Det er meget rystende at lederskribenten på Berlingske ikke har fattet magtens 3-deling! Hun er iøvrigt på linie med kammeradvokat Biering, der ikke mener at højesteret er en forfatningsdomstol. Begge tager fejl! Når grundloven synes ude af trit med nutiden, skyldes det jo, at EF/EU-fanatikerne fuldstændig har tilsidesat den. Så det er godt at denne retssag nu kommer.
En gang hed det noget romantisk, at pressen var den 4. statsmagt. Det gælder i hvert fald ikke for "Tante Berlinger". Bevidstløst snakker avisen magten efter munden: "der er ingen suverænitetsafgivelse med Lissabontraktaten". Det skal vist skæres ud i pap, hvis lederskribenten og kammeradvokaten skal forstå det! Med Lissabontraktaten opgives vetoretten på lang række områder, den erstattes af flertalsbeslutninger. Folketinget kan altså ikke længere forsyne en minister med et veto mod et bestemt forslag, men skal håbe på, at det falder ved en flertalsafgørelse.
Det er sørme da logisk, at det er suverænitetsafgivelse. Det ville klæde Berlingske, hvis avisen fremfor eftersnakkeri, selv studerede Lissabontraktaten. Den er ganske vist ikke nem at læse, men alligevel!

Når man opgiver sin vetoret, er det da bestemt suverænitetsafgivelse.
Ufatteligt at det kan være så svært at se!

"Det har ikke alene Justitsministeriet fastslået. Det har et flertal i Folketinget også accepteret. Dermed er der truffet en politisk beslutning, som det er svært at se, hvorfor Højesteret blander sig i."

I USA opererer de med et begreb, der hedder "checks and balances", som skal sikre, at tredelingen af magten i en lovgivende, dømmende og udøvende også finder sted i praksis. Samtidig har de en højesteret, der holder politikerne ansvarlige for, om deres lovgivning overholder forfatningen. Hvorfor skulle Danmark ikke have det samme? Bilder vi os ind, at politikerne i Folketinget, ministrene og embedsmandsværket i den offentlige administration og landets dommerne er så moralsk overlegne ift. alle andre lande, at vi i modsætning til verdens øvrige reelle demokratier ikke skal have de samme demokratiske sikkerhedsforanstaltninger?

Folketingspolitikere skal vedtage love i overensstemmelse med Grundloven, og det er ikke en mistillidserklæring at mene, at de så ikke samtidig er de rette til at vurdere lovligheden af deres egne handlinger - det bør derimod være et demokratisk grundvilkår. Hvor ville det dog være herligt, hvis vi i endnu højere grad fik vurderet, om landets love overholder Grundloven, så den fungerede mere som forfatning i praksis i stedet for nærmest at være henvist til en rolle som vejledende retningslinier for den enkelte Folketingspolitikers moralske kompas.

Med sin afgørelse har Højesteret ikke fældet dom ift., om Lissabon-traktaten indeholder suverænitetsafgivelser. Men domstolen har konkluderet, at landets borgere - der tidligere har vist sig at være i opposition til Folketinget, når det gælder omfanget af EU-samarbejdet - har krav på en mere uvildig vurdering, end Folketinget og Justitsministeriet har kunnet præstere.

Jeg er selv tilhænger af EU, og jeg kan absolut ikke gøre mig til modstander af, at man vil effektivisere beslutningsprocesserne, men tingene skal gå ordentligt til. Det er svært ikke at tænke, at skribenten bag denne leder på usaglig vis har ladet sin vurdering af dommen styre af sin irritation over, at nogle mennesker ikke deler skribentens opfattelse af EU; og tekstens sidste afsnit udstiller da også tydeligt den bagvedliggende politiske motivation. Men i et ordentligt demokrati kan man ikke forme spillereglerne efter, om man bryder sig om resultatet.

Højesterets kendelse om, at Landsretten alligevel skal prøve en række sagsøgeres påstand om, at Lissabon-traktaten skulle have været til folkeafstemning på grund suverænitetsafgivelse, er uforståelig.
Dels har et klart flertal stemt for traktaten, dels indeholder traktaten intet, der kan godtgøre en folkeafstemning efter Grundlovens paragraf 20. Det har ikke alene Justitsministeriet fastslået. Det har et flertal i Folketinget også accepteret. Dermed er der truffet en politisk beslutning, som det er svært at se, hvorfor Højesteret blander sig i. " Står der i oplægget.
"

.......
En helt igennem meget mærkelig ordstrøm.

Højestret har bestemt, at sagsøgere gerne må sagsøge.
Det var journalistisk relevant, at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor i alverden man skal spørge Højesteret om dét?

Hvorfor skal sagen i Landsretten?
Den skal vel starte for Byretten!

Hvorvidt "traktaten intet indeholder, der..." skal vi så se Rettens bedømmelse af nu.
Så vent lige på dommen.

Har et flertal af Folketinget accepteret? De har muligvis ikke taget stilling til ulovlighed.
Det er jo Folketingets Formands hverv, så der aldrig kommer ulovlige forslag ned i folketingssalen.
[ Folketingets Forretningsorden pgf. 16.]

Blander Højestret sig ved at tillade sagsøgere deres menneskeret at sagsøge, når de føler sig krænket?

PS.
Den rette sagsøgte er Folketingets Formand. IKKE Statsministeren.

Gad vide om lederskribenten har overvejet, at det faktisk er vigigt for Danmarks tilknytning til EU og den folkelige accept af dette, at Ole Krarup & Co. ikke uimodtalt kan skrige "grundlovsbrud" hver gang en beslutning truffet af et flertal i folketinget går dem i mod. Ved at give dem lov til at prøve deres sag i retten, får vi faktisk en legal vurdering af deres påstande - og i sidste ende er det med til at gøre EU og det åbne Danmark til et bredt accepteret projekt.

Ramt på kornet.

Højesteret er ´jo våd i bukserne, for at komme til fadet som ´forfatningsdomstol´´

Men fri os for et Juristvælde. Så hellere tumulten på Chr. Borg

At Berlingske er en borgerlig avis, må man respektere. Men fordi ikke alle er enige med den borgerlige 'visdom', behøver modviljen ikke være forkert. Virkeligheden er, at EU projektet, som det har udviklet sig, ikke er folkeligt forankret. Det er et politisk/elitært projekt. Men det er politikerne ligeglade med. Og hvis de ikke kan få deres vilje på den en måde, prøver de bare på en anden måde: salamimetoden.

Landsretten skal, i mangel af en egentlig forfatningsdomstol, afgøre, om grundloven er blevet overholdt i forbindelse med ratificeringen af Lissabon-traktaten. En demokratisk indstillet borger kan ikke ønske sig noget bedre.

Er grundloven overholdt, har vi intet problem; er den ikke, må vort parlament drage konsekvenserne heraf. Dette kaldes repræsentativt demokrati.

Kære Leder skriben
Jeg er uenig i alt du siger, men vil til min død forsvare din ret til at udtrykke det.

Det ville klæde dig - som alternativ til latterliggørelse endsige anvende "hvem kan finde worst case" paradigmet - at anerkende at i et demokratisk land - er det et fundament at ting, holdninger og selv lovgivning kan og skal udfordres.

Må jeg slutteligt venligst minde dig om distinktionen mellem Lovgivende, Udøvende og Dømmende Magt - da det det virker som forduftet i din errindring.

Grundloven tillader ...rigets myndigheder... at afgive suverænitet i nærmere bestemt omfang.

Retten skal nu afgøre, om der med Lissabon-traktaten, er afgivet yderligere suverænitet ift. den tidligere afgivne. Er der ikke det, har regering og Folketing fulgt proceduren korrekt. Et simpelt flertal i Folketinget stemte ja til traktaten og det var på det givne grundlag helt korrekt.

Finder retten derimod, at der er afgivet mere suverænitet, så var tilslutningen til Lissabon-traktaten ikke lovlig. Dette fordi, der ikke var femsjettedeles flertal i Folketinget og fordi, der heller ikke blev afholdt folkeafstemning om spørgsmålet.

Så langt er sagen klar men - der er et andet spørgsmål som nager undertegnede. Hvad med borgernes valgret?

Grundloven tildeler borgerne retten til, at sammensætte Folketinget. Hele idéen med dette system er, at vi kan vælge andre ind og hermed ændre på forhold vi ikke er tilfredse med.

Denne grundlovssikrede valgret er dog ikke tilstede, når det drejer sig om eu-baseret lovgivning. Her kan et af vælgerne nyt Folketing, ikke ændre et komma uden, at komme overens med de øvrige eu-lande. Hvilket i praksis er umuligt.

Grundlovens § 20 tillader ...rigets myndigheder... at afgive suverænitet som tilkommer, ja netop - myndighederne.

Borgernes ret til, at bestemme lovgivningen via det Folketing man vælger, er ikke noget der vedkommer ...rigets myndigheder. Denne ret kan ikke antastes, uden en ændring af Grundloven.

Specielt af denne årsag, tilsidesættelsen af borgernes bestemmelsesret, er vort eu-medlemskab i strid med Grundloven.

Grundlovens § 20 blev indført i 1953, 8 år efter afslutningen af 2. verdenskrig. Tillad mig at tvivle på, at nogen dansker ville stemme for denne ændring, hvis de vidste at fremmede nationers parlamenter, kunne trumfe lovgivning igennem i Danmark?