4. oktober 2009, 19:59

Forsvarschef Tim Sloth Jørgensen gjorde det eneste rigtige og det eneste mulige, da han tog konsekvensen af jægerbog-skandalen og trak sig. Det er overvejende sandsynligt, at var han ikke selv gået, måtte forsvarsminister Søren Gade være skredet til en fyring. Nok tyder intet på, at forsvarschefen selv er involveret i det alvorlige, men også amatøragtige fupnummer, som den arabiske oversættelse af Thomas Rathsacks bog »Jæger - i krig med eliten« rettelig må betegnes som. Men de seneste dages afsløringer om virksomhedenskulturen i forsvarets top og nøglepersoners helt uansvarlige ageren gør, at Tim Sloth Jørgensen ikke længere ville være i stand til at forestå den helt nødvendige genopretning af forsvarets troværdighed.

Fra starten har forsvaret håndteret jægersoldatbogen utrolig klodset, og Tim Sloth Jørgensen bærer nu engang som øverste chef ansvaret herfor. Først agerede man slet ikke i forhold til bogen. Da det så skete, blev det store juridiske skyts kørt i stilling med en fogedforbudssag. Den endte med et nederlag til forsvaret, selv om fogedretten gav forsvaret ret i, at bogen rummer en risiko for de danske soldater i Afghanistan. Siden blev Thomas Rathsack sigtet efter den militære straffelov, og det er herfra, skandalen udviklede sig ukontrollabelt. For det eneste logiske motiv til, at topfolk i forsvaret skulle foretage så himmelråbende handlinger som selv at maskinoversætte bogen til arabisk og derpå lække det hele til pressen må jo være, at man ville bygge en tilstrækkeligt stærk sag op mod Rathsack og andre, der efter forsvarets mening har begået handlinger, som kan bringe danske soldater i fare. At folk højt oppe i Forsvarskommandoens hierarki i den forbindelse fabrikerer en løgn og i samme åndedræt gør sig skyldig i de samme overtrædelser, man anklager Rathsack for, er alt rigeligt til at fjerne stolen under selv den mest vellidte forsvarschef. Tim Sloth Jørgensen måtte gå efter i dagevis at have virket både hjælpeløs og handlingslammet i sin håndtering af skandalen.

Men sagen stopper ikke her. Det ligger allerede klart, at den også rækker dybt ind i ministerens forkontor. Således optrådte departementschef Lars Findsen meget lidt loyalt over for sin minister, da han ikke gjorde opmærksom på, at der var tale om en maskinoversættelse, inden Søren Gade gik i Udenrigspolitisk Nævn og siden i offentligheden og advarede om, at jægerbogen fandtes i en arabisk udgave på nettet. Om det var en fejl eller et bevidst forsøg på at puste den falske arabiske historie op som en del af forsvarets helt forfejlede mediespin-strategi er ikke klarlagt. Ministerens egen kommunikationschef lækkede den falske arabiske udgave til DR. Andre elementer i sagen står også stadig hen i det uvisse. Derfor et det nødvendigt med en tilbundsgående undersøgelse af denne katastrofale sag. Det duer ikke at placere opgaven hos auditørkorpset, som allerede er i gang med to undersøgelser. Auditørkorpset hidrører under Forsvarsministeriet, og ministeriet kan og bør ikke undersøge sig selv. Offentligheden har krav på at vide, hvad der er foregået i både ministerium og forsvarsstab. Skal alle hjørner afdækkes på troværdig vis, må man i dette tilfælde ty til en dommerundersøgelse. Det vil være et stærkt signal fra en regering, hvis forsvarsminister kun har én mulighed nu: At få ryddet helt og aldeles op i butikken. Sker det ikke, flytter problemet meget snart til ham selv. Dertil bør det ikke komme.