26. januar 2011, 11:41 – opdateret 26. januar 2011, 11:46

Politikere behøver ikke være pletfri, men Henriette Kjærs beslutning om at trække sig som gruppeformand og politisk ordfører er godt for De Konservatives image. Og dermed for hele den borgerlige fløj. Det skal hun have tak for.

At Henriette Kjær nu trækker sig som gruppeformand og politisk ordfører for De Konservative er ikke nogen overraskende beslutning. Ikke når man tager det stormvejr i betragtning, hun og hendes mand har været igennem. Pressen har i detaljer beskrevet det økonomiske rod, ægtefællerne har befundet sig i. Presset blev simpelthen for massivt.

Det er heller ikke nogen uklog beslutning, Henriette Kjær har truffet. Som fremtrædende medlem af et borgerligt parti, der har orden, redelighed og styr på økonomien som grundlæggende principper, var forskellen blevet markant mellem, hvad hun, i offentlighedens øjne, kom til at stå for som privatperson, og hvad hun, med sine politiske tillidshverv, stod for politisk. Forskellen var nok også blevet for stor i forhold til, hvad De Konservatives image kunne bære. Så stor, at man kunne frygte, at den ville trække yderligere ned i vælgertilslutningen til den borgerlige blok, der i forvejen ligger alt for langt bagud i meningsmålingerne. Set i det lys har Henriette Kjær ikke bare gjort sit parti, men hele det borgerlige Danmark, en tjeneste. Det skal hun have tak for.

Henriette Kjær fortsætter i Folketinget frem til det kommende folketingsvalg, men hun har besluttet ikke at søge genvalg. Den beslutning bør respekteres, men dermed ikke være sagt, at hun ikke kunne have valgt anderledes. Selv om Henriette Kjærs beslutning om at stoppe som gruppeformand og politisk leder altså er klog, ud fra helt elementære hensyn til fortsat borgerligt styre her i landet, behøvede det ikke nødvendigvis have været et definitivt farvel til politik fra hendes side. Alle har ret til at fejle, også politikere. Der er ingen, der kan have interesse i, at de eneste, der tør gå ind i politik, er de absolut renskurede og totalt fejlfri, for bliver det sådan, får vi et repræsentativt demokrati, der ikke er så repræsentativt, som det bør være.

Havde Henriette Kjær besluttet at genopstille, havde hun med andre ord været i sin gode ret til at gøre det. Selvfølgelig. I det tilfælde havde det alene været op til vælgerne at afgøre, om de fortsat havde tillid til hende. Den chance får de ikke nu. Til gengæld må man håbe, at blå blok kommer uskadt ud af hele den kedelige sag. Henriette Kjær har med dagens beslutning gjort, hvad hun kunne.