Der er 60-70 anlæg i verden, der kan destruere det affald, som er produceret i Australien for 40 år siden. Ellemann påstod, at det KUN kunne lade sig gøre i Danmark. Dårlig rådgivning af ministeren

Vi har skrevet under på en konvention som bestemmer, at affald skal behandles så tæt på kilden som muligt. Ellemann har ignoreret denne aftale. Dårlig rådgivning af ministeren.

En række lande har sagt nej tak til at modtage affaldet. Kun Danmark har sagt ja, selvom Australien rent faktisk selv har mulighed for at destruere giften.

Lad saglighed og sikkerhed og miljøet bestemme. Behandl giften lokalt. Følg de internationale konventioner. Lad ikke pengene bestemme.

Medie skabte fejlbeslutninger

Vi ser dette forløb ofte. En vanskelig sag bliver jagtet af medierne, som ikke får stillet de relevante spørgsmål før efter beslutningen er taget. Vi sidder som læsere med krumme tær i skoene og undre os over at den journalistiske angrebs vinkel er ensidig. I modsætning til en alsidig og afklarende teknik, anvendes der en klapper teknik hvor ofret jages med hissige meget følelsesmæssige spørgsmål op i et måske helt forkert hjørne, og her presses til at skyde bolden ud til hjørnespark. 

I det her tilfælde var vinklen at den nærliggende børnehave ville bliver ramt af kemisk affald fra Australien. 

Når det så viser sig at fabrikken ofte modtager lignende affald og afvikler rensningen i overensstemmelse med de opsynshavende myndigheders krav. Så virker det jo besynderligt at politikkere og civile foreninger driver en minister ud i denne beslutning dygtigt hjulpet af medierne der øjensynligt ingen interesse har i at den rigtige beslutning bliver truffet

Hvordan kan vi først love Australien , først at uskadeliggøre deres farlige gift, og så bagefter fortælle Australien, vi havde glemt beredskabsplanerne.
De må tro at vi har drukket for megen gift, og hvilke konsekvenser det så medfører, vil fremtiden afsløre.
Hvor mange penge der er i destrueringen, er stadig ikke oplyst, ligeledes hvor længe processen vil tage.
Til gængæld, har vi fået af vide , der kan ikke garenteres for fortsat fuld beskæftigelse på Kommunekemi, da der selvfølgelig har været nyansættelser, i glæden ved at behandle PCB, og fred være med det.
Tak for beredskabet.Finn Bjerrehave Vig

Jeg kan ikke forstå, at Berlingskes lederskribent tillægger Karen Ellemann ansvaret for den midlertidige afvisning af giftskibet fra Australien.

Nok har hun det formelle ansvar, men det er da tydeligt, at et par personer med langt højere magt end hende, har ladet hende vide, at hun skulle aflyse giftskibet.

Dertil kommer, at Venstres folketingsgruppe rummer mange illoyale medlemmer, som gerne går efter Karen Ellemanns strube for at profilere sig selv.

Grunden til aflysningen er frygt for vælgerne - helt i tråd med, at regeringstoppen lige siden Foghs valgsejr i 2001 har ladet sin politik styre af hensynet til ikke at støde socialdemokratiske vælgere. Det ses både i den økonomiske politik, i miljøpolitik osv. Og der skal jo nok være valg til foråret....

så ikke få at vide, hvorfor den Australske miljømyndighed, har ladet 'lortet' ligge i så mange år som tilfældet er?.
Hvorfor har de ikke selv forsøgt sig med afbrænding af HCB?.
Kunne det tænkes de bare har ventet på 'en nyttig idiot', der i krisetid er villig til at påtage sig hvad som helst?..
Nu var A-kraft jo heller ikke spor farlig, før tjernobyl, og med tanke på, al den sikkerhed der er med overvågning af skibsfart i indre Danske farvande, FORDI det er meget trafikeret, og vanskeligt at sejle på, virker den løsning med at sejle den halve jord rundt, mildest talt 'blød i bolden'.
De lande der producerer denne type gift, har sgu et ansvar for selv at kunne destruere det selv.
Ganske vidst er mange af os Skandinaver blå øjet, og jo det er herfra H.C Andersen kommer.
Men men men. Jeg syntes det ville klæde Berlingske, om de sendte en delegation til Australien, og DERFRA lavede artiklen om HCB, og derved fik syn for sagen, i stedet for blot at sige der er tale om 'hysteri'.

At hævde at afvisningen af den australske gift er til skade for miljøet er vel nok at betegne som en overdrivelse.

Giften har ligget i Australien i ca. 40 år.

Hvis det havde været et problem havde australierne vel nok reageret tidligere.

Jeg synes også, at Danmark skal være førende inden for miljø og energi-teknologi. Men jeg mener at vi skal eksportere teknologien, ikke ydelserne. Hvis vi kun eksporterer ydelserne, svarer det til for vindmøllernes vedkommende, at vi stiller alle vindmøllerne op i Danmark, og så eksporterer strømmen.

Derfor mener jeg stadigvæk at det eneste rigtige i denne sag her, er at hjælpe australierne med at få bygget et anlæg, der kan det samme som Kommunekemi. Noget kunne jo tyde på at den sydlige halvkugle ikke noget egnet anlæg til destruktion af miljøgifte.

Når der er at sagen har fået politiske skadevirkninger skyldes det at den er grebet forkert an lige fra staren af. Australien er et rigt og resursefuldt samfund, som, hvis den politiske vilje ellers var tilstede, udmærket er i stand til at tage vare på de problemer som de selv har skabt.

Fra dansk side har sagen også været håndteret meget forvirrende.

Først giver Troels Lund Poulsen tilladelse til importen.
Så giver Karen Ellemann ikke tilladelse til importen.
Og så giver Karen Ellemann tilladelse til importen.
Og til sidst giver Karen Ellemann ikke tilladelse til importen.

Hvis nu Troels Lund Poulsen fra starten havde ageret som miljøminister og ikke som erhvervsminister, ville han allerede fra staren tilbudt Australien den mest miljørigtige løsning, nemlig at tilføre Australien den fornødne teknologi, til selv at håndtere de problemer de selv har skabt.