16. november 2008, 19:15

Det er for tidligt at erklære G20 topmødet i Washington en succes eller det modsatte. Der blev vedtaget en række vigtige principper, men de fleste af dem var så løse, at det kan være svært på nuværende tidspunkt at sige, om mødet er starten på enden af den finanskrise, der har kastet verden ud i nærmest økonomisk kaos

Det hasteindkaldte møde med deltagelse af lande, der repræsenterer 85 procent af den internationale økonomi, blev enige om at fortsætte bestræbelserne på at få gennemført et mere gennemsigtigt økonomisk system. Der var også enighed om at fastholde principper for de frie markedskræfter og modarbejde alle tendenser til protektionisme. Som en af deltagerne udtrykte det, så kunne USA notere den sejr, at der var enighed om, at den demokratiske kapitalisme er kommet for at blive.

Men der er ingen tvivl om, at det først bliver på de næste møder, at regeringslederne kommer til at træffe mere bindende aftaler. Det er svært at få ændringer igennem med en amerikansk præsident, som om blot to måneder er fortid. Og der er også alvorlige ideologiske forskelle især mellem europæernes og USA’s holdning især med omfanget af reguleringer og hvorvidt der skal etableres nye overstatslige institutioner, der kan arbejde på tværs af grænser for at sikre kontrol og gennemsigtighed i de finansielle systemer. Nye globale finansielle institutioner lader vente på sig, selv om det var bred enighed om at styrke Den Internationale Valutafond IMF og Verdensbanken.

Den afgående amerikanske præsident, George Bush, var ivrig i sit forsvar for det frie marked, da han dagen inden mødet holdt en stor tale, hvor han forsvarede det liberale kapitalmarked – et stærkt signal til både Frankrig og Tyskland, som begge ønsker langt mere kontrol med det finansielle system end amerikanerne ønsker. Bush forsikrede, at de frie markedskræfter er kommet for at blive, og at krisen ikke har ændret på det faktum. Og Bush vandt det slag. Og godt for det. Selv om det kan være fristende i den nuværende situation, så skal man også tænke sig om og undgå så store reguleringer, at det i sig selv kan komme til at kvæle et nyt opsving.

Men det er hele troværdigheden af det finansielle system, der står på spil, og i og med at tilliden ikke er til stede, så kan krisen risikere at blive langt værre, end der grund til. Bankerne holder igen med at låne penge ud, fordi gennemskueligheden af de finansielle systemer ikke er i top. Og det er der, hvor landene i den kommende tid må sætte ind – med at gennemtvinge gennem fælles tiltag gennemskuelighed og sikkerhed for udlånene. Det var der bred enighed om, og det er det fundament, der kan bygges videre på.

Den nye præsident, Barack Obama, holdt sig meget forståeligt på sidelinjen. Han sendte et par af sine rådgivere ud for at drøfte situationen med nogle af landene. Men der sker ikke for alvor noget, før der har været et præsidentskifte i Det Hvide Hus. Spørgsmålet er, om ikke krisen udvikler sig så hurtigt, at også Obama må på banen for at sikre kontinuitet i ledelsen af USA. Det kan hurtigt både blive ønskværdigt og påkrævet.