Hvem plyndrer hvem under de utålelige injuriesager i London?
3. marts 2010, 22:30
Det er egentlig utroligt, at advokater, der lever i notoriske diktaturstater, hvor ytringsfrihed er noget, man smides i fængsel for, kan udnytte et demokratisk retssystem til at knægte den selvsamme ytringsfrihed. Russiske mafiabosser, arabiske sheiker og andre med vilje til at indskrænke ytringsfriheden, lægger gladeligt sag an i Storbritannien.
London er blevet kendt internationalt som hjemstedet for injurieturisme. Det britiske retssystem har åbnet en ladeport for lykkeriddere i form af advokater, der kan fylde lommerne, uanset om de vinder eller taber en sag.
Den saudiarabiske advokat Faisal Yamani, som netop har indgået et såkaldt forlig med Politiken om Muhammed-tegningerne, er en af dem, der vil prøve lykken mod danske dagblade med påstand om, at Muhammeds efterkommere er blevet krænket af offentliggørelse af tegningerne.
Det er selvfølgelig uholdbart, at briterne har et juridisk smuthul, der i princippet kan udnyttes til at knægte ytringsfriheden internationalt. Man kan kun opfordre til, at briterne ændrer lovgivningen meget hurtigt.
Sagen handler nemlig ikke kun om de danske dagblade. Den måde, det britiske retssystem har indrettet sin injurielovgivning på, giver alle muligheder for at anlægge dyre sager i Storbritannien. Det har folk med ondt i sinde for længst udnyttet. Eksemplerne på forfattere, journalister og andre, som alene ved truslen om dyre retssager er blevet truet til tavshed, er mange.
Den britiske direktør for PEN siger ligeud, at det britiske retssystem udnyttes af folk, der mistænkes for at finansiere terrorisme eller for at dumpe giftigt affald i Afrika, til at lukke munden på kritikerne. En rystende trussel mod ytringsfriheden, som enkelte amerikanske delstater nu er begyndt at reagere på ved at ophæve retsgyldigheden i injuriesagerne i deres egne stater.
Det amerikanske senat har sagen liggende på bordet, og snart kan USA have en lovgivning, der beskytter amerikanerne mod den form for injuriesager. Så langt er vi ikke kommet i Danmark – endnu. Men det kan blive nødvendigt, hvis ikke der findes en løsning i Storbritannien på problemet.
Det er en sag, der berører alle, der går ind for ytringsfrihed. Derfor bør regeringen finde en løsning sammen med de øvrige EU-lande. Ikke kun for at beskytte ytringsfriheden i Danmark. Men også for at det stadig skal være muligt for alle at udveksle viden og dele informationer uhindret uden frygt for at blive involveret i dyre retssager.
Der er ikke helt klarhed over, hvem Yamani repræsenterer ud over sin far, den gamle saudiarabiske olieminister sheikh Ahmed Yamani, der selv har dannet en forening af efterkommere af profeten. Sheikhen er derfor med på listen over sagsøgerne.
Familien sporer en åbning for et hurtigt forlig. Men muligheden findes kun, fordi et retssystem i Storbritannien tillader omvendt bevisbyrde. Dermed er vejen banet for en knægtelse af ytringsfriheden. Det må ikke ske. Briterne må få denne mulighed ryddet af vejen. Ellers tabes kampen for ytringsfriheden til en samling advokater.

































