Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:
Leder::

Forklaring udbedes

Offentligheden har krav på et troværdigt billede af Søren Gades rolle i lækagesagen fra Irak. Det billede bør han selv bidrage til. Jo før, jo bedre.

7 Kommentarer

Søren Gade skylder os en forklaring. Det er muligt, at han i sin egenskab af forsvarsminister ikke talte over sig, da en delegation med deltagelse af blandt andre TV2-journalisten Rasmus Tantholdt i april 2007 besøgte den danske lejr Camp Einherjer ved Basra i Irak. Omvendt er det sandsynligt, at han gjorde det. Ingen ringere end den daværende chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, kontreadmiral Jørn Olesen, har sagt til Københavns Politi, at der var journalister til stede, da Søren Gade og den daværende chef for den danske bataljon lækkede nyheden om en planlagt indsættelse af Jægerkorpset i Irak. Nyheden blev umiddelbart bagefter – trods forsvarschefens advarsler om, at den kunne bringe danske soldaters liv i fare – bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten.

Det er også muligt, at Søren Gade – hvis han vitterlig talte over sig – ikke begik noget kriminelt. At han med andre ord »blot«, som SFs forsvarsordfører Holger K. Nielsen siger det, gjorde sig skyldig i »en fortalelse«. Det er endda muligt, at han slet ikke sagde noget kontroversielt overhovedet.

Uanset hvad skylder Søren Gade os en forklaring, for der står store ting på spil. Søren Gades daværende spindoktor, Jacob Winther, er lige nu sigtet for at have stået bag lækagen, og hvis det ender med, at der blive rejst tiltale mod ham, risikerer han ikke bare sit gode navn og rygte. Han risikerer også op til to års fængsel. Hvis omvendt retten vælger at tro på Jørn Olesens detaljerede forklaring, er det Søren Gade, der kommer i vanskeligheder. Den daværende forsvarsminister får i så fald rettens ord for, at han talte usandt, da han i et åbent samråd i Folketingets Forsvars­udvalg igen og igen sagde, at han ikke vidste, hvem der havde lækket hvad om jægersoldaternes mission.

På denne dystre baggrund ville det være både gavnligt og glædeligt, hvis Søren Gade, der som bekendt har forladt dansk politik, frivilligt ville krybe ud af sit nuværende flyverskjul og give den danske offentlighed et troværdigt og detaljeret billede af, hvad der egentlig skete den dag i Camp Einherjer. Jo før, jo bedre. Hvis han, som Jørn Olesen hævder, har begået en fejl, er det beklageligt, men tilgiveligt. Hvis han har begået en fejl, men ikke vil stå ved den, og hvis han, af samme årsag, bringer sin tidligere nære samarbejdspartner i fedtefadet, er vi ude i en manøvre uden formildende omstændigheder.

Søren Gade vil – hvis han har talt over sig, og hvis han vil erkende fadæsen – bringe hele det langstrakte og pinagtige forløb til en værdig afslutning. Indtil videre er der grund til at glæde sig over, at Københavns Politi er i fuld gang med en efterforskning, der bringer relevante oplysninger for dagen. Fortsætter det gode arbejde, vil sandheden sandsynligvis før eller senere komme for en dag. Med eller uden Søren Gades aktive medvirken.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Deltager du i debatter på nettet?
Svar på et par hurtige spørgsmål fra Syddansk Universitet om hvorfor her.

Kommentarer

Sortering:

Noget for noget...?

Det er i denne sag interessant at bemærke, at Kenneth Plummer tilsyneladende har bragt sig i en udsat situation grundet sin adfærd i Danmarks Radio.

En sådan viden kunne mindre hæderlige personer måske udnytte til at afpresse den gode generaldirektør. Måske det ovenikøbetr er en del af forklaringen på, at den berømte lydfil netop nu befinder sig i et aflåst pengeskab på Kenneth Plummers kontor og ikke i en sagsmappe hos politianklager Dorit Borgaard.

Blot en tanke...

10 år efter Anders Fogh Rasmussen

Er hele nationen, stort set blevet Bundrådden.

Alle Lyver (fordi det er alment accepteret at der er intet nogen skal komme hos nogensomhelst efter. Og da slet ikke anstændighed)

Alle Rager til sig og meler deres egen egoistiske kage (fordi det har Anders Fogh jo Også vist - at sådan skal det bare gøres, så ender man som Generaldirektør for NATO ... og Plummer, for DR)

Jeg frikender mig selv - gør jeg - og så må det være fint nok til alle andre.

DET er beklageligvis det FORKVAKLEDE, PERFIDE selvretfærdige egocentrerede Karriere og værdibegreb, Anders Fogh Rasmussen og hans værdikampe og idiologiske MINDREVÆRD, har efterladt folkesjælen med.

Regeringen undersøger torturanklager - Og hva så???!!!!!

De bliver bare ved og ved - de VK og O Plattenslagere - med på alle måder at undgå at blive stillet reelt til ansvar.

Så jeg gentager lige hvad jeg bl.a. har skrevet tidligere:

- Problemet er ganske enkelt at Venstre - Konservative og DF ..... Lyver og Manipulerer fuldstændigt Hæmningsløst.

Så hvad DE siger, i sager som denne - er fuldstændig uden interesse - så længe de ikke udtaler sig - til uvildige undersøgere - under strafansvar.

Venstre kan stadig ikke se problemet.

Problemet er ganske enkelt at Venstre - Konservative og DF ..... Lyver og Manipulerer fuldstændigt Hæmningsløst.

Så hvad DE siger, i sager som denne - er fuldstændig uden interesse - så længe de ikke udtaler sig - til uvildige undersøgere - under strafansvar.

http://www.berlingske.dk/krigen/v-hvor-er-den-rygende-pistol

Der er ingen "rygende pistol" - hvilket ligegyldigt retorisk udtryk - Der er yderst velbegrundede mistanker om en særdeles Suspekt Regering - regeringspartier og støttepartiet DF - der har og fortsat fylder befolkningen med LØGNE og administrative fiflerier.

Indenfor det militære og alle andre områder.

Afhøring under StrafAnsvar - Tak.

Søren Gade - Anders Fogh Rasmussen og alle andre, herunder embedsmænd og militært personale skal efterforskes og afhøres af uvildige jurister og efterforskere - under strafansvar - ellers er det fuldstændig ligegyldigt.

For de er fulde af fup og lyver hæmningsløst.

Sandheden kjommer ikke for en dag

Sandheden kjommer ikke for en dag, før regeringen går af. Og det vil den vente med så længe som overhovedet muligt. Så, der sker ikke en skid i det næste års tid...

Det har Søren Gade ikke -

nosser til.

Vi har alle set ham i spørgetiden - overfor Holger K. benægte - at han skulle have "talt over sig".

Har han talt over sig - har han således også som minister løjet for Folketinget.