Flere sager med rod i det somaliske miljø rejser vigtige spørgsmål om bekæmpelse af fundamentalisme.
20. februar 2010, 22:30
Som Berlingske Tidende har afdækket både efter økseangrebet mod Kurt Westergaard og i forbindelse med truslerne mod Pia Kjærsgaard forleden, har flere internationale efterretningstjenester øje på, om der er tale om en tendens. I begge sager er det somaliske miljø i centrum for opmærksomheden, og i hvert fald i forhold til økseangrebet er det dokumenteret, at den dansk-somaliske angriber inden overfaldet havde været i Somalia og hentet krigserfaringer og kontakter i terrorgruppen al-Shabaab. Frygten er, at der langt fra er tale om en enlig svale. Kort inden angrebet mod Kurt Westergaard sprængte en anden dansk-somalier sig selv og 23 andre ihjel ved en selvmordsaktion på et hotel i Mogadishu. Det er vurderingen, at omkring 170 unge mænd med somalisk baggrund de senere år har taget turen fra deres opholdssted i Vesten tilbage til hjemlandet for at kæmpe med al-Shabaab, og det er nærliggende at overveje, om andre - som Kurt Westergaards overfaldsmand - kunne finde på at vende tilbage til Vesten og gennemføre terror.
De mange historier om ekstremismens floreren i de somaliske miljøer i Danmark og andre vestlige lande rejser nogle vigtige spørgsmål. For det første står det klart, at terror rettet mod Vesten ikke blot er et fænomen, der har sit udspring i bjergegnene mellem Pakistan og Afghanistan. Det betyder ikke, at vi skal opgive ævred i Afghanistan og glemme Taleban, hvis beskyttelse af al-Qaeda jo var afsættet til 11. september og ikke så få andre terrorangreb verden over. I virkeligheden handler det snarere om at tage den erkendelse alvorligt, som Vesten drog efter Den Kolde Krigs afslutning; nemlig, at trusler og sikkerhedsudfordringer i fremtiden kunne komme fra de mest uventede kanter. Det må man internationalt besinde sig på og sætte ind over for så tidligt og effektivt som muligt. Selv i et område som Somalia, hvor sporene fra den amerikansk ledede aktion i 1993 skræmmer, og hvor terroren derfor har kunnet vokse frem, finansieret af blandt andet piratvirksomhed.
For det andet er det vigtigt at bekæmpe fundementalismen her hos os selv. Tilsyneladende har der i det somaliske miljø været relativt frit slag for, at yderligtgående imamer og andre rollemodeller har kunnet trække mange dansk-somaliske unge i en ekstremistisk retning. Den slags skal vi som samfund ikke se passivt til, men bekæmpe. Og mens anklagerne fra dansk-somaliske talsmænd om, at Dansk Folkeparti selv skulle have fabrikeret truslerne mod Pia Kjærsgaard ikke var opløftende i forhold til, at erkendelsen af, at der er et problem, har andre med somalisk baggrund slået alarm omkring den fundamentalistiske udvikling blandt de herboende somaliere. Det er afgørende, at man i forhold til både politiske initiativer til bekæmpelse af ekstremisme og i det somaliske miljø selv griber fat om dette problem, inden det vokser sig større og endnu mere uhåndterligt, end tilfældet allerede er i dag.


































