afstemning. Måske skulle vi vise det samme mod over for forbeholdene. Det vil være et vigtigt signal, at vi også her tør træffe den rigtige beslutning.