9. marts 2010, 22:30

Det er godt, at en samlet regering nu står bag tanken om at sætte de fire EU-forbehold til afstemning på én gang. Dermed undgår man at lægge enten forsvarsforbeholdet eller forbeholdet om det retslige samarbejde ud til afstemning uden samtidig at få afgjort det vigtige spørgsmål om euroen. Det kan selvfølgelig tolkes som en farlig strategi, fordi et nej ved en samlet afstemning berettiget kan give de øvrige EU-lande et indtryk af, at vi ikke vil være medlemmer af EU, men fortsat ønsker et »tagselvbord«. Men det er en nødvendig strategi, fordi folkeafstemningen ikke kun er et spørgsmål om at få fjernet et eller flere forbehold. Den bør også være et opgør med de seneste årtiers idé om, at Danmark kan stå alene i EU og kan vælge det fra, vi ikke umiddelbart bryder os om.

Det startede med et klart signal fra de Konservatives formand, Lene Espersen, der under sin rejse til udenrigsministermødet i Bruxelles meldte ud, at forbeholdene skal til afstemning på én gang. Dernæst meldte statsminister Lars Løkke Rasmussen sig med de samme tanker. Næsten forudsigeligt protesterede oppositionen. SF fordi partiet ikke ønsker euroen. Socialdemokraterne fordi de ikke ønsker at lægge sig ud med SF om den fælles mønt. Og de Radikale fordi de er nervøse for, om det her går godt.

Selv om finanskrisen og de dermed forbundne danske problemer med at opfylde kriterierne har sat et foreløbigt stop for en afstemning om euroen, må det ikke forhindre regeringen i at tænke længere frem end til næste valg. Det bedste vil være, at vi slipper af med forebeholdene på én gang. Gerne så hurtigt som muligt. Når nu regeringen vil vente til efter det næste valg, vil det være en god idé at tænke offensivt.
Afstemningen – når den kommer – vil for alvor være en afstemning for eller imod samarbejdet i Europa. Derfor må den heller ikke overlades til tilfældighederne. Regeringen bør allerede nu arbejde målrettet på, at danskerne kan tage stilling på et oplyst grundlag og ikke blive skræmt af kampagner fra de politikere, der ikke tør tage skridtet fuldt ud. Finanskrisen har ikke gjort arbejdet lettere. Men hvis regeringen sammen med de dele af oppositionen, der i bund og grund er enige i, at det er håbløst at stå udenfor, kan finde et fælles grundlag for afstemningen, så vil der være et godt grundlag for at få afskaffet forbeholdene.

Det arbejde skal nødvendigvis gå i gang nu. Lad os få en kvalificeret debat om vores plads i Europa i stedet for at skyde den vigtige diskussion frem til få måneder før, vi skal have den egentlige afstemning. Så går der valgkamp i debatten, og afstemningen vil som sædvanlig komme til at handle om alt muligt andet end afskaffelsen af forbeholdene. EU vil som sædvanlig få skyld for alt, også det EU ikke har noget med at gøre. Så lad os få en europæisk debat. Både Lene Espersen og Lars Løkke Rasmussen vil det samme. Det kan kun give os en grundig diskussion af vores fælles fremtid i Europa.