globaliseringens grimme ansigt

Virksomheder skal opføre sig ordentligt; men magten ligger hos forbrugerne.

Med jævne mellemrum dukker sager op, hvor store og små virksomheder gør sig uheldigt bemærket med børnearbejde, kritisable arbejdsforhold eller bare almindelig dårlig opførsel. Som nu senest de store nordiske virksomheder Telenor og Ericsson, der er kommet i vælten med usle forhold for medarbejdere i tredjeverdens lande. En lettet erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen kunne i TV fortælle, at han er glad for, at afsløringerne ikke omfattede danske virksomheder; men det er nok at være for optimistisk på forskud. Ikke at vi tillægger dansk erhvervsliv dårlige motiver; tværtimod arbejder mange bevidst på at vise ansvarlighed. Men det er kun et par år siden, at kendte danske virksomheder blev hængt ud på lignende grundlag; og kernen i sagen er netop, at det er uhyre vanskeligt for selv den mest omhyggelige og samfundsbevidste virksomhedsleder at undgå uheldige sager. Det er en af globaliseringens virkninger. Hele verden er tæt på. Vi kan nyde en fodboldkamp på TV og bagefter erfare, at fodboldstøvlerne er fremstillet af børn under usle forhold i et fjernt land.

Takket være globalisering, outsourcing og markedsøkonomi har vi øget vores velstand i Vesten. Og takket være globalisering, outsourcing og markedsøkonomi har millioner af mennesker i fattige lande fået øget deres levestandard betragteligt. Globalisering er ikke god eller ond; men den har omkostninger, og det er dens grimme ansigt, vi ser, når f.eks. en TV-dokumentar eller avisartikel kan fortælle om fattige, der må arbejde under uhyrlige betingelser. Virksomheder i vores del af verden bliver i stadig højere grad bevidste om, at de må påtage sig et ansvar, også når produktionen foregår i en afkrog af verden. Ikke blot for at tage sig pæne ud i offentligheden. Men fordi miljøbevidsthed, socialt ansvar og anstændighed er parametre, der indgår i virksomhedens samlede »regnskab«, og som arbejdpladserne bliver målt på af en kritisk arbejdsstyrke. Det er ikke kun et paradeforslag, når f.eks. A.P. Møller - Mærsks topchef Nils Smedegaard Andersen signalerer, at virksomheden vil tilslutte sig FNs Global Compact om socialt ansvar. Det er en nødvendighed for fortsat at kunne være i det gode selskab, vurderer virksomheden.



Man må samtidig erkende, at diskussionen om Corporate Social Responsibility, CSR, virksomhedernes sociale ansvar, nemt kan få et skær af politisk korrekthed og pænhed på andres vegne. Når erhvervsministeren ligefrem bebuder en handlingsplan med indsatsområder og et særligt Råd for Samfundsansvar, virker det lidt som et slag i luften. Kernen er jo, at virksomhederne står til regnskab hver dag på aktiemarkeder og hos forbrugere. Ansvar handler ikke kun om topchefers gøren og laden. Det handler også, om forbrugeren vil købe bæredygtig kaffe eller investere sparepengene i en socialt bevidst virksomhed. Det er et frit valg, som den enkelte må påtage sig. Vi har næppe set den sidste virksomhed komme galt af sted i globaliseringens tjeneste; men mange virksomhedsejere og -ledere er ved at lære på den hårde måde, at de ikke kan slippe af sted med blot at formulere pæne værdier på en hjemmeside. Ord kan være taknemmelige, men de kan nemt vise sig ikke at være gratis.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.